Der hænger to kæmpemæssige reklameplakater på et højhus i centrum af den moldoviske hovedstad, Chisinau. Den ene af dem har gule stjerner på en blå baggrund og promoverer Moldovas Liberale Demokratiske Parti under ledelse af Vlad Filat. Den anden har en stor rød stjerne samt et billede af partileder Igor Dodon siddende sammen med den russiske præsident, Vladimir Putin, og tilhører Moldovas Socialistiske Parti.
Reklamerne er omtrent lige store og giver en fin beskrivelse af landets parlamentsvalg i morgen. Meningsmålingerne viser nemlig , at Moldovas befolkning er splittet i to lige store dele. Omkring 50 procent af befolkningen ønsker, at Moldova skal orientere sig mod EU, mens den anden halvdel ønsker, at landet bliver medlem af Den Euroasiatiske Told-union sammen med Rusland, Hviderusland og Kasakhstan.
Den opdeling kan give problemer efter valget, mener Vladimir Thoric. Han er chefredaktør på den moldoviske avis Panorama og har som journalist fulgt den indenrigspolitiske situation i landet i mange år. Han bryder sig ikke om den seneste udvikling i valgkampen.
”Vi mangler nuancer. Valgkampen er fra begge sider mere og mere sort eller hvid, enten EU eller Rusland. Det betyder, at uanset hvilken side, der vinder, vil den anden side være utilfreds og kan igangsætte protester og demonstrationer. Det kan i værste fald føre til en moldovisk udgave af den ukrainske Maidan - og russiske provokationer,” siger Vladimir Thoric.
Moldova er et af Europas fattigste lande og har under den nuværende proeuropæiske regering underskrevet en samarbejdsaftale med EU. Det har styrket landet på den ene side og blandt andet betydet et stigende antal udenlandske investeringer, økonomisk vækst samt en gennemsnitsløn, der i løbet af det seneste år er steget med 13,6 procent til 4267 lei (omkring 1680 kroner). Men det har også betydet, at Rusland, som ikke bryder sig om Moldovas proeuropæiske orientering, har igangsat restriktioner på import af eksempelvis moldovisk frugt og vin. Det er ikke en situation, der er holdbar på længere sigt, og er slet ikke noget, man bryder sig om på landet i Moldova, hvor de fleste beboere er prorussiske og lever af landbrug.
Vladimir Thoric er overbevist om, at det netop bliver befolkningen på landet, der vil blive afgørende for valgets resultat.
”Den veluddannede og hovedsageligt proeuropæiske del af befolkningen i byerne skal nok afgive deres stemmer. Det er mere tvivlsomt med befolkningen på landet. En stor valgdeltagelse vil derfor betyde flere stemmer på de russiskorienterede partier,” siger han og peger ligeledes på de moldoviske arbejdere i udlandet og deres mulighed for at stemme som vigtige parametre for valgets resultat.
Det skønnes, at omkring en tredjedel af den moldoviske befolkning arbejder i udlandet, hovedparten af dem i Rusland.
”Parlamentsvalget er det mest uforudsigelige valg i Moldovas 23 år lange historie,” mener Ernest Varda-nean, lektor og ph.d. i internationale forhold på Moldovas Statsuniversitet i Chisinau.
Han udelukker ikke, at der kan opstå uroligheder efter valget, men mener, at Rusland ikke vil optræde aktivt ved en eventuel konflikt efter valget.
”Rusland har travlt nok med Ukraine og er generelt langt mindre interesseret i Moldova end Ukraine,” siger han.
Vicedirektør ved Institut for Politisk Research ved Videnskabsakademiet i Chisinau Victor Juc er enig. Han mener, at Rusland i forvejen har et middel til at styre Moldova, nemlig udbryderregionen Transdnjestr, hvor hovedparten af befolkningen er russisktalende, og som siden 1992 mere eller mindre har fungeret som et selvstændigt land, selvom landet officielt er en del af Moldova.
”Det er en frossen konflikt, hvor der ikke er nogen chance for, at den nogensinde vil blive løst. Det betyder, at Rusland uanset valgets resultat altid vil have en indflydelse på, hvad der sker i Moldova og vil kunne bremse Moldovas udvikling, hvis den antager en retning, Rusland ikke ønsker,” siger Victor Luc.
Afgørende for valget i morgen kan overraskende også vise sig at blive Moldovas Kommununistparti, som fra en stærkt prorussisk holdning i løbet af de seneste år er blevet mere åbent for andre muligheder.
Partiets formand og tidligere præsident. Vladimir Voronin. har op til valget meldt, at han hverken ønsker at samarbejde med den ene eller den anden side. Det forventes dog, at partiet alligevel vil indgå i en koalition, formentlig på de demokratiske kræfters side.
Der er opstillet 26 partier, men alt tyder på, at kun seks af partierne klarer spærregrænsen på seks procent. 27 procent af vælgerne har ifølge de seneste meningsmålinger ikke besluttet sig for, hvem de vil stemme på.