En fiskerbåd fyldt med omkring 350 flygtninge drev i torsdags rundt i havet mellem Thailand og Malaysia.
”Vær sød at hjælpe os. Jeg har intet vand,” lød flygtningenes desperate bøn ifølge avisen The New York Times til de forbipasserende; en båd fyldt med journalister og en båd fra den thailandske flåde.
Men trods deres tilstedeværelse var der ingen hjælp at hente. Flygtningene, som efter eget udsagn har været på havet i tre måneder og dagen forinden blev afvist ud for Malaysia, fik heller ikke lov til at nå Thailands kyst. Den thailandske flåde forsynede dem dog med lidt vand og mad.
Episoden er et eksempel på det, som Joe Lowry fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) kalder ”et maritimt ping-pong-spil med menneskeliv”, da mange nu tager flugten til søs, efter at et menneskesmuglernetværk, der havde en rute gennem Thailand, er blevet afsløret og lukket.
I havet mellem Myanmar, Thailand, Malaysia og Indonesien befinder der sig lige nu omkring 8000 flygtninge, der primært er rohingya-muslimer fra Myanmar, som ingen af de tre andre lande ønsker at lukke ind. Flygtningene bliver sendt fra land til land og befinder sig dermed i en livsfarlig limbo til søs:
”Hvis flygtningene ikke bliver bragt i land snart, så overlever de ikke. Der er ingen tvivl om, at skibenes lagre af vand og mad er ved at løbe tør. Allerede nu er nogle flygtninge nødt til at drikke deres egen urin for ikke at dehydrere. Det er utroligt, at de har overlevet så længe,” siger Joe Lowry, IOM's talsmand for Asien og Stillehavsområdet.
Hovedparten af flygtningene er rohingya-muslimer fra Myanmar og for nogle fås vedkommende Bangladesh. Det vurderes, at omkring en million rohingya'er, som er på FN's liste over verdens mest forfulgte minoriteter, lever under kummerlige forhold i det vestlige Myanmar.
Selvom der har været muslimer i dette område siden ”tidernes morgen,” så anerkender det primært buddhistiske Myanmar ikke gruppen som hjemmehørende, forklarer Mikael Gravers, der er lektor i etnografi på Aarhus Universitet med fokus på blandt andet etniske grupper i det tidligere Burma:
”Myanmar har en liste over de etniske grupper i landet, som rohingya er blevet slettet fra. Står du ikke på listen, så kan du ikke få statsborgerskab,” siger Mikael Gravers om det muslimske mindretal, som dermed er statsløst.
Faktisk bruger burmeserne slet ikke rohingya-navnet, men kalder muslimerne for bengaler, altså nogen, der kommer fra Bangladesh. Men i Bangladesh vil man heller ikke kendes ved gruppen, som derfor ikke har rettigheder i noget land og lever uden adgang til hospitaler og uddannelse.
Og det er ifølge Phil Robertson, vicedirektør i Human Rights Watchs Asien-afdeling, også årsagen til, at de andre lande ikke vil lade rohingya-muslimerne gå i land: De er statsløse og kan derfor ikke uden videre sendes tilbage til Myanmar.
”Men alle tre regeringer bør omgående stoppe deres strategi med at skubbe bådene væk. Det er i strid med både international lovgivning og menneskerettighederne. Deres gerninger er samvittighedsløse og inhumane,” siger Phil Robertson.
Den 29. maj vil de involverede landes regeringsledere samles til et krisemøde i Bangkok, hvor de vil forsøge at finde en løsning på flygtningeproblemet. Men det er ifølge Phil Robertson alt for sent:
”Spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen bådflygtninge i live til den tid,” siger han.
Trods landenes strikse politik om ikke at lade bådflygtninge nå ind til deres kyster, så lykkedes det i går 800 flygtninge at få fast grund under fødderne på den indonesiske ø Sumatra.
De blev reddet af lokale fiskere, efter at de dagen forinden var blevet forment adgang til Malaysia.