2500 år gamle lertavler afslører jødisk liv i eksil

Ny udstilling i Jerusalem afslører unik viden om hverdagslivet under jødernes eksil i Babylon

Tavlerne, der nu bliver udstillet i Israel, afslører, at jøder levede et frit liv som helt almindelige mennesker i eksil i Babylon.
Tavlerne, der nu bliver udstillet i Israel, afslører, at jøder levede et frit liv som helt almindelige mennesker i eksil i Babylon.

Selvom det jødiske eksil i Babylon godt 600 år f.Kr. er en af de centrale fortællinger i den jødiske historie, har detaljerne om livet dengang altid været sparsomme.

Nu kaster godt 100 små lertavler nyt lys over, hvordan jødernes tilværelse så ud, i tiden efter de var blevet fordrevet fra Jerusalem af den babylonske hersker Nebukadnesar.

Lertavlerne, der ikke er meget større end en knyttet hånd, er en del af en udstilling om det babylonske fangenskab, der netop er åbnet i Bibellandsmuseet i Jerusalem. Forskere har haft adgang til tavlerne de sidste par år, men det er første gang, at offentligheden får mulighed for at se fundene.

Det er uvist, hvornår tavlerne er fundet, men de blev købt af en privat samler for et par år siden på et antikmarked.

At opdage tavlerne var som at ramme jackpot, siger Filip Vukosavovic, kuratoren for udstillingen.

”Vi begyndte at læse tavlerne, og i løbet af få minutter var vi absolut lamslåede. De udfylder et kritisk hul i vores forståelse af, hvad det var for et liv, jøderne i Babylon levede for mere end 2500 år siden,” siger han til den israelske netavis Ynetnews.

Tavlerne er skrevet på det babylonske sprog akkadisk med kileskrift - det ældst kendte skriftsystem. De udgør en slags juridiske dokumenter med detaljer over skattebetalinger, gæld og udlån samt lister over handler med frugter og andre varer. Desuden afslører inskriptionerne på tavlerne, hvem der har skrevet dem, og hvor de er skrevet. Det giver ny viden om, hvad eksil-jøderne hed, og i hvilke byer de boede i det område, der i dag er det sydlige Irak.

”På den ene side er det ret kedelige detaljer, men på den anden side lærer de os utrolig meget om, hvem disse mennesker i eksilet var, og hvordan de levede,” siger Filip Vukosavovic.

Til netmediet Times of Israel forklarer Vukosavovic, at man i lang tid har troet, at jøder levede som slaver eller som andenrangsborgere stuvet sammen i ghettoer, mens de var fordrevet fra Jerusalem. Men tavlerne afslører, at de snarere levede et frit liv som helt almindelige mennesker.

I år 538 f.Kr. fik jøderne lov til at vende tilbage til Jerusalem, men en del blev dog boende i Babylon og grundlagde dermed en del af den jødiske diaspora og senere jødiske befolkningsgrupper i regionen.