Prøv avisen

Abortstrid kan afgøre norsk regerings fremtid

Under parolerne ”Nej til tvangsfødsler” og ”Min krop, mit valg” demonstrerede de fremmødte mod statsminister Erna Solbergs udstrakte hånd til Kristeligt Folkeparti. Foto: Noe Falk Nielsen/Sipa Photo/Ritzau Scanpix

Værdipolitikken har sat sig tungt på dagsordenen i Norge, hvor abortspørgsmålet kan blive afgørende for Kristeligt Folkepartis regeringsdrømme. Fremtiden for olieindustrien kan dog vende op og ned på værdipolitikkens dominans, vurderer ekspert

Omkring 1000 mennesker var for nylig samlet til optog i den sydnorske by Kristiansand. Under parolerne ”Nej til tvangsfødsler” og ”Min krop, mit valg” demonstrerede de fremmødte mod statsminister Erna Solbergs udstrakte hånd til Kristeligt Folkeparti.

Det borgerlige Højres partileder og regeringschef har nemlig åbnet for at indlede samtaler om at sætte en stopper for tvillingeaborter, også kaldet fosterreduktioner, og at vanskeliggøre abort på baggrund af sygdom, inklusive Downs syndrom. Abortstramningen er på dagsordenen i de regeringssonderinger, der begyndte, da Kristeligt Folkeparti på et ekstra-ordinært landsmøde i sidste måned besluttede, at partiet vil forsøge at ændre status fra støtteparti til regeringsparti.

”Alt er endnu usikkert, men Kristeligt Folkeparti vil strække sig langt for at få resultater på abortområdet med i købet, hvis de skal gå i regering,” siger Tord Willumsen, der forsker i politisk ledelse ved forskningsinstituttet Østlandsforskning.

Kristeligt Folkepartis dramatiske landsmøde endte med, at partileder Knut Arild Hareide tabte, og næstformand Kjell Ropstad fik mandat til at forhandle med den borgerlige regering. I dagene op til afstemningen fremførte mange det som afgørende argument mod Hareides planer om at samarbejde med Arbejderpartiet, at statsminister Solberg havde åbnet for diskussioner om abort.

Kristeligt Folkepartis forhåbninger var da også store, men siden har der været abortdemonstrationer i over 30 norske byer, og Erna Solberg er kommet under pres i sit eget parti. Solberg selv har tidligere markeret sig som modstander af tvillingeabort, og derfor vurderer Tord Willumsen, at hendes udstrakte hånd til Kristeligt Folkeparti er regulær nok.

”Der er en reel intern splittelse i Højre, hvor Solberg har givet udtryk for, at hun gerne vil forhandle om abortloven, men spørgsmålet er, om hun kan overbevise stortingsgruppen og få Fremskridtspartiet med på idéen. Hun er i en vanskelig situation,” siger han.

Abortsagen er særdeles vigtig for Kristeligt Folkeparti og kan muligvis blive afgørende for, om partiet ender med at gå med i regering, eller om det kristne parti alligevel ender med at forhandle med Arbejderpartiet.

Udsigten til, at det kan ende sådan, gør dog, at de borgerlige vil gøre meget for at få Kristeligt Folkeparti med på regeringsholdet, mener Svein Tuastad, der er lektor i statskundskab ved Universitetet i Stavanger. Solbergs mindretalsregering består i dag af partierne Højre, Venstre og Fremskridtspartiet.

”Hvis ikke Kristeligt Folkeparti kommer med i den borgerlige regering, er der jo en risiko for, at Arbejderpartiet kan danne regering med Kristeligt Folkeparti som støtteparti eller regeringspartner. Dermed har Hareide en chance for at komme tilbage. Selvom han tabte på landsmødet, er han gået klart frem i en popularitetsundersøgelse blandt vælgerne, og det lægger selvfølgelig pres på de borgerlige,” siger han.

Baggrunden for, at abort pludseligt står øverst på den politiske dagsorden i Norge, er Kristeligt Folkepartis nøgleposition som tungen på vægtskålen efter valget i 2017.

I valgkampen løb indvandringspolitikken med store dele af opmærksomheden sammen med værdisager som klima og balancen mellem by og land. Den klassiske fordelingspolitik var trængt i baggrunden af indvandringsdiskussionen og en generel optimisme, der blandt andet skyldtes, at norsk økonomi ifølge Svein Tuastad klarede sig bedre end længe.

Set i et større perspektiv udstiller udviklingen, at særligt værdidebatten om indvandring har udkonkurreret fordelingspolitikken, mener han. Klima og by/land-diskussionen har dog også medvirket til udviklingen, vurderer han.

”Venstrefløjen har jo i mange år ladet klassisk fordelingspolitik konkurrere med identitetspolitik og minoritetspolitik om opmærksomheden. Det har højrefløjen udnyttet godt, og de svarede igen med at gøre indvandring til en værdidiskussion. Kristeligt Folkepartis fokus på abort har så den seneste tid yderligere gjort, at fordelingspolitikken er rykket i baggrunden, selvom det kan forandre sig igen,” siger han.

Politiske strømninger har det dog med at skifte. Så selvom værdidebatten fylder meget nu, lurer der måske en fordelingspolitisk kamp ude i horisonten, hvis en fremtidig udfasning af olieproduktionen ender med, at nordmændene må se frem til nedgang i levestandarden.

”Værdipolitikken har sat sig på meget, og det tror jeg også, at den vil gøre i fremtiden. Men for Norge har olien i årtier været en overordnet motor for, hvilken retning landet er gået. Når det går godt, handler det måske mere om værdier, men når det går skidt, træder fordelingspolitikken ind igen. Olien kan tippe alt andet til side,” siger Svein Tuastad.