Fanget mellem kulturarv og sikkerhed. På den ene side er her tale om smukke terrasser og vandkanaler, der stammer fra bronzealderen. På den anden side er Battir, der ligger lige over for den jødiske bosættelse Beitar, vest for Betlehem, et af det israelske forsvarsministeriums bløde punkter.
En køretur ved morgengry ned ad den nærliggende hovedvej afslører dusinvis af palæstinensere, der sniger sig ind i Israel uden tilladelse for at arbejde. Det hul vil Israel have lukket, fordi det udgør en sikkerhedsrisiko. Ligesom man under den palæstinensiske intifada og efter gentagne selvmordsangreb i Jerusalem og andre steder i Israel tog initiativ til at opføre resten af den næsten 800 kilometer lange sikkerhedsmur og hegn.
Men idéen om en mur ned gennem Battirs historiske terrasser har ikke været let at sælge.
LÆS OGSÅ: Fredsproces og bosættelser
Hverken til palæstinenserne, der har appelleret til Unesco FNs organisa-tion for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab om at frede området, eller hos israelske organisa-tioner, der også kæmper for at bevare det smukke landskab, som det er.
Sagen er endt hos Israels højesteret, der ventes at fælde dom i dag. Efter miljøorganisationen FOEME (Friends of The Earth Middle East) henvendte sig til højesteret, bad retten i en sjælden manøvre det israelske militær fremlægge bevis for, at opførelsen af en mur i området ikke vil volde nogen skade.
Selvom den såkaldte sikkerhedsmurs linje har flyttet omkring 10 procent af Vestbredden over på den israelske side af muren eller hegnet, har Israels højesteret taget en række beslutninger, der tidligere har tvunget forsvarsministeriet til at ændre murens rute ned gennem landskabet mellem Israel og Vestbredden.
Om det vil ske i dag, er uvist, men flere af de involverede rettighedsorganisationer og miljøorganisationer føler, at den internationale opmærksomhed, der er skabt omkring Battir, kan spille en rolle, når beslutningen tages i dag.
I oktober sidste år satte World Monument Fund Battirs terrasser på listen over truet kulturarv. Det Palæstinensiske Selvstyre planlagde i 2013 at bede Unesco om at frede Battirs terrasser. Ifølge det palæstinensiske nyheds-bureau Maan fremlagde Selvstyret dog ikke dette ønske på officiel vis over for Unesco.
Den israelske hær har sendt sine egne eksperter ud for at undersøge, hvilke eventuelle ændringer opførelsen af en mur vil få for området. Konklusionen lyder, at alle ændringer eller skader vil være mulige at genopbygge på et senere tidspunkt.
Men landskabsekspert og professor Mike Turner fra Jerusalems kunstakademi har en helt anden holdning.
At genopbygge 4000 år gamle terrasser, der har udviklet sig langsomt gennem årene, er en næsten umulig opgave, siger han.
Modstanden mod forsvarsministeriets plan kommer også fra de israelske parkmyndigheder, der er underlagt den israelske regering. Netop parkmyndighedernes deltagelse i kampen mod muren giver Gidon Bromberg fra FOEME den fornemmelse, at oppositionen mod muren står stærkt inden høringen i højesteret i dag.
De fire mest anerkendte eksperter i Israel er alle enige om, at en mur vil ødelægge landskabet og terrasserne. De israelske parkmyndigheder siger det samme. Og hæren, der kun har sendt landskabseksperter og ikke kulturarvs-eksperter, siger, at der ikke er noget problem. Derfor mener jeg, vi har en stærk sag. Men lad os se, siger Gidon Bromberg.