Prøv avisen
Kiosken

96-årig jødisk Lord flygtede fra Hitler: Nu hjælper han kristne flygtninge - og kun dem

Lord Weidenfeld har skabt organisationen Safe Havens (Sikre havne), der har hjulpet 2000 familier - 10.000 mennesker - fra den aktuelle flygtningestrøm til en ny start i Vesten. Initiativet er blevet mødt med kritik, fordi det udelukkende støtter kristne. Foto: Anne-Katrin Purkiss/Writer Pictures

George Weidenfeld er jøde og flygtede i 1938 fra sin fødeby, Wien, til England. Han mener, at det er naturligt at give kristne flygtninge særbehandling

Kan man tillade sig at sortere i flygningestrømmen fra Syrien og give kristne særbehandling? Diskrimination, siger nogle; naturligt at skelne, mener den britisk-østrigske lord Weidenfeld.

Den 96-årige George Weidenfeld er jøde og flygtede i 1938 fra sin fødeby, Wien, til England, hvor han under krigen arbejdede for BBC. Fra 1948 opbyggede han et stort forlag og blev adlet og højt dekoreret i sit nye hjemland. Siden 1976 har han været lord Weidenfeld med sæde i Overhuset.

Den tyske avis Die Welt interviewer ham om den aktuelle flygtningekrise og spørger til hans egen skæbne som flygtning.

”Jeg nåede ud lige inden Hitlers indmarch i Østrig, fordi fromme evangeliske kristne, Plymouth-brødrene, uegennyttigt tog imod mig og understøttede mig,” fortæller han.

Hans integration forløb som smurt, men lord Weidenfeld tvivler på, at nutidens mellemøstlige flygtninge uden videre vil omfavne vores vestlige levevis.

Han har skabt organisationen Safe Havens (Sikre havne), der har hjulpet 2000 familier - 10.000 mennesker - fra den aktuelle flygtningestrøm til en ny start i Vesten. Initiativet er blevet mødt med kritik, fordi det udelukkende støtter kristne.

Lord Weidenfeld forstår ikke fjendtligheden og mener, at det er naturligt at diskriminere:

”Hvorfor må man ikke give særbehandling til disse kristne, der kommer fra verdens ældste menigheder? De har jo ingen chance for at komme i sikkerhed i de muslimske nabolande.”

Weidenfeld mener ikke, der er grund til at skamme sig. Efter hans opfattelse kommer kritikken af, at Europa ikke længere vil vedkende sig sine kristne rødder. Hvad står det store 'C' i CDU (Christlich-Demokratische Union, det tyske regeringsparti, red.) efterhånden for, spørger han.

De vesteuropæiske lande og USA vil ikke modtage hans kristne syrere, så de sendes med Weidenfelds startpenge til Polen, Tjekkiet, Brasilien, Australien og Canada.

”Vores kristne syrere går i kirke om søndagen og beder, og jeg kan garantere for, at der ikke er terrorister blandt dem,” lyder det fra lord Weidenfeld.

Han finder en fundamental skelnen mellem islam og islamisme hyklerisk, eftersom Islamisk Stat handler ud fra en åbenlyst religiøs motivation og har mange sympatisører i muslimske menigheder. Man kan sågar høre moderate muslimer udtrykke håb om Europas islamisering, og deres distanceringer fra IS er ofte overfladiske, mener Weidenfeld.

Det er hans opfattelse, at integrationen må være grebet forkert an, siden tusinder af unge muslimer drager ned fra Europa for at kæmpe for IS. Man burde fra starten have gjort det klart for alle indvandrere, at de måtte distancere sig tydeligt fra intolerance og vold. Dette er blevet forsømt, så antisemitismen nu bider sig fast i Mellemeuropa. Det oplever han som gammel jødisk flygtning som en katastrofe.

”Jeg blev som ung hånet som jøde og måtte af den grund udkæmpe en duel på sabel med en østrigsk nazist. Sådan foregik det på universitetet, endda før 'Anschluss' (Østrigs indlemmelse i Nazityskland i 1938, red.). Blandt unge arabere bliver det nu atter mode offentligt at ønske jøder døden på halsen.”

Lord Weidenfeld fordømmer på det skarpeste den fanatiske jihad-kæmper: ”Han hører til den nederste kreds i Dantes inferno. Han er sunket endnu dybere end de to andre antihumanistiske idéer og bevægelser, som jeg måtte opleve: nationalsocialister og bolsjevikker.”

Weidenfeld skelner, idet ”nazisternes modbydelige, kolde, industrielle mord på deres fjender, herunder især jøderne, gennemførtes uden de store emotioner.”

Tilsvarende køligt taktiske var bolsjevikkernes organiserede hungerkatastrofer, morderiske folkeforflytninger og henrettelser. Men de hellige jihad-kæmpere forekommer ham som ”glade sadister”.

”De halshugger og kastrerer deres ofre, korsfæster mennesker, lemlæster dem systematisk - og alt sammen med obskøn, seksuel fryd. Moralsk er det for mig menneskets laveste trin.”

Han går ind for militær bekæmpelse af IS og regner moderne tysk pacifisme for naiv.

”Tyskerne koncentrerer sig om at ruge over bedsteforældrenes skyld. Men Hitler blev ikke besejret af pacifisme, men af krig.”

Ved nu at tage imod så mange mellemøstlige flygtninge mener tyskerne at gøre afbigt. ”På den måde accepterer man morgendagens forbrydelser for at sone gårsdagens.”

Lord Weidenfeld vil ingenlunde lukke Europa for flygtninge, men ønsker faste kvoter for de virkeligt forfulgte, som vi også selv skal hente hertil på sikker vis med fly eller båd:

”Og vi har brug for kvoter for kristne fra Mellemøsten. For voldtagne kvinder og forældreløse børn. I stedet kommer for to tredjedeles vedkommende unge mænd, som savnes i kampen mod terroren i Mellemøsten.”