Prøv avisen

To år efter Merkels ”wir schaffen das”: Tyskland klarede den – et stykke ad vejen

"Bureaukrati gør livet lidt svært her. Myndighederne interesserer sig ikke for, om vi arbejder eller sidder på asylcentret hele dagen,” siger Ozman Buraleh fra Somalia, som Kristeligt Dagblad første gang mødte i december i fjor. Han er fast besluttet på at lære tysk og tjene sine egne penge. ”Alt skal nok ende godt,” siger han. – Foto: Tobias Stern Johansen

For to år siden åbnede Merkel den tyske grænse for rekordmange flygtninge efter sine berømte ord om, at ”vi klarer den”. Men problemer med asylsystemet har været enorme. Flygtningestrømmen og det forkætrede mantra er blevet symboler på det svigt, mange tyskere har følt siden kanslerens egenrådige beslutning, mener iagttager

Ozman Buraleh er ikke i tvivl om, hvor krydset skulle sættes, hvis han kunne stemme ved det tyske forbundsdagsvalg den 24. september. Den 36-årige somalier, som kom til Tyskland for to år siden, ville stemme på den kristeligt demokratiske kansler Angela Merkel. Hvorfor? Tosset spørgsmål.

”Hun har givet os et nyt liv og en ny fremtid,” siger han.

Det er ikke, fordi alting har været fryd og gammen, siden han i sensommeren 2015 kom til landet, umiddelbart inden kansleren sagde sine berømte ord, ”vi klarer den”, og få dage efter åbnede grænsen for tusindvis af flygtninge strandet i Ungarn. En beslutning, som udløste en rekordstor flygtningetilstrømning, polariserede det tyske samfund og banede vej for det højrenationale Alternativ for Tysklands opsigtsvækkende fremgang i meningsmålingerne.

”Jeg føler mig velkommen i Tyskland. Absolut,” siger Ozman Buraleh, som bor i et flygtningecenter i den lille by Mechernich en times kørsel fra Köln.

”Men i min by råber nogle mennesker skældsord efter os og kalder os sorte svin. Vi går ikke ud efter mørkets frembrud,” siger han.

En del bureaukrati gør også livet svært, fortæller Buraleh, som har en uddannelse i kundepleje. Han har arbejdet fuldtid på et lager i Köln, mens han tog tysktimer. Men myndighederne ville ikke lade ham skifte adresse til Köln, så det blev dyrere for ham at arbejde end at blive i centret og modtage socialhjælp.

”Men hvilken mand vil gerne sidde hjemme og lave ingenting? Jeg vil tjene mine egne penge,” siger han og tilføjer, at han tager køretimer for at blive lastbilchauffør.

EU’s befolkningsmæssigt største land var heller ikke rustet til at tage imod ham og de hundredtusinde andre asylansøgere, siger han. Meget er dog sket siden.

”I begyndelsen var det en katastrofe. Jeg måtte vente halvandet år på at få min sag afgjort. Men hvis nogen kommer i dag, tager det mindre end to måneder. Processen er blevet meget hurtigere,” siger Ozman Buraleh, som har fået et års opholdstilladelse, hvorefter han skal søge på ny.

Den kaotiske tid, som fulgte efter Angela Merkels åbning af grænsen, afspejler, at Tyskland på ingen måde var forberedt på den godt en million flygtninge, der samlet set ankom til landet for to år siden. Det var en ”humanitær undtagelse” uden ”en langsigtet strategi”, sagde forbundskansleren tidligere på ugen på et pressemøde i Berlin. Hun forsvarede linjen i sin flygtningepolitik, som siden er blevet strammet flere gange, og gentog sin kritik af andre EU-lande, der ikke vil være med til at gennemføre en ”retfærdig fordeling” af flygtninge i Europa.

Spørgsmålet er, om Tyskland har ”klaret den”, som kansleren så optimistisk bebudede den 31. august 2015.

Den højreekstremistiske vold er taget til i Tyskland i kølvandet på indvandringen, og mange asylcentre er blevet udsat for angreb. Og selvom den tyske ”velkommen-kultur” har vist sig ”overraskende robust”, vokser den tyske befolknings skepsis over for at modtage flere flygtninge og indvandrere, konkluderer tænketanken Bertelsmann Stiftung på baggrund af en undersøgelse fra analyse- instituttet Emnid.

Det tyske asylsystem kunne ikke håndtere det store antal flygtninge, fortæller Tanja Fendel, som forsker i flygtninges integration på arbejdsmarkedet ved Institut for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsforskning (IAB) i Nürnberg.

”Der har været mange problemer i forbindelse med asyl-processerne, især på grund af det enorme antal, der kom i 2015,” siger hun.

Efter det første chok gjorde myndighederne imidlertid store fremskridt i sagsbehandlingen, og især det seneste år er asylsystemet blevet langt bedre. Cirka 10 procent af de mange flygtninge, som kom i 2015, er i dag i arbejde, fortæller Tanja Fendel.

”Mange flygtninge er stadig midt i asylprocessen, og det betyder, at de lovmæssige barrierer for at blive en del af arbejdsmarkedet er højere,” siger hun og tilføjer, at det i endnu højere grad gælder de omkring 745.500, der søgte tysk asyl i 2016, og hvoraf kun godt seks procent er i arbejde.

”Ser vi på tidligere erfaringer, er vores evaluering dog, at disse tal er tilfredsstillende,” siger hun og henviser til, at næsten tilsvarende tal gjorde sig gældende for de flygtninge, der kom til Tyskland i 1990’erne og 2000’erne. Andelen af flygtninge i arbejde steg dengang til 50 procent efter fem år og til 70 procent efter 15 år.

Problemet med Merkels beslutning om at åbne grænsen er imidlertid ikke organisatorisk. Problemet er snarere, at kansleren traf en politisk beslutning uden på forhånd at forsøge at diskutere eller argumentere for den, mener Matthias Heitmann, som er forfatter og fast klummeskribent for det politiske magasin Cicero. Det har fået mange tyskere til at føle sig fremmedgjorte over for kansleren og den politiske elite, og flygtningestrømmen er blevet symbol på denne fremmedgørelse, mener han.

”Det var en udemokratisk beslutning. Jeg er personligt for åbne grænser for flygtninge, men jeg er også demokrat, og det indebærer, at man skal vinde flertallet for sin holdning. Man kan ikke bare træffe en afgørelse og så håbe på, at folk falder til ro og samarbejder. Det var imidlertid det, der skete,” siger han og tilføjer, at mange mennesker med rette føler sig ignoreret.

”Det forklarer, hvorfor almindelige mennesker er imod indvandrere, selv i områder hvor der ikke er nogen. Det er følelsen af fremmed-gørelse over for politik og traditionelle sociale værdier, de protesterer imod,” siger Matthias Heitmann.

Hverken Angela Merkel eller hendes socialdemokratiske udfordrer, SPD’s formand og kanslerkandidat Martin Schulz, har glæde af, at flygtningedebatten er blevet genoplivet i forbindelse med valgkampen. Begge frygter, at debatten kan trække stemmer til det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD), som oplevede stor fremgang i forbindelse med flygtningestrømmen, og som for første gang ventes at blive valgt til Forbundsdagen med en opbakning på mellem 7 og 10 procent, påpeger Matthias Heitmann.

Kanslerens ”vi klarer den”-mantra og beslutningen om at åbne grænsen har dog ikke fået vælgerne til at forlade hendes CDU, som står til mellem 37 og 40 procent af stemmerne. Ifølge en måling, offentliggjort af Tysklands største avis Bild, er det sociale spørgsmål som bekæmpelse af fattigdom blandt ældre, der optager vælgerne mest. Først længere nede på listen kommer flygtningespørgsmålet. Og Nils Diederich, professor og valgforsker ved Det Frie Universitet i Berlin, peger på, at den tyske økonomi har det godt trods stigende ulighed i samfundet.

”Så mange tyskere siger: ’hvorfor ikke Merkel? Hun har gjort meget godt, også på trods af flygtningene’. En lille del af befolkningen rykkede mod højre og gik til AfD. Men folk har en tendens til at til-give hende for hendes flygtningepolitik,” siger han.

Angela Merkels flygtningepolitik har splittet tyskerne: En kvindelig vælger i Berlin holder et skilt op, der takker kansleren og plæderer for endnu en embedsperiode. – Foto: Markus Schreiber/AP/ritzau Foto: Markus Schreiber
foto Foto: Sebastian Kahnert