Af hensyn til muslimer: Ingen letpåklædte piger på folkehøjskole

På en folkehøjskole i Finland opfordres de kvindelige elever til at klæde sig anstændigt af hensyn til muslimske asylsøgere, der får sprogundervisning på skolen

På folkehøjskolen Pohjois-Savon opisto i Midtfinland er det ikke nytilkomne, der skal tilpasse sig det nye lands værdier, når det drejer sig om påklædning og bar hud. Tværtimod. Modelfoto.
På folkehøjskolen Pohjois-Savon opisto i Midtfinland er det ikke nytilkomne, der skal tilpasse sig det nye lands værdier, når det drejer sig om påklædning og bar hud. Tværtimod. Modelfoto. .

På folkehøjskolen Pohjois-Savon opisto i Midtfinland er det ikke nytilkomne, der skal tilpasse sig det nye lands værdier, når det drejer sig om påklædning og bar hud. Tværtimod opfordres de kvindelige elever til at klæde sig anstændigt af hensyn til muslimske asylsøgere, der får sprogundervisning på skolen.

Ifølge Iitu Heilimo, der er tegnsprogsinstruktør på skolen, handler det om, at pigerne i hverdagssituationer skal være opmærksomme på de signaler, de sender.

”Når man hilsner på hinanden, kan de (asylsøgerne, red.) koncentrere sig om situationen og ikke det forstyrrende øjeblik, når kvinderne viser synlig bar hud,” siger hun til den finske avis Savon Sanomat.

Iitu Heilimo fortæller, at der på Pohjois-Savon opisto er bred opbakning bag tiltaget.

”Det er ikke meget at forlange, at man iklæder sig en bluse med lidt længere hals eller har et halstørklæde på,” siger hun.

I Norge har Ulf Leirstein, stortingmedlem for Fremskridtspartiet, reageret kraftigt.

Han mener, politikerne har et ansvar for at sige fra over for den type minoritetshensyn.

”Alene det, at man diskuterer dette, er et knæfald for kræfter, der ønsker, at vi skal tilpasse os islamisk kultur. Vis mig et islamisk land, der tilpasser sig kristen kultur. Det findes ikke,” siger han til Nettavisen.

En analyse, der får opbakning af Jesper Høgenhaven, professor i teologi på Københavns Universitet og tidligere medlem af Islamkritisk Netværk.

”Det er et absurd krav og udtrykker en bevægelse mod et grundlæggende skifte i synet på kvinder, hvis de skal tilpasse sig muslimske værdier,” siger han.

Jesper Høgenhaven, der tidligere har bidraget til debatbogen ”Islam som udfordring i EU - kulturkaos på vej?”, påpeger, at der på det seneste har været flere europæiske sager, hvor hensyn til religiøse minoriteter har skabt debat.

I Norge fik en kvinde for nylig en kraftig irettesættelse fra en mandlig medstuderende for sin påklædning, og i Danmark har debatten om svinekød i institutioner rullet, hvor også kønsadskilte svømmehaller har skabt diskussion.

Modsat blev en muslimsk skolepige i Frankrig i april sendt hjem, fordi hendes nederdel var for lang.

”Jeg mener, det er fint med lokale, pragmatiske løsninger som tilbud om andet kød i institutioner, men når man begynder at skulle tilpasse kulturen og menneskesynet, stikker det af. Vi har normalt ikke haft det som praksis, at værtslandet skal ommøbleres, så det passer gæsterne,” siger Høgenhaven.

Andreas Häger, der er lektor i religionssociologi på universitetet Åbo Akademi i Finland, er ikke enig i den udlægning.

Han mener, at skolens opfordring er en imødekommende måde at byde asylsøgerne velkomne på.

”Skolen har ikke stillet det som krav, og derfor er det helt frivillig for eleverne. Det handler om at vise åbenhed og skabe en praktisk hverdag for de nytilkomne,” siger Andreas Häger, der er overrasket over, at sagen har skabt så megen virak.

”I et demokrati har vi minoritetsbeskyttelse, og man skal tage hensyn. Det handler alene om én skole ét sted, så det er ikke en generel tanke,” siger han.