Antiabortbevægelsen vandt et vigtigt slag i USA’s vedvarende krig om retten til abort, da højesteret sent i tirsdags dansk tid slog fast, at staten ikke må forlange, at graviditetscentre drevet af religiøse grupper oplyser kvinder om muligheden for at få en abort.
Helt konkret omhandlede sagen i højesteret en lov i Californien, der pålægger såkaldte ”pregnancy crisis centers” (graviditetskrisecentre) at fremvise et skilt, hvorpå der på op til 13 forskellige sprog tydeligt er skrevet, at delstaten tilbyder gratis eller næsten gratis adgang til prævention, aborter og andre ydelser forbundet med familieplanlægning.
Graviditetskrisecentrene drives typisk af konservative kristne antiabortgrupper, og deres formål er at sikre, at ufrivilligt gravide kvinder fravælger abort og i stedet beholder eller bortadopterer deres barn. Californien fastholder, at loven er nødvendig for at sikre, at de mindrebemidlede kvinder, der typisk finder vej til centrene, er bekendte med alle deres valgmuligheder. Men et snævert fem-fire flertal i højesteret afgjorde, at de californiske myndigheder krænker retten til ytringsfrihed, når de tvinger centrene til at skilte med budskaber, der strider imod deres gudstro.
Graviditetskrisecentre er de seneste år blevet et vigtigt redskab for antiabortbevægelsen, og der findes i dag langt flere af disse centre i USA, end der findes abortklinikker. Centrene er typisk ikke egentlige medicinske klinikker, men tilbyder rådgivning og økonomisk støtte i form af eksempelvis gratis graviditetstest og nødvendigheder såsom babytøj, bleer og barnevogne.
Men centrene er stærkt kontroversielle. Kritikere anklager dem for at skjule deres ideologiske ståsted og foregive at være almennyttige familieplanlægningsklinikker. Californiens lovgivende forsamling har erklæret, at delstatens cirka 200 graviditetskrisecentre ”forsætligt” bruger vildledende praksisser til at ”forvirre, misinformere og endda intimidere kvinder”. Angiveligt udstyrer nogle klinikker eksempelvis deres personale med lægekitler eller kirurguniformer, uagtet at de ingen sundhedsfaglig baggrund har.
Abort er et følelsesladet emne i USA, og selvom højesteretsafgørelsen ikke direkte beskæftiger sig med det større spørgsmål om retten til abort, så er den en væsentlig sejr for abortmodstandere, der i stigende grad har fået vind i sejlene under Donald Trumps præsidentskab. Det er også højesterets første afgørelse omhandlende abort, siden at Trump i fjor udpegede den konservative dommer Neil Gorsuch til domstolen.
”Højesterets budskab til abortlobbyen er høj og tydelig: Disse bøllelove har ingen plads i vores lovbøger. Hvis abortfortalere og politikere ønsker at fortsætte deres angreb på graviditetscentre, vil de blive mødt med flere nederlag i domstolene og voksende sagførergebyrer,” siger Jor El-Godsey, der er formand for netværket Heartbeat International, i en udtalelse.
Grupper, der forsvarer retten til abort, advarer, at domstolens afgørelsen kan komme til at gå ud over sårbare og ressourcesvage kvinder. Den demokratiske politiker David Chui, der var den californiske lovs pennefører, er blandt dem, der begræder afgørelsen.
”At give gravide kvinder adgang til rettidige og retvisende medicinske oplysninger bør ikke være et kontroversielt standpunkt,” skriver han på Twitter.
Ifølge opgørelser fra kvinderettighedsgrupper er der mellem 2500 og 4000 graviditetskrisecentre i USA, mens der er færre end 1500 klinikker, hvor kvinder kan få en abort.