Årelang uro om Mission Østs økonomi bryder ud i lys lue

Allerede i 2006 kritiserede revisionsfirmaet Deloitte hjælpeorganisationen Mission Østs regnskabspraksis for at være i strid med loven. Siden er organisationens aktiviteter vokset, mens dens egenkapital er skrumpet. I weekenden førte organisationens økonomi og ledelse til åben strid på årsmødet

Generalsekretær Kim Hartzner blev i onsdags fritstillet af bestyrelsen for derefter at blive genansat søndag. Arkivfoto. Foto: Mette Frandsen
Generalsekretær Kim Hartzner blev i onsdags fritstillet af bestyrelsen for derefter at blive genansat søndag. Arkivfoto. Foto: Mette Frandsen

Det er turbulente tider i hjælpeorganisationen Mission Øst, hvor generalsekretær Kim Hartzner i onsdags blev fritstillet af bestyrelsen for derefter at blive genansat søndag. Denne gang af en ny bestyrelse, der var blevet valgt samme dag på organisationens årsmøde, efter at fire ud af fem medlemmer i den hidtidige bestyrelse var blevet væltet af et mistillidsvotum.

Bag de urolige døgn ligger en dyb uoverensstemmelse om hjælpeorganisationens økonomi og ledelse. Den tidligere bestyrelse var dybt bekymrede over organisationens økonomi og regnskabspraksis, og den havde ikke tillid til, at generalsekretær Kim Hartzner var den rigtige til at rette op på problemerne.

”Kim Hartzner er en ildsjæl og utrolig dygtig til mange ting, men han er en elendig virksomhedsleder,” siger Carsten Wredstrøm, der var formand for den afsatte bestyrelse.

Problemerne vedrører både organisationens økonomi og dens regnskabspraksis. Til trods for flere aktiviteter og stigende omsætning er det ikke lykkedes at øge overskuddet eller soliditeten, snarere tværtimod. Egenkapitalen er gennem en årrække skrumpet ind og udgør nu blot én million kroner – én million, der ydermere først blev tilvejebragt få dage før årsmødet, da det lykkedes at skaffe en indbetaling på 500.000 kroner fra en privat donor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med hensyn til regnskabspraksis er det største problem, at Mission Øst i en årrække har benyttet sig af at indregne tilsagn fra donorer i det afsluttede årsregnskab, selvom tilsagnene først bliver effektueret i det nye regnskabsår. Det er en måde at få indtægterne til at tage sig større ud, end de egentlig er. Eller som et tidligere bestyrelsesmedlem bramfrit siger:

”Det er en måde at sminke regnskabet på.”

Metoden vakte allerede undren i den daværende bestyrelse for Mission Øst i 2006, som fik det internationale revisionsfirma Deloitte til at vurdere den anvendte praksis. Deloittes konklusion var klar:

”Det er vores opfattelse, at ME’s praksis for indtægtsførsel ikke harmonerer med regnskabslovgivningen og god regnskabsskik, jf. afsnit 2.”

Med andre ord: Der var tale om en ulovlig regnskabspraksis.

Deloittes rapport fik bestyrelsen til at bede generalsekretær Kim Hartzner om at sørge for, at praksis blev ændret i løbet af en overgangsperiode på tre år. Da det ikke skete, trak bestyrelsen sig tilbage i 2010.

Kim Hartzner siger i dag om princippet med at indregne tilsagn om projektstøtte, at det ganske rigtigt har været til diskussion mange gange, men at man foreløbig har valgt at holde fast ved metoden. På spørgsmålet om, hvad fidusen er ved det, svarer han:

”Hvis vi skiftede til en mere konservativ regnskabspraksis, ville regnskabet se mere negativt ud.”

Det er dog ikke blot den omtalte praksis med at tage forskud på indtægterne, der er tvivlsom. Mission Østs revisor, Christian Danielsen, der i øvrigt har udtrykt stor tillid til Kim Hartzner og regnskabet i forbindelse med den aktuelle uro, peger i revisionsprotokollatet for 2019 på flere problematiske forhold.

For det første noteres det, at ”regnskabsfunktion har i størstedelen af 2019 været underbemandet”. Det samme blev anført i revisionsprotokollatet for 2018.

Christian Danielsen skriver, at ”vi skal tilråde, at situationen snarest bedres, idet en underbemandet regnskabsfunktion giver en forøget risiko for bogholderimæssige fejl og fejludbetalinger med tab til følge”.

For det andet hæfter han sig ved, at egenkapitalen pr. den 31. december 2019 udgør 1.044.565 kroner, hvilket giver en lav soliditet på 1,65 procent mod 1,77 procent ultimo 2018 og 3,83 procent ultimo 2017 – og tilråder, at der sker en snarlig konsolidering og bedring af soliditeten. Et råd, der i øvrigt falder i tråd med en anbefaling fra Danida, som sidste år bad om, at egenkapitalen blev hævet til tre millioner kroner.

En tredje ”bemærkning” i revisionsprotokollatet vedrører adgangen til organisationens økonomiske midler og bankkonti. Christian Danielsen kalder det ”uhensigtsmæssigt”, at seks personer har alenefuldmagter, det vil sige frit kan disponere over Missions Østs penge uden medunderskrift fra andre. Blandt de seks er Kim Hartzner. Fire af de seks har dog ikke længere nogen tilknytning til Mission Østs drift, herunder Kim Hartzners far, René Hartzner, hvorfor revisoren opfordrer til, at man uden varsel fjerner deres beføjelser. For de to sidste, herunder Kim Hartzner, opfordrer han til, at alenefuldmagten begrænses eller fjernes.

Det sidste store udestående mellem den tidligere bestyrelse og Kim Hartzner er samarbejdet mellem Mission Øst og dets tyske søsterorganisation, som i princippet er to selvstændige organisationer med hver deres bestyrelse – Kim Hartzners tyske onkel, Otto Bernhard, er formand for den tyske bestyrelse – men med en tæt forbundet økonomi. Ifølge Kim Hartzner giver det betydelige fordele, fordi den tyske afdeling skaffer millioner af offentlige tyske støttekroner, uden hvilke Mission Øst ikke ville kunne overleve. Ifølge Carsten Wredstrøm gør det derimod Mission Øst sårbar at dele pengekasse med tyskerne.

”Vi har stor glæde af samarbejdet med Tyskland, men vi er nødt til at have særskilte økonomier. Hvis de falder, falder vi sammen med dem. Det er en bestyrelses opgave at minimere risici. Det er det, vi har forsøgt at leve op til,” siger han.

Pia Jensen, der blev valgt som ny formand for Mission Øst i søndags, understreger, at hun og den øvrige nye bestyrelse har fuld tillid til Kim Hartzner og derfor ikke var det mindste i tvivl om, at det første, de burde foretage sig, var at genansætte ham.

”Det arbejde, Kim har udført gennem alle årene, giver kun grund til tillid. Der er intet hold i de beskyldninger, den tidligere bestyrelse har fremsat. Min tillid til Kim er meget stor,” siger Pia Jensen.

Hun har set årsrapporten for 2019 og har haft adgang til en række andre oplysninger, som bestyrker hende i, at der ikke er grund til at være betænkelig ved det foreliggende årsregnskab eller den regnskabspraksis, der er lagt til grund. Hun er selv revisor og kan ikke se, at der er mangelfulde forhold.

”Jeg er ikke utryg ved regnskabet og kan ikke se, at der er nogle alarmer, der lyser,” siger hun.

Med hensyn til samarbejdet med den tyske søsterorganisation vurderer Pia Jensen ikke, at der er tale om en uhensigtsmæssig økonomisk konstruktion, sådan som den tidligere bestyrelse har peget på. Det samme gælder den kritiserede praksis med at indregne tilsagn om tilskud, som er afgivet efter regnskabsårets afslutning, men før generalforsamlingen.

”Det er en gammel regnskabspraksis, som Mission Øst har anvendt, og som den tidligere bestyrelsesformand har skrevet under på. Men vi vil naturligvis tage denne praksis op til overvejelse,” siger Pia Jensen, som dog samtidig bemærker, at hun i sagens natur ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i alle detaljer endnu.

Mission Øst har en fireårig partnerskabsaftale med Danida og modtog sidste år 19 millioner kroner i den forbindelse. Dertil kommer enkeltstående bevillinger til humanitære opgaver. Danida kunne i går ikke kommentere, om uroen i Mission Øst giver anledning til at se nærmere på organisationen.