Shogofa på ni år fik alvorlige hovedskader og mistede flere fingre, da en raket ramte familiens hus i den afghanske Faryab-provins. Alligevel slap hun forholdsvis nådigt, for tre af hendes brødre blev dræbt af granatsplinter fra raketten.
I dag lever Shogofa med sin far, sine søskende og sin mor, der er traumatiseret efter raketnedslaget, i en flygtningelejr. Hun drømmer om igen at gå i skole, og hun håber, at hun en dag kan uddanne sig til læge. Men mest af alt drømmer Shogofa om at vende hjem, når de væbnende kampe i familiens hjemby en dag holder op.
Shogofas historie er tragisk, men den er ikke noget særsyn. 426 millioner børn befandt sig i 2019 i områder påvirket af krig eller konflikt. Og det er en stigning fra året før, viser en ny rapport fra Red Barnet, som udkommer i dag på FN’s Internationale Børnedag.
Den slår samtidig fast, at flere end 93.000 børn har mistet livet eller er blevet lemlæstet i krigszoner de seneste 10 år.
”Det er både voldsomt nedslående og dybt bekymrende, at det bliver farligere og farligere at være barn i konfliktramte områder verden over,” siger generalsekretær for Red Barnet Danmark, Johanne Schmidt-Nielsen.
”I weekenden holder verdens mest magtfulde lande G20-topmøde i Saudi-Arabien. En lille dags kørsel derfra, i Yemen, udfolder der sig lige nu en af de værste humanitære kriser og krige mod børn. Tænk, hvad verdens 20 mest magtfulde lande kunne udrette, hvis de besluttede, at det var uacceptabelt, at 25 børn i gennemsnit mister livet eller bliver såret i en konfliktzone hver eneste dag. Men i stedet ser vi, hvordan budgetterne til børnebeskyttelse i konfliktramte områder bliver mere og mere udsultede,” siger hun.
En del af forklaringen på, alt 10.294 børn blev dræbt eller lemlæstet alene i sidste år, er ifølge Red Barnet brugen af eksplosive våben i befolkede områder.
”Derfor opfordrer vi også verdens regeringer til at stoppe salget af den her slags våben til aktører, der leverer våben til parter, der ikke følger krigens love. Granater, landminer og bomber er farlige for alle, men børn er særligt sårbare, fordi de er nysgerrige, men også fordi de på grund af deres størrelse befinder sig tættere på en eventuel eksplosion. Her bærer alle lande, der sælger våben, et kæmpe ansvar,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Men et er risikoen for at blive fysisk mærket af at leve i en krigszone. Noget andet er de psykiske ar, fortæller Mozhdeh Ghasemiyani, klinisk psykolog og tilknyttet Læger Uden Grænser.
”Hvad angår moderne konflikter i Syrien, Afghanistan, Irak og flere steder i Afrika er det vigtigt at huske på, at de har stået på i mange år efterhånden. Det betyder, at vi har en hel generation af børn, der aldrig har oplevet andet end krig i deres liv. De kender kun voldens sprog. Og fraværet af tryghed og konflikt som normaltilstand betyder, at man får en helt anden forståelse af verden, ligesom risikoen for både fysiske og psykiske symptomer for livet øges markant,” siger hun og suppleres af seniorforsker i fred og konflikt ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, Peer Schouten:
”Når man bliver født i konfliktfyldte områder, bliver man alt for hurtigt voksen. Rapportens konklusioner er tragiske, men desværre ikke overraskende, for fattige lande har typisk en meget ung befolkning, hvorfor børnene i de pågældende lande bliver disproportionalt hårdt ramt af krig og konflikt.”
Og netop derfor risikerer den nuværende situation også at påvirke de pågældende lande og mennesker langt ind i fremtiden, påpeger Mozhdeh Ghasemiyani.
”Livet i konfliktzoner kan give børn problemer med hukommelse og indlæring, det påvirker simpelthen hjernens udvikling. Og samtidig ved vi, at både psykiske lidelser, traumereaktioner og fysiske smertetilstande ofte opstår på længere sigt. Men jo tidligere, man hjælper børnene med at få en mere normal hverdag med rammer og struktur, desto større er sandsynligheden for, at der kan skabes en tryghed i forhold til omverdenen. Og det er fuldstændigt afgørende for, at de her mennesker på sigt kan blive velfungerende borgere og – hvad enten det er i hjemlandet eller i et andet land – bidrage til samfundet,” siger hun.
Den mentale sundhed er også et af de områder, som Red Barnets Johanne Schmidt-Nielsen håber at få sat på dagsordenen globalt.
”Børns mentale krigsskader er et voldsomt overset område. Men ser du et familiemedlem blive sprængt i luften, så påvirker det dig for livet – især hvis ikke du får den nødvendige behandling. Så vi skal sørge for adgang til skoler og sikre zoner i konfliktområderne, men vi skal også råbe verdens ledere op i forhold til børns mentale sundhed,” siger generalsekretæren.
”Og så må jeg også bare tilføje, at vores rapport jo kun viser, hvor alvorlig situationen var sidste år, altså før corona. Men vi ved, at pandemien har betydet, at endnu flere børn udsættes for vold og rekrutteres til væbnede konflikter, så jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det reelle billede er netop nu.”