5 tiltag fra Erdogan, der skal islamisere Tyrkiet

Siden Recep Tayyip Erdogan i 2003 overtog magten som premierminister og siden præsident, har han indført flere tiltag, der skal øge islams indflydelse i det ellers så sekulære Tyrkiet. Her er fem af dem

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, med sin kone. Præsidenten har siden han kom til magten som premierminister i 2002 blandt andet tilladt, at piger ned til 10 år må gå med tørklæde i de tyrkiske skoler. Søndag vælger tyrkerne ham sandsynligvis igen.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, med sin kone. Præsidenten har siden han kom til magten som premierminister i 2002 blandt andet tilladt, at piger ned til 10 år må gå med tørklæde i de tyrkiske skoler. Søndag vælger tyrkerne ham sandsynligvis igen. Foto: Ozar Kayhan/AFP/Ritzau Scanpix.

1. I de første 10 år af Erdogans regeringsperiode, der begyndte i 2002, blev 17.000 nye moskéer opført i landet, skrev det amerikanske magasin The Atlantic i 2013. Der er nu over 90.000 moskéer i Tyrkiet, hvilket svarer til én moské pr. 866 indbyggere. Til sammenligning har Iran, der har en befolkning på størrelse med Tyrkiets, blot omkring 48.000 moskéer.

2. I 2013 vedtog regeringen en lov, der gjorde det ulovligt for butikker at sælge alkohol mellem klokken 22 og klokken 6. Det blev ligeledes gjort ulovligt at sælge alkohol inden for 100 meters afstand af moskéer og skoler. Samtidig blev alle former for reklamer for alkohol forbudt, ligesom indtagelse af alkohol på tv og i film nu sløres. Det skrev det engelske medie The Guardian.

3. Ligeledes i 2013 ophævede Erdogan forbuddet mod, at offentligt ansatte måtte bære tørklæde på jobbet, skrev nyhedsbureauet Reuters. Året efter, i 2014, blev det gjort tilladt for piger ned til 10 år at gå med tørklæde i skolerne. Det er siden blevet langt mere almindeligt at se kvinder med tørklæde, også på universiteter på Tyrkiets vestkyst, der ellers regnes for landets sekulære region.

4. I 2015 kunne det tyrkiske medie Millyet, der regnes for at være stærkt pro-Erdogan, berette, at antallet af elever, som går i muslimske skoler, kaldet imam-skoler, siden 2002 er steget fra omkring 60.000 til mere end 1,2 millioner. I nogle distrikter er alle sekulære skoler konverteret til religiøse skoler, hvilket betyder, at forældre, som ikke har råd til at sende deres børn i privatskoler, er tvunget til at vælge en imam-skole.

5. Fra skoleåret 2017/2018 udskiftede man en stor mængde undervisningsmateriale i de tyrkiske skoler og gymnasier. Her blev blandt andet et kapitel med titlen ”Livets begyndelse og evolution” fjernet fra skolernes grundbøger. Ifølge de tyrkiske uddannelsesmyndigheder fordi ”emnet er for kontroversielt og svært at forstå”, skrev nyhedsbureauet Ritzau.