En opsigtsvækkende artikel i det seneste nummer af magasinet Rolling Stone fortæller historien om en 20-årig kvindelig studerende ved det ansete Virginia Universitet, UVA, der i 2012 deltog i en fest arrangeret af et af universitets ældste ”fraternities” (broderskaber). Under festen blev kvinden, ”Jackie”, angiveligt lokket ind i et mørkt værelse og brutalt massevoldtaget af syv ”brødre”.
Jackie undlod at søge hjælp på hospitalet, fordi hendes venner advarede om, at det ville skade hendes, deres og universitetets omdømme. Året efter gik hun til universitetets klagenævn, men fik angiveligt utilstrækkelig rådgivning. Hun valgte at lade sagen ligge, og universitetet undlod at efterforske yderligere.
Artiklen i Rolling Stone ser også nærmere på andre syltede voldtægtssager på UVA igennem de seneste år, og den har tændt op for blusset under en allerede brandvarm amerikansk debat om den kultur, der har gjort seksuelle overgreb - og hemmeligholdelsen af dem - til en del af amerikanske studerendes liv.
Debatten har igennem det seneste år vokset sig større, i takt med at problemets omfang og universiteternes tendens til at forsømme ofrene er blevet alment kendt. Ifølge en rapport fra en arbejdsgruppe i Det Hvide Hus bliver en ud af fem kvindelige universitetsstuderende i USA voldtaget eller udsat for et andre seksuelle overgreb.
Nogle debattører taler om en decideret ”epidemi” af seksuelle overgreb i de amerikanske universitetsmiljøer, hvor de studerende - i modsætning til i Danmark - typisk både bor, studerer og fester.
”Kampen for at gøre en ende på seksuelle overgreb på universiteter er en af vor tids vigtigste borgerrettighedskampe,” skriver eksempelvis den feministiske sagfører Gloria Allred, der specialiserer sig i kvinders rettigheder, i ugemagasinet Time.
Andre debattører fremfører, at universiteterne, der står over for flere civile søgsmål, nu er så bange for at krænke de påståede ofres rettigheder, at de ender med at krænke de anklagedes retssikkerhed. På både Vassar Universitet, Duke Universitet og Michi-gans Universitet har mand-lige studerende, der hævder at være blevet uretfærdigt anklaget for voldtægt, lagt sag an mod læreanstalterne.
”Der er et vist hysteri i luften omkring dette emne,” siger Anne Neal fra interessegruppen American Council of Trustees and Alumni (Det Amerikanske Råd for Bestyrelser og Tidligere Studerende) til radiostationen NPR.
Furoren er nået helt til Det Hvide Hus, der i en ny kampagne opfordrer studerende til at gribe ind, hvis de ser et muligt overgreb under opsejling. Regeringen efterforsker også 86 amerikanske universiteter for deres håndtering af sædelighedssager. Blandt disse er UVA, der alene i fjor modtog 38 anmeldelser om seksuelle overgreb, hvoraf 29 blev droppet. I hele universitetets historie er kun 14 studerende fundet skyldige i ”seksuelle misgerninger”, og ingen er blevet bortvist.
”På UVA hemmeligholdes voldtægter både af studerende, der affejer sexovergreb som beklagelige, men uundgåelige biprodukter af deres skattede festkultur, og af en ledelse, der ifølge kritikere er mindre optaget af at beskytte studerende, end den er af at beskytte sit eget omdømme,” skriver Rolling Stone-artiklens forfatter, Sabrina Rubin Erdely.
En stor del af debatten kredser om broderskaberne, ”fraternities”, der spiller en rolle i adskillige af de nylige sager. Cirka 400.000 mandlige studerende i USA er medlem af disse traditionsrige broderskaber, der ofte råder over deres egne beboelses-huse og er kendt for deres tætte sammenhold, deres græske symboler og ikke mindst deres våde fester.
UVA og flere andre universiteter har midlertidigt bandlyst broderskaberne, og nogle debattører opfordrer nu til, at de opløses permanent.
Blandt dem er skribenten Jessica Valenti, der peger på, at et broderskab på det hæderkronede Wesleyan Universitet fik øgenavnet ”voldtægtsfabrikken”, mens et andet broderskab på Yale Universitet i 2010 blev berygtet for slagråbet: ”Nej betyder ja, og ja betyder anal”.
”Disse (universiteter) er ikke afvigelser eller rådne æbler,” skriver hun og refererer flere undersøgelser, der viser, at medlemmer af broderskaber er tre gange så tilbøjelige til at begå voldtægt som ikke-medlemmer.
Andre debattører peger på, at den kultur, der gøder jorden for overgreb og får ofrene til at pålægge sig selv skylden, også findes uden for broderkabernes huse.
”At afskaffe broderskaber, uanset alt det gode ved sådan et træk, ville give en illusion af, at voldtægtskulturen som sådan er blevet tildelt et alvorligt slag, uden at det har været nødvendigt for alvor at tale om voldtægtskultur,” skriver J. Layne Proctor på onlinemediet Examiner.