Det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) falder før eller siden fra hinanden. Skandaler og rabiate udsagn fra AfD-medlemmer vil blotlægge de interne stridigheder og skræmme moderate vælgere væk. Sådan har nogle eksperter de senere år profeteret om AfD, som for knap to år siden stormede ind i den tyske forbundsdag som landets tredjestørste parti.
Men forudsigelserne lader til ikke at holde stik. For da stemmerne i går var talt op ved valgene i de to østtyske delstater Brandenburg og Sachsen, stod AfD tilbage som den store vinder. Det kun seks år gamle parti er blevet det næststørste parti i begge delstater, i Sachsen manglede det blot 4,6 procentpoint fra at blive størst, i Brandenburg 2,7 procentpoint. Og det i en tid, hvor partiet udvikler sig i en stadig mere ekstrem retning. I valgkampen er det blandt andet kommet frem, at AfD’s leder i Brandenburg, Andreas Kalbitz, i 2007 deltog i en demonstration i Grækenland arrangeret af det højreekstremistiske Gyldent Daggry.
I Sachsen og Brandenburg har hver fjerde vælger dermed ”valgt et parti, hvis politikere åbent polemiserer mod fremmede, trivialiserer Det Tredje Rige og kultiverer hadet til eliten i politik og medier,” skriver chefredaktør for Rheinische Post Michael Bröcker i sit nyhedsbrev.
Han henviser blandt andet til, at partiformand Alexander Gauland har omtalt de 12 år under Hitler som en ”fugleklat” i tysk historie, og at AfD’s leder i delstaten Thüringen, Björn Höcke, har omtalt holocaust-mindesmærket i Berlin som et ”skændslens monument” og efterlyst en ”180 graders vending” i Tysklands ”latterlige” erindringspolitik.
Det socialdemokratiske SPD vil stadig regere Brandenburg, og det kristendemokratiske CDU vil regere Sachsen, som de to gamle folkepartier har gjort det siden genforeningen. Men partiledernes forsøg på at tale den beskedne valgsejr op kan ikke skjule, at ”folkepartiernes tid går mod enden”, som Süddeutsche Zeitung skriver.
”Det var tabere, der i går talte om et ’godt resultat’ og udtrykte ’lettelse’,” skriver Rheinische Post blandt andet med henvisning til CDU’s ministerpræsident i Sachsen, Michael Kretschmer, som erklærede, at ”det venlige Sachsen havde vundet”.
At AfD’s popularitet er så stor i en tid, hvor partiet rykker mod højre, kan virke så meget desto mere overraskende, når man ser på vælgerne. Parolen om, at AfD holdes i live af gamle, vrede mænd, der føler sig glemt af den politiske elite og hægtet af globaliseringen, holder ikke stik. En analyse af exit polls i Sachsen viser, at AfD fik 22 procent af stemmerne fra vælgere under 30 år og dermed er det mest succesrige parti blandt unge vælgere i delstaten. De Grønne, som har en meget ung profil, fik kun 19 procent af de unges stemmer.
AfD lukrerer i høj grad på skuffelsen over de øvrige partier. Kun en lille hård kerne af vælgerne dyrker højreekstremt tankegods, viser vælgerundersøgelser. 52 procent af AfD’s vælgere i Sachsen stemte på partiet i protest mod CDU, SPD og venstrepartiet Die Linke, og samlet set beskylder 58 procent af de stemmeberettigede vælgere i Sachsen de andre partier for at tabuisere reelle samfundsmæssige problemer. Især i spørgsmålet om indvandring, som har spaltet Tyskland siden flygtningekrisen i 2015.
Det højrenationale parti har også kunnet høste stemmer i det tidligere DDR på opfattelsen af at være i opposition til systemet – tidligere det socialistiske regime og dets partipresse, i dag forbundskansler Angela Merkels regering og den liberale vestlige ”løgnepresse”. De andre partiers erklærede ”kamp mod højre” har dermed givet pote – for AfD, påpeger journalist og forfatter Gabor Steingart i sit nyhedsbrev.
Det er AfD’s yderste højrefløj, der dominerer i delstaterne i det tidligere DDR. Søndagens valgsejre betyder dermed, at denne fløj fremover vil være mere magtfuld, og at partiet vil rykke yderligere mod højre.
Det påpeger Arndt Leininger, som forsker i politisk sociologi ved Det Frie Universitet i Berlin. De øvrige partier i Sachsen og Brandenburg får samtidig langt sværere ved at danne regeringskoalitioner uden om AfD. I Sachsen kan CDU meget modvilligt blive tvunget til at samarbejde med De Grønne.
”Derefter vil det være en vedvarende udfordring at håndtere AfD som det suverænt største parti i oppositionen,” siger han.
AfD spås også en jordskredssejr, når Thüringen til oktober går til delstatsvalg. Tilbage står en svækket forbundsregering bestående af kansler Merkels CDU og SPD, som begge lider under historisk dårlige resultater både ved EU-valget tidligere i år og forbundsdagsvalget for halvandet år siden. Med partiernes stemmetab i de to østtyske delstater peger pilen også på regeringen, som fremstår stadig mere initiativløs under den efterhånden synligt trætte Merkel.