Prøv avisen

Abort vender tilbage til USA’s højesteret

Balancen i højesteret tippede til de konservatives fordel, da den moderate højesteretsdommer Anthony Kennedy i fjor gik på pension og blev erstattet af den konservative Brett Kavanaugh. Foto: Jim Bourg/Reuters/Ritzau Scanpix

Abort kommer for USA’s højesteret for første gang, siden domstolen fik konservativt flertal

Parterne i den amerikanske abortkrig ruster sig til et afgørende opgør, efter at USA’s højesteret bekendtgjorde, at den vil behandle en principiel sag om kvinders adgang til provokeret abort. Det er højesterets første abortsag, efter at præsident Donald Trumps to dommerudnævnelser sikrede domstolens konservative fløj et flertal, og den kan rykke ved de forfatningsmæssige principper, der sætter rammerne for abortretten i USA.

Sagen omhandler en lov i delstaten Louisiana, der påbyder abortlæger at have en formel tilknytning til et sygehus inden for en 48 kilometers radius af den klinik, hvor de arbejder. Lovens penneførere siger, at den er nødvendig for at sikre abortlægers faglige kompetencer, mens kritikere indvender, at den er et slet skjult forsøg på at gøre det næsten umuligt for kvinder i delstaten at få en abort. Der findes i dag kun tre abortklinikker i Louisiana, og loven kan tvinge to af dem til at ophøre med at tilbyde indgrebet. Højesteret afgjorde i 1973, at forfatningen sikrer kvinder retten til provokeret abort, indtil fosteret er levedygtigt uden for livmoderen, men gav i 1992 de enkelte delstater ret til at begrænse denne ret, så længe de ikke pålægger den abortsøgende kvinde en ”unødig byrde”.

Retten til provokeret abort er en af de mest følsomme værdipolitiske debatter i USA, og det er sjældent, at højesteret siger ja til at behandle en abortrelateret sag. Domstolens afgørelse ventes at blive offentliggjort i slutningen af juni næste år, blot fire måneder inden det amerikanske præsidentvalg. Det betyder, at retten til abort med stor sikkerhed kommer til at blive blandt valgkampens store værdipolitiske slagsmål. En afgørelse til fordel for Louisiana vil give andre delstater grønt lys til at vedtage lignende love, der kraftigt begrænser kvinders adgang til abort, og være en sejr for præsident Trump, der dermed kan vise sine vælgere, at hans valgløfte om at udnævne socialt konservative dommere til højesteret har båret frugt.

Balancen i højesteret tippede til de konservatives fordel, da den moderate højesteretsdommer Anthony Kennedy i fjor gik på pension og blev erstattet af den konservative Brett Kavanaugh. Kennedy var tungen på vægtskålen i flere værdipolitiske afgørelser, og med hans afgang har domstolen, hvis medlemmer er udnævnt på livstid, for første gang i årtier et 5-4 konservativt flertal. Loven i Louisiana er næsten identisk med en lov i Texas, som højesteret i 2016 kendte i strid med forfatningen. Dengang kastede Anthony Kennedy sit lod med de liberale dommere. Hvis Højesteret blåstempler Louisiana-loven, vil den sende et signal om, at den er rede til at omstøde sine egne tidligere afgørelser på abortområdet, og det vil ifølge aborttilhængere være startskuddet for en vidtgående tilbagerulning af abortretten i USA.

”Adgangen til abort hænger i en tynd tråd i dette land, og denne sag kan være det, som får tråden til at briste,” siger Alexis McGill Johnson, der er formand for familieplanlægningsgruppen Planned Parenthood, i en udtalelse.

Louisiana er blot en af flere delstater, der inden for de seneste to år har forsøgt at lægge nye begrænsninger på adgangen til provokeret abort. Mindst syv delstater har indført tiltag, der vil forbyde abort efter 6.-8. svangerskabsuge, og en enkelt delstat, Georgia, har vedtaget et næsten totalt forbud mod provokeret abort. Alle disse love er genstand for retssager, og ingen af dem er endnu trådt i kraft.