I både Danmark og Sverige kører den offentlige debat om grænserne for, hvad samfundet vil finde sig i af undertrykkende og antidemokratiske værdier.
Afsløringerne af, at Grimhøj-moskéen i Aarhus støtter stening af kvinder, har givet genlyd i de skandinaviske broderlande, og i Sverige vil politikere på tværs af ideologiske skel stoppe statsstøtte til religiøse samfund, der undergraver menneskerettighederne og Sveriges demokratiske værdier.
Det sker, efter at en undersøgelse for nyligt viste, at 28 procent af de svenske piger mellem 12 og 18 år i Stockholms forstæder har oplevet en hård kontrol i opvæksten, der ofte kædes sammen med religion. Pigerne bliver af familien nægtet at deltage i visse undervisningstimer, tage på klasseudflugter, og de forbydes at ses med drenge. 63 procent får ikke lov til kontakt med unge med anden etnisk eller religiøs baggrund.
Det svenske parlaments tværpolitiske netværk mod diskrimination er stærkt utilfreds med afsløringen af den udbredte æreskultur i områder, hvor islamisk radikalisering flere steder er et stort problem. De kræver, at nævnet for statslig støtte til trossamfund (SST) skrider ind.
”I ytringsfrihedens navn kan demokratiet godt holde til at blive udfordret af ikke-demokratiske tankesæt, men organisationer, hvis principper og praksis bryder med menneskerettighederne, bør ikke finansieres med skattemidler,” skriver 16 rigsdagspolitikere i Aftonbladet.
Politikerne repræsenterer både det største borgerlige parti, Moderaterne, og venstrefløjens største parti, regeringspartiet Socialdemokraterne. De 16 politikere mener ikke, at en undersøgelse af de religiøse grupper er nødvendig, men at man straks skal afbryde støtten til de organisationer, der forbyder kvinder religiøst arbejde, kærlighedsforhold før ægteskabet eller homoseksualitet.
”Problemet forsvinder ikke ved at standse finansieringen, men det er en klar markering og et tydeligt budskab om, at de demokratiske værdier prioriteres før og vægtes højere end kultur og religion,” lyder det i indlægget.
I Helsingborgs Dagblad peger debattøren Börje Rosenberg på, at både kristendommen og islam indeholder retningslinjer, der strider mod det moderne samfunds værdier, og at man ikke kan isolere fænomenet til alene at handle om islam.
Problemet er ikke den store majoritet, men de få, der ikke tager afstand fra religiøse absurditeter, mener han.
”Hvis bare én promille af alle præster og imamer tolker de hellige skrifter bogstaveligt, resulterer det i, at hundredtusinder af lykkejægere og idioter i religionens navn påberåber sig retten til at håndhæve det, de mener, står klart og tydeligt skrevet i bøgerne,” skriver Rosenberg.
Han efterspørger, at de religiøse samfund i større grad tager afstand fra antidemokratiske dele af de hellige skrifter.
”At tillade religiøse budskaber, der ikke kan forenes med de demokratiske love og værdier, som vi igennem århundreder har opbygget, er sørgeligt og uacceptabelt. Religionerne er nødt til at vise konkret handling og befri sig fra de antidemokratiske forgreninger,” lyder det.
Mats Skogkär, der er lederskribent på avisen Sydsvenskan, skriver under overskriften ”Advarselsflag om ekstremisme”, at de svenske politikere gør for lidt for at bekæmpe radikalisering.
Han henviser blandt andet til, at de danske politikere vil undersøge muligheden for at lukke Grimhøj-moskéen ved Aarhus, men at man i Sverige ikke går langt nok over for yderligtgående muslimske moskéer.
For nyligt afslørede Gefle Dagblad, at en imam fra Al Rashideen-moskéen i Gävle i Midtsverige støtter Islamisk Stat. Dette har dog ikke ført til, at politikerne har krævet moskéen lukket.
”I både Danmark og Sverige gælder en udstrakt ytringsfrihed, hvor det ikke er ulovligt at have ekstreme synspunkter. At det ikke er strafbart, betyder dog ikke, at ekstreme ideologier er ufarlige (…) Fundamentalister, der bedriver propaganda for antidemokratiske holdninger, skal granskes og afsløres. Forskellen mellem Danmark og Sverige lader dog til at være, at de danske politikere rent faktisk bliver oprørte,” skriver Skogkär i Sydsvenskan.