Sveriges åbne indvandringspolitik udløser nyt valg til Rigsdagen

Genvalg er udtryk for en ny politisk virkelighed. Fremtiden afgøres af, om de borgerlige ændrer indstilling til indvandringspolitikken, vurderer analytiker

Det eneste, der lige nu synes klart i Sverige, er, at ingen vil samarbejde med Sverigedemokraterne. - Foto: Mads Jensen/Scanpix
Det eneste, der lige nu synes klart i Sverige, er, at ingen vil samarbejde med Sverigedemokraterne. - Foto: Mads Jensen/Scanpix. Foto: Copyright: www.fedefotos.dk / Mads Jensen.

”Vi vil lade vælgerne tage stilling til det nye politiske landskab den 22. marts. Vi vil ikke acceptere, at Sverige-demokraterne har den afgørende rolle i svensk politik.”

Sådan lød det fra den svenske, socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven sent i går eftermiddag, efter at hans regeringskoalition med Miljøpartiet tidligere på dagen kom i mindretal. Sverigedemokraterne havde skabt flertal for den borgerlige alliances budgetforslag ved afstemning i Rigsdagen.

Det er første gang siden 1958, at en svensk regering må udskrive valg i utide, og valget kommer da også efter godt to måneders usikkerhed præget af spekulationer. Det eneste, der synes klart, er, at ingen vil samarbejde med Sverigedemokraterne.

Socialdemokraterne har ifølge de seneste meningsmålinger tabt terræn, og der spås nu dødt løb mellem fløjene, mens det største borgerlige parti, Moderaterne, befinder sig midt i en opbygningsfase, efter at tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt efter valgnederlaget i september annoncerede, at han trækker sig som partileder.

Anna Dahlberg, politisk redaktør på det liberale dagblad Expressen, mener, at Sverigedemokraterne har indført en ny politisk virkelighed, efter at de meddelte, at de vil nedstemme enhver regering, der støtter den åbne asylpolitik - hvor man næste år regner med at modtage op mod 105.000 asylsøgere.

”Der er nu et helt nyt grundlag i svensk politik, hvor begge fløje skal lære at håndtere Sverigedemokraternes udmelding. Tidligere kunne man føre blokpolitik i mindretal, men det har de ændret på, og derfor er det nødvendigt med blokoverskridende samarbejde,” vurderer hun.

I kullisen hos Moderaterne spøger en splittelse på indvandringsområdet, hvor flere er kritiske over for den åbne linje.

Samtidigt er det endnu ikke officielt, at partiets gruppeleder i Rigsdagen, Anna Kinberg Batra, overtager formandsposten, og der spekuleres i, om man vil forsøge at lokke Reinfeldt tilbage i forbindelse med nyvalget. Derfor vurderer Anna Dahlberg, at det er særdeles svært at sige, hvilke politiske konsekvenser det vil føre med sig, når Stefan Löfven den 29. december - der er førstkommende lejlighed - udskriver nyvalg.

”Der er en mulighed for, at nyvalget vil tabuisere indvandringsspørgsmålet endnu mere, fordi man vil tage afstand fra Sverigedemokraterne, og at det bliver endnu vanskeligere for de etablerede partier at tænke nyt,” siger Anna Dahlberg, der peger på, at asylområdet i dag er den største kløft i svensk politik, men at det kan ændre sig i forbindelse med omvalget den 22. marts 2015.

Spørgsmålet er, hvor længe de etablerede partier kan lukke øjnene for utilfredsheden med indvandringspolitikken.

”Der er en chance for, at Moderaterne ser muligheden for at vinde terræn og bestemmer sig for at reformere indvandringspolitikken, og så vil Sverigedemokraternes vælgere hurtigt sive fra partiet. Dermed kan de borgerlige partier blive større end venstrefløjen,” siger hun.

Af mange spås det, at Sverigedemokraterne er det eneste parti, der vinder ved nyvalget, men Douglas Brommesson, der er lektor i statskundskab ved Lunds universitet, vurderer, at det også kan ende omvendt.

”Der er en risiko for, at partiets mange ressourcesvage vælgere ikke kan lokkes til stemmeurnerne, så det er ikke en selvfølgelighed, at de går frem, selvom de har skabt den her opsigtsvækkende protest,” siger han.