Prøv avisen

Frosne konflikter sikrer Rusland indflydelse i de tidligere sovjetrepublikker

Marina Kirieva bor i en stor lejlighed på hovedgaden i Tiraspol. Hun er en af de omkring 400.000 russisktalende indbyggere, som bor i udbryderrepublikken Transdnjestr i Moldova. Foto: Verwendung weltweit, usage worldwide

De frosne konflikter i Moldova, Georgien og Ukraine udgør en effektiv måde, hvorpå russerne kan styre udviklingen i landene, mener iagttagere

Marina Kirieva bor i en stor lejlighed på hovedgaden i Tiraspol. Hun er en af de omkring 400.000 russisktalende indbyggere, som bor i udbryderrepublikken Transdnjestr i Moldova. Marina har et moldovisk pas og betegner sig selv som borger i både Transdnjestr og Moldova, men frem for alt for at være et menneske.

”Vi mennesker er i virkeligheden ikke så forskellige. De fleste af os ønsker at leve et godt liv. Det er de færreste, der vil have uroligheder og problemer eller det kaos, der foregår i Ukraine,” siger hun med et klart håb om, at morgendagens valg i Moldova ikke giver anledning til uroligheder.

Direktør for Det Europæiske Institut for Politiske Studier i Moldova Viorel Cibotaru mener, at Marina Kirieva og resten af befolkningen i Moldova kan tage det ganske roligt. Han er overbevist om, at Rusland har ændret stil og har revideret sit engagement i Transdnjestr, som mere skal være en platform for forhandling frem for en base for eventuelle provokationer eller endda militær indgriben.

”Vi så en livlig aktivitet i Transdnjestr i hele 2013. Dengang tilførte russerne nyt militærudstyr til de russiske styrker i området og opgraderede Tiraspols lufthavn. Det var en farlig tid med en klar risiko for en åben konfrontation,” siger Viorel Cibotaru, som mener, at den tids usikkerhed er forbi, og at hele området går lidt roligere tider i møde.

”Rusland har med våbenhvileaftalen i Minsk ændret taktik til en mere diplomatisk måde at sikre sig indflydelse på og er blevet bevidst om, at Transdnjestr og de andre konfliktområder, giver et godt udgangspunkt,” siger Viorel Cibotaru.

Han er derfor overbevist om, at Moldovas kommende valg vil foregå uden russisk indblanding eller provokationer.

”Rusland har naturligvis partier, som landet yder støtte til, men ønsker ellers ikke blande sig. Det bliver først, når valget er afgjort, og en koalition skal dannes. Her vil russerne naturligvis gerne sikre sig indflydelse,” siger Viorel Cibotaru og tilføjer, at han af samme grund ikke forventer provokationer igangsat fra Transdnjestr.

Victor Juc, vicedirektør ved Instituttet for Politisk Research ved Videnskabsakademiet i Moldovas hovedstad, Chisinau, er enig. Heller ikke han forventer en russisk indblanding under det kommende valg. Han mener, at Rusland i den kommende tid blot vil holde konflikten i Trans-dnjestr og de andre frosne konflikter kørende. Han ser også en anden grund dertil.

”Det er gået op for russerne, at det ikke er problemfrit og heller ikke billigt eksempelvis at annektere Krim eller være engageret i det østlige Ukraine. Det er hovedsageligt gamle mennesker, der bliver, mens de unge rejser væk,” siger Victor Juc.

Victor Juc er overbevist om, at Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan, Transdnjestr i Mol-dova, Sydossetien og Ab-khasien i Georgien og senest Lugansk- og Donetsk-områderne i Ukraine fremover skal tjene det samme formål.

”De frosne konflikter er et effektivt værktøj, som skal hindre de tidligere sovjetlandes tilnærmelser til den demokratiske del af Europa og især Nato,” siger Victor Juc og tilføjer:

”Disse konflikter vil blive ved med at være frosne og vil blive en effektiv og sikker måde, Rusland kan gøre sin indflydelse gældende på.”