Lashonda Landry var 23 år og arbejdede som kassedame i en af lavpriskæden Walmarts forretninger i Tulsa i delstaten Oklahoma, da hun blev gravid. Hendes bagland af mor, mostre og veninder mente, at en abort ville være det bedste for den unge, enlige kvinde, men der gik fire måneder, inden hun – på det tidspunkt 20 uger henne i graviditeten - endelig gik til læge.
"Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg tænkte, at jeg kunne få en abort eller måske bortadoptere. Men jeg følte dybt inde, at abort svarer til at dræbe en baby. Og da jeg så fosteret på ultralydsbilledet, ændrede det alt. Det gik op for mig, at jeg måtte stå til ansvar for mine handlinger og beholde mit barn," forklarer den runde og milde Lashonda Landry, der i dag er 27 år og mor til fire-årige Andrea.
Det er netop sådanne beslutninger, politikerne i Oklahoma håber at fremme med en opsigtsvækkende abortlov, som blev vedtaget dette forår. Ifølge loven skal alle kvinder inden et abortindgreb have en ultralydsscanning, og lægen er forpligtet til at vende skærmen med billedet mod patienten, så hun kun kan undgå at se fosteret ved at lukke øjnene. Lægen skal dernæst oplæse en detaljeret beskrivelse af fostrets arme, ben og indre organer. Loven gør ingen undtagelser for kvinder, som har været udsat for voldtægt eller incest.
Loven forhindrer også kvinder i Oklahoma i at sagsøge læger, der bevidst undlader at oplyse patienten om alvorlige misdannelser i fostret. En anden af lovens bestemmelser stækker lægers muligheder for at foretage medicinske aborter, hvor svangerskabet afbrydes med en pille. Et forslag om at opføre et register med navne på alle kvinder i Oklahoma, der har fået foretaget en abort, blev dog vurderet som forfatningsstridigt og derfor opgivet.
Oklahoma-loven er blandt de strengeste af sin slags i USA, hvor abort er et af de mest polariserende emner i samfundsdebatten og en central slagmark i den bitre kulturkrig mellem det religiøse højre og liberalt sindede amerikanere. Spørgsmålet volder også præsident Barack Obama vanskeligheder. Som demokrat støtter han retten til abort, men han forsøger samtidig at knytte bånd til det religiøse Amerika, og abort er derfor et særdeles prekært emne i Det Hvide Hus.
Højesteretsbeslutningen Roe versus Wade sikrede i 1972 amerikanernes ret til abort, men de 50 delstater har vide rammer for kraftigt at begrænse denne rettighed, og de har i løbet af de seneste 10 år udfordret den nationale abortlovgivning ved at vedtage hundreder af love, der hindrer adgangen til abort. Det sker ofte ved at underlægge abortlæger så mange restriktioner, at de reelt må opgive deres praksis, eller ved at stille krav om, at abortpatienter skal gennem eksempelvis omfattende psykiatriske evalueringer.
Her i hjertet af det socialt konservative Midtvesten er fronterne i USA's uendelige abortkrig trukket skarpt op. Blandt Oklahoma-lovens mest aktive modstandere er Linda Meek, der er leder af Tulsas eneste abortklinik, Tulsa Reproductive Services. Klinikken i et industrikvarter i byens yderkant er den ene af blot tre abortklinikker i hele Oklahoma, og den er part i et stort sagsanlæg mod den nye lov.
"Loven er skrevet af mandlige politikere, der bejler til det religiøse højre. Den er utrolig formynderisk og behandler kvinder, som om abort er lige så nemt som at gå hen at få en ny frisure. Den har ingen forståelse for, hvad der går forud for en kvindes meget smertefulde beslutning om at afslutte en graviditet. Og den tillader læger at lyve over for deres patienter. Det er forkasteligt," siger Linda Meek.
Loven afspejler den amerikanske anti-abortbevægelses succesrige strategi om i det stille at forsøge at undergrave den fri abort delstat for delstat, mens den venter på det rette øjeblik til at bringe abortspørgsmålet for landets højesteret. Alligevel anser de fleste amerikanere fejlagtigt abortretten for sikret, siger Linda Meek.
"Den brede offentlighed tager skyklapper på i abortdebatten. Jeg tror simpelthen ikke, at folk forstår, hvor stor risikoen lige nu er for, at vi i praksis mister denne rettighed. De indser ikke, hvor alvorligt det her er," siger hun.
Den midaldrende Linda Meek, der har været ansat i Tulsa Reproductive Services i 20 år, forklarer sit engagement med en urokkelig tro på kvinders ret til at træffe deres egne valg.
Et stærkt engagement i sagen er også nødvendigt, for abortkampen er barsk alvor i denne del af Amerika. Mens Kristeligt Dagblad er på besøg, kommer en medarbejder ind på kontoret for at hente en stak filer til forbundspolitiet FBI. Linda Meek modtager dødstrusler på grund af sit arbejde på klinikken, og to dage forinden forsøgte nogen at bryde ind i hendes private hjem.
Truslerne mod kliniklederen er ikke usædvanlige. Vold, ildspåsættelser, intimidering og endda mord har længe været en fast bestanddel af den moderne amerikanske anti-abortbevægelses historie, og abortklinikker og deres personale udsættes jævnligt for grov chikane.
"Det er meget skræmmende," konstaterer Linda Meek.
Den amerikanske abortkamps særlige aggressive og følelsesladede karakter skyldes især, at kirker og religiøse grupper har stor indflydelse på den offentlige debat om sociale og moralske emner. Cirka halvdelen af USA's befolkning er faste kirkegængere, og mange sætter sig på bænkerækkerne i konservative kirker, hvor prædikanterne fordømmer abort som mord. Dertil kommer indflydelsen fra de hundreder af højreorienterede radio- og tv-værter, der hver dag raser i æteren mod samfundets moralske forfald.
Samtidig er der det særlige ved USA, at "den fri abort" vitterligt er fri, og abortraten er skyhøj. Mens grænsen for fri abort i Danmark går ved 12 uger, kan amerikanske kvinder i mange delstater få en abort langt senere i graviditeten, og enkelte steder er det muligt at få en abort i eller efter 22. uge. Det betyder, at aktivister mod aborter har stærk ammunition i grusomme procedurer som den såkaldte delvise fødsel, hvor fostrets kranie punkteres, hvorefter resterne suges ud af kvindens livmoder.
Modstanden mod abort er da også meget synlig i Tulsa. Direkte over for Tulsa Reproductive Services' diskrete, tillukkede murstensbygning har en katolsk gruppe købt en grund og opsat et meterhøjt kors samt et skilt med et billede af et foster og teksten: "Jeg kendte dig, inden jeg formede dig i din moders skød - Gud".
To gange om året holder anti-abortgrupper en højlydt, 40 døgn lang demonstration foran klinikken, hvor de med slagråb og billeder af blodige, aborterede fostre forsøger at få patienterne til at vende om, inden de når hen til klinikkens topsikrede dobbeltdøre.
Frygten for ekstremistiske abortmodstandere gør det også vanskeligt for abortklinikker i de midtvestlige og sydlige delstater at finde læger, som er villige til at påtage sig arbejdet, fortæller Linda Meek.
"De fleste af de læger, som udfører aborter i dag, arbejdede på skadestuer i tiden inden lovlig abort og har set kvinder dø af aborter foretaget af kvaksalvere. De ved, hvor vigtigt det er, at kvinder kan få foretaget proceduren under sikre forhold med masser af oplysning. Men de læger nærmer sig pensionsalderen, og jeg ser ikke nogen stå klar i kulissen for at overtage," konstaterer hun.
Modstanderne af abort synes derimod at have nemt ved at mobilisere tropper. Mens Tulsa kun huser en enkelt abortklinik, findes der i byen flere "pregnancy crisis centers" (krisecentre for gravide), der har til formål at skubbe gravide med aborttanker i en anden retning. De ofte kirkeligt baserede centre, der i dag findes i tusindtal over hele USA, viser den ofte aggressive anti-abortbevægelse fra sin mere venlige, rolige og omsorgsfulde side.
Blandt centrene er Hope Pregnancy Center (Graviditetscentret Håb) blot få kilometer fra Tulsa Reproductive Services. Her kan kvinder træde direkte ind fra gaden og få en gratis graviditetstest. Er den positiv, får de tilbud om en ultralydsscanning og rådgivning om alternativer til abort. En toetagers villa bag centret huser et gruppehjem for nødstedte unge mødre. Centeret tilbyder også "bibelsk baseret gruppeterapi" for kvinder, som har fået aborter.
"Vores klienter er næsten alle unge og alene. Vi trækker dem ud af deres krisetilstand og får dem til at tage en dyb vejrtrækning og se klart. Vores mål er at styrke dem menneskeligt og støtte dem, uanset om de vælger at bortadoptere eller blive enlige mødre," forklarer centerleder Valeska Littlefield.
På opslagstavlen i hendes kontor, som intet vindue har, hænger en lille gazepose med fire små fosterfigurer i henholdsvis sort, brun, gul og lyserød plastic. Indrammede bibelcitater pryder væggen. Hope Pregnancy Center drives af Oklahoma Southern Baptists, som er tilknyttet USA?s største evangelikale trossamfund, sydstatsbaptisterne, og forkyndelse er en vigtig - men diskret - del af centerets aktiviteter.
"Vi slår ikke folk oven i hovedet med Bibelen. Når du har fingrene helt nede i skidtet og ser de her ulykkelige kvinder, så ved du også, at du ikke bare kan fordømme mennesker, som dyrker sex før ægteskabet eller har fået en abort," siger Valeska Littlefield.
Og mens fortalerne for abort nærer dyb mistro til "krisecentrene" og anklager dem for at vildlede og manipulere gravide til at fravælge abort, er kvinder som Lashonda Landry fulde af lovord for den hjælp og støtte, som de også tilbyder. To år efter at hun fik datteren Andrea, blev hun ufrivilligt gravid igen. Alting ramlede. Hun var stresset, i pengenød og mistede til sidst sin lejlighed. En dag hørte hun om Hope Pregnancy Centers gruppehjem, og kort tid efter flyttede hun ind i villaen.
Beboerne får gratis husly i op til to år og hjælp til at lægge en plan for fremtiden. Til gengæld skal de følge husets regler, der inkluderer udgangsforbud efter klokken 20 og absolut ingen herrebesøg, ligesom de også opfordres til at gå i kirke hver søndag.
"Jeg har lært meget her om selvrespekt og værdighed. Jeg havde ikke planlagt tingene sådan her, men jeg er selv vokset op med en enlig mor og ved, at det kan lade sig gøre," forklarer Lashonda Landry, hvis to døtre ikke har kontakt til deres fædre.
"Abort bliver aldrig en mulighed for mig," konstaterer hun.
