Prøv avisen

70 år og med tiden imod sig: Menneske-rettighederne kunne ikke vedtages i dag

”At lande som Polen og Ungarn med premierminister Viktor Orban i spidsen udhuler retssikkerheden og dermed potentielt forbryder sig mod menneskerettighedserklæringens paragraf 10 om rettergang ved en fri og uafhængig domstol, er stærkt foruroligende,” siger Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. Foto: Tamas Kovacs/Ritzau Scanpix

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fylder mandag 70 år. Hvis den blev fremsat i dag, ville der næppe være flertal for at beskytte mennesker mod statslige overgreb eller sikre deres økonomiske og sociale rettigheder

Den tidligere amerikanske præsidentfrue Eleanor Roosevelt var ikke i tvivl om, at menneskeheden var i færd med at tage et stort skridt væk fra grusomhed og ødelæggelser, da hun stod på talerstolen i Chaillot-palæet i Paris for 70 år siden, den 10. december 1948.

Enken efter Franklin D. Roosevelt, der som præsident endte med at føre USA ind i Anden Verdenskrig, havde lagt hele sin moralske vægt i udarbejdelsen af Verdens- erklæringen om Menneskerettigheder og løftet om, at undertrykkelsen af menneskers grundlæggende rettigheder aldrig igen skulle føre verden ud i det barbari, som var kulmineret i Anden Verdenskrig.

”Vi står i dag på tærsklen til en stor begivenhed i FN’s og menneskehedens historie,” lød hendes sprøde magtfulde stemme ud over de Forenede Nationers tredje generalforsamling.

48 af de dengang 58 medlemslande stemte for. Men ingen stemte imod. Dermed blev menneskerettigheds- erklæringen enstemmigt vedtaget.

Det ville næppe være tilfældet i dag. Nu, 70 år senere, knager opbakningen til menneskerettighederne i alle fuger, lyder det fra adskillige menneskerettighedseksperter.

”Det er et udbredt synspunkt, at det ville være umuligt at vedtage FN’s menneskerettighedsdeklaration i dag. Det var et historisk øjeblik og et udtryk for den forståelse, at respekt for menneskerettigheder var forudsætningen for fred i verden. Det er nu ved at vige til fordel for det synspunkt, at menneskerettighederne begrænser regeringernes ret til at lovgive,” siger professor Jens Elo Rytter fra center for international ret ved Københavns Universitet.

At den model, der blev udarbejdet i 1948, er ved at falde fra hinanden, mener også Stephen Hopgood, professor ved University of London og forfatter til bogen ”The End- times of Human Rights” (Afslutningen på menneskerettighederne).

”Terrorangrebet mod USA og den efterfølgende ’krig mod terror’, men også migrationskrisen har ændret synet på menneskerettigheder i Vesten. Vi er villige til at tillade fængsling uden dom eller øget overvågning. Menneskerettigheder er ved at blive en luksus, som vi kun støtter, hvis de ikke strider mod andre interesser,” siger Stephen Hopgood.

For eksempel er fordømmelsen af tortur blevet væsentligt udhulet mellem 1999 og 2016, viser meningsmålinger foretaget af Den Internationale Røde Kors Komité. Andelen af borgere i 16 lande, deriblandt USA, Frankrig og Storbritannien, som mener, at tortur altid er forkert, er faldet fra 66 procent til 48 procent. En tendens, som er kulmineret med den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om, at ”tortur er effektivt”.

”Så længe USA var den dominerende supermagt, havde vi indtrykket af en vestlig moralsk verdensorden. Nu træder Kina frem som ny supermagt. Kina og Rusland udfordrer Vestens menneskerettighedsværdier, og især Kina tilbyder handelsaftaler og lån til udviklingslande uden at kræve respekt for menneskerettighederne til gengæld,” siger Stephen Hopgood.

Kina er også ved at udfylde tomrummet i FN’s Menneskerettighedsråd, som USA forlod i juni i protest mod, at rådet i løbet af de seneste 10 år har vedtaget flere resolutioner mod Israel end mod Iran, Nordkorea og Syrien tilsammen, som den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, sagde.

”Resultatet er, at Kina nu spiller en større rolle og forsøger at fremme en ny menneskerettighedsdagsorden, hvor staterne ikke kritiserer hinanden så meget,” siger Marc Limon, formand for den uafhængige tænketank om menneskerettigheder Universal Rights Group, der sammen med blandt andre de nordiske lande forsøger at udvikle det bilaterale samarbejde om respekten for menneskerettigheder.

Kinas krænkelser af ytringsfriheden, men også interneringen af hundred- tusinder af muslimske uig-hurer i genopdragelseslejre kan udvikle sig til en markant styrkeprøve i FN’s Menneskerettighedsråd, som Danmark for første gang får sæde i den 1. januar.

Det, som især bekymrer menneskerettighedseksperterne, er, at viljen til at forsvare menneskerettighederne er vigende. Ikke blot i lande, som notorisk er kendt for at overtræde de demokratiske frihedsrettigheder, men også i de vestlige demokratier selv.

”At lande som Polen og Ungarn udhuler retssikkerheden og dermed potentielt forbryder sig mod menneskerettighedserklæringens paragraf 10 om rettergang ved en fri og uafhængig domstol, er stærkt foruroligende,” siger Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

Også Stephen Hopgood peger på, at der sker en vækst i antallet af autoritære regimer, fra Ungarn og Filippinerne til Tyrkiet og Brasilien.

”I Rusland og Tyrkiet slås der hårdt ned på journalister og andre kritiske røster. Og kun, når det sker så åbenlyst som med Saudi-Arabiens drab på journalisten Jamal Khashoggi, udløser det egentlige reaktioner. At kritikken af menneskerettig- hederne og det liberale demokrati nu også kommer fra Vestens egne rækker, bør vække bekymring,” siger han.

For at vende udviklingen skal vi tilbage til de grundlæggende politiske frihedsrettigheder som religionsfrihed, ytringsfrihed og forbud mod tortur, mener den britiske forsker. Han deler kritikken af, at ”anden og tredje generation” af velfærds- og miljørettigheder samt anerkendelse af for eksempel seksuelle mindretal har udvandet den oprindelige tanke om beskyttelse fra statens overgreb.

”Hvis vi vil beskytte de politiske rettigheder, må vi finde tilbage til kernen, for ellers kan vi ikke danne de brede koalitioner, som er nødvendige for at forsvare menneskerettighederne,” siger Stephen Hopgood.

Trine Christensen, general-sekretær i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i Danmark, er dybt uenig.

”At menneskerettighederne er blevet udvidet, skyldes også overvejelser om, hvilke rettigheder vi ikke havde øje for for 70 år siden. Det var ganske rigtigt ikke LGBT-rettigheder for lesbiske og bøsser, man havde i tankerne i 1948. Men afroamerikanerne havde heller ikke borgerrettigheder i USA, da deklarationen blev vedtaget. Det er naturligt, at man spørger: Gælder de her rettigheder også for sorte? Gælder de for kvinder, LGBT og handicappede?”, siger Trine Christensen.

Hun peger på, at overgrebene på menneskerettighedsforkæmpere er taget til i de seneste år, til trods for at FN i forbindelse med 70-året for menneskerettighedserklæringen vedtog en ny deklaration om beskyttelse af dem, der kæmper for andres menneskerettigheder. Og det er netop ofte økonomiske rettigheder som adgangen til eller ødelæggelsen af ressourcer som vand eller jord som følge af private investeringer, der er baggrunden for forfølgelserne.

Sidste år blev 312 menneskerettighedsforkæmpere dræbt. Året før var tallet 281.

”Ofte er undertrykkelse af økonomiske eller kulturelle rettigheder en del af politisk undertrykkelse. Derfor kan vi ikke nøjes med at se på politiske borgerrettigheder,” siger Trine Christensen.

Hun understreger, at 70 år efter sin vedtagelse er FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder stadig det vigtigste redskab til at sikre mennesker mod overgreb.

”Hverken tvangsægteskab eller voldtægt i ægteskabet er forbudt i Sudan, men vi kan bruge menneskerettigheds-erklæringen, når Nora bliver dømt til døden for at have dræbt den ældre mand, hun var blevet tvangsgift med, og som voldtog hende. Konventionen er med til at fæstne værdier, så alle forstår, at Nora har ret til beskyttelse,” siger Trine Christensen.