Åbne eller lukkede skoler? Mens danske skoler lukker op, går Sverige den modsatte vej

I hele Norden er der bred enighed om, at børns muligheder for at gå i skole og til fritidsaktiviteter har høj prioritet under coronakrisen. Alligevel er der store forskelle mellem landenes håndtering

Der var begejstring at spore, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i mandags bekendtgjorde, at de danske elever fra 0. til 4. klasse fra næste uge kan vende tilbage til skolerne.
Der var begejstring at spore, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i mandags bekendtgjorde, at de danske elever fra 0. til 4. klasse fra næste uge kan vende tilbage til skolerne. . Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Åbne eller lukkede skoler? Spørgsmålet har været centralt under hele coronakrisen, og derfor var der også begejstring at spore, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i mandags bekendtgjorde, at de danske elever fra 0. til 4. klasse fra næste uge kan vende tilbage til skolebænkene. Og debatten om børns betydning for smittespredningen – samt hvilke konsekvenser, det har, når skoleelever holdes hjemme – fylder også en del i Danmarks nabolande, ikke mindst Sverige.

”En af udfordringerne med skolelukninger er, at man ikke løser nogen problemer. Man udskyder dem i bedste fald til et senere tidspunkt, hvor de risikerer at blive endnu værre,” lød det i april sidste år fra Anders Tegnell, da den svenske statsepidemiolog på norsk tv skulle forklare, hvorfor Sverige – i modsætning til de fleste andre lande – insisterede på at holde skolerne åbne.

Siden har svenskerne i store træk fastholdt analysen af, at man med uddannelsesminister Anna Ekströms ord ”havde mere at tabe end at vinde” ved skolelukninger. Raske og symptomfrie elever op til 9. klassetrin skulle som udgangspunkt møde op i skole. Til gengæld fik de svenske gymnasier mulighed for at gå over til fjernundervisning.

Begrundelsen har været, at skolebørn ikke er drivende i smittespredningen, at fysisk fremmøde er vigtigt for læring og trivsel, samt at lukkede grundskoler ville få store konsekvenser for forældrenes mulighed for at passe deres arbejde. De svenske sundhedsmyndigheder har desuden hævdet, at smitterisikoen for lærere i grundskolen var lav.

Men et nyt studie fra universiteterne i Uppsala og Stockholm viser, at smittespredningen blandt lærere for 7.-9. klassetrin i foråret var dobbelt så høj som blandt gymnasielærere. Lærerne i folkeskolens ældste klasser placerede sig som den 7.-mest corona-udsatte faggruppe blandt i alt 124 professioner. Og blandt forældre til de ældste folkeskoleelever var risikoen for at blive smittet desuden 15 procent højere end i samfundet generelt, skriver Svenska Dagbladet. Spørgsmålet er, om de nye resultater sætter den svenske strategi med åbne skoler i et nyt lys?

”Havde man lukket skolerne, var smittespredningen mindsket. Men på den anden side havde det stået værre til hvad angår tabt læring og den mentale sundhed. Og der findes studier fra udlandet, som peger på, at det først og fremmest er børn, som i forvejen har dårlige forudsætninger, der rammes, når skolerne overgår til distance-undervisning,” siger Helena Svaleryd, professor i nationaløkonomi ved Uppsala Universitet, til avisen.

Og for tre uger siden meddelte den svenske uddannelsesminister Anna Ekström så, at også folkeskolens ældste klasser nu fik mulighed for at gå over til fjernundervisning.

”Det er en meget svær situation. Vi har hele tiden haft den indstilling, at det bedste er, hvis skolerne kan være åbne i videst muligt omfang,” sagde ministeren til Sveriges Television om beslutningen, som øjeblikkeligt udløste debat.

”De lige muligheder i den svenske skole lider endnu et knæk dette skoleår,” lød kritikken fra det svenske lærerforbunds talsperson, Johanna Jaara Åstrand, i Svenska Dagbladet.

Og lærernes fagforening var ikke ene om at kritisere beslutningen.

”Gør vi det alene til et spørgsmål om børn og unges sundhed, så er det vores overbevisning, at det er rimeligt at holde skoler og fritidsaktiviteter åbne og tilgængelige så længe, det overhovedet er muligt,” skrev Sveriges sammenslutning af børnelæger i et debatindlæg i samme avis.

Og emnet diskuteres også i Norge og Finland.

”Restriktionerne har øget angsten og stressen blandt unge,” lød det i sidste uge fra borgmesteren i Helsinki til public service-stationen Yle, der samtidig bebudede, at de finske børn i området omkring hovedstaden fra den 1. februar igen kunne gøre brug af skoler, idrætsfaciliteter, kulturtilbud og biblioteker - omend med visse restriktioner.

Ligesom i Sverige og Finland har også de norske tiltag varieret fra landsdel til landsdel. Med ankomsten af den britiske mutation af coronavirussen har Oslo og andre kommuner i det østlige Norge været underlagt hårde restriktioner, men fra i dag kunne mindre elever og børnehavebørn vende tilbage til klasselokalerne med visse forbehold, skriver Aftenposten. Desuden er der blevet åbnet for både inden- og udendørs fritidsaktiviteter for alle nordmænd under 20 år.