Israelsk valg udstiller politisk splittelse

Manglende svar på, hvordan man kan skabe fred med palæstinenserne, har skabt splittelse i Israel, mener analytiker. Snart skal israelerne igen til valg

Israels premierminister Benjamin Netanyahu fyrede i går to af sine ministre og meddelte, at han vil opløse parlamentet.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu fyrede i går to af sine ministre og meddelte, at han vil opløse parlamentet. Foto: Emil Salman

Var der virkelig ikke en anden løsning?

Det spørgsmål står israelerne tilbage med, efter at Israels premierminister Benjamin Netanyahu i går fyrede to af sine ministre og meddelte, at han vil opløse parlamentet. Det betyder, at israelerne skal til stemmeurnerne og vælge nye politikere til Knesset. Valget finder højst sandsynligt sted til marts.

Selvom udmeldingen har været ventet i nogen tid, efterlader den alligevel forvirring om, hvorfor israelsk politik er blevet en så betændt og usammenhængende størrelse, at et valg skulle være nødvendigt blot 20 måneder efter, de nuværende politikere blev valgt.

”Denne afstemning vil blive den særeste, mest overflødige afstemning, der nogensinde er afholdt her. Den vil blive holdt udelukkende på grund af den gensidige afsky, regeringen og partilederne har for hinanden,” skriver kommentatoren Yossi Verter i dagbladet Haaretz.

Samme budskab lyder fra Israels udenrigsminister Avigdor Lieberman:

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det israelske folk næppe forstår, hvorfor vi skal til valg igen efter mindre end to år,” sagde han i går.

Regeringskollapset er resultatet af en længere periode, hvor samarbejdet mellem ministrene har været kørt fast. Det har været flere uger præget af skænderier, personligt fnidder og mangel på villighed fra nogle af parterne til at gå på kompromis for at finde politiske løsninger.

Der har været en række politiske sager, der har skabt uenighed i regeringen. I sidste ende var det dog Netanyahus lovforslag om at gøre Israel til en stat for det jødiske folk, der blev en af hovedgrundene til, at regeringssamarbejdet faldt fra hinanden.

Både finansminister Yair Lapid og justitsminister Tzipi Livni nægter at støtte op om lovforslaget, som de mener er racistisk og vil marginalisere landets arabiske og ikke-jødiske befolkning yderligere.

Mandag aften holdt Netanyahu et sidste møde med sine ministre i et forsøg på at finde en løsning på uenighederne. Det endte blot i yderligere skænderier, og Netanyahu har efterfølgende fyret de to ministre.

”I de seneste uger, inklusiv de seneste 24 timer, har ministrene Lapid og Livni skånselsløst angrebet den regering, jeg leder. Jeg vil ikke længere tolerere mere modstand indefra regeringen. Jeg vil ikke tolerere, at ministre angriber regeringens politik og dens ledere,” lød det fra Netanyahu.

Selvom det er sjældent, at regeringer i Israel sidder hele valgperioden ud, er det dog et særsyn, at politikerne skal på valg igen efter blot 20 måneder.

En af grundene til at israelsk politik er blevet så usammenhængende, som det seneste regeringssamarbejde har vist, er, at der ikke længere er klare løsningsmodeller på det palæstinensiske spørgsmål, der kan samle politikerne. Det mener Haviv Rettig Gur, politisk korrespondent på nyhedssiden Times of Israel.

Han beskriver i en analyse, at der i både 1980'erne og 1990'erne var klare svar i de forskellige politiske lejre på, hvordan man skulle stifte fred med palæstinenserne. Men efter den anden intifada brød ud i slutningen af 2000, er det de færreste, der tror på, at fred er en mulighed inden for en overskuelig fremtid:

”I manglen på det samlende spørgsmål om, hvad man skal gøre med palæstinenserne, er begge lejre i det israelske parlament sprængt langs brudlinjerne i det israelske samfund,” skriver Haviv Rettig Gur.