En opsigtsvækkende sag om en amerikansk mor, der forleden "returnerede" sin russiskfødte adoptivsøn, vækker stor opsigt i både USA og i Rusland, hvor regeringen nu truer med at fastfryse alle adoptioner til amerikanske familier. Sagen er det seneste eksempel på russisk-amerikanske adoptionssager med en ulykkelig udgang og udløser debat i begge lande om adoptioner og ansvarlighed.
Hovedpersonen i sagen er den syvårige Artjom (Justin) Saveljev, der forleden dukkede op i Moskva, efter at hans adoptivmor i Tennessee havde sat ham alene på et fly fra Washington. Med sig i rygsækken, der også indeholdt farveblyanter og slik, havde han sit russiske pas og et brev, hvori kvinden, Torry Hansen, forklarede, at hun ikke længere ønskede at være hans forælder.
I brevet beskriver Torry Hansen, at drengen, som hun adopterede fra et børnehjem i det østlige Rusland i september, er mentalt stærkt ustabil, voldelig og til fare for hende selv, hendes familie og hendes venner. Hun erklærer, at børnehjemmet førte hende bag lyset og undlod at gøre hende opmærksom på barnets alvorlige psykologiske problemer.
I USA ryster den opsigtsvækkende sag mange adoptivforældre og eksperter, men Torry Hansens beslutning udløser samtidig en debat om, hvorvidt det i nogle tilfælde kan forsvares at "returnere" et barn. Drengens skæbne udløser også kraftige reaktioner i både den russiske offentlighed og i regeringen, hvor udenrigsminister Sergej Lavrov betegner sagen som "det sidste strå" efter en serie tragiske adoptionssager. Ifølge de russiske myndigheder har der siden 1996 været 14 sager, hvor russiske børn er døde, efter at deres amerikanske adoptivforældre har mishandlet eller forsømt dem.