Prøv avisen

Afdæmpede reaktioner på terror ses som et sundhedstegn

Hverken på gader eller foran den tyske ambassade har faklerne på samme måde blafret i kølvandet på mandagens angreb i Berlin, som efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked, men det betyder ikke, at danskerne er blevet resistente over for terror, forklarer eksperter. Her et billede fra mindehøjtideligheden foran den tyske ambassade i København. Foto: Polfoto

Når et kollektivt Europa reagerer mere afdæmpet på mandagens angreb på et julemarked i Berlin end ved tidligere angreb, skal det ikke forveksles med apati

Da satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar sidste år blev udsat for terrorangreb, viste danskerne deres støtte med fakkeloptog i byer landet over. Hverken på gader eller foran den tyske ambassade har faklerne på samme måde blafret i kølvandet på man-dagens angreb i Berlin, men det betyder ikke, at danskerne er blevet resistente over for terror, forklarer eksperter.

Når vi reagerer mindre stærkt på terror, selv når den kommer tættere på, skyldes det især, at vores hjerne påvirkes mest af det uforudsigelige, forklarer chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen. Jo mere terror vi oplever, desto mere rationelt bliver vi derfor i stand til at tænke og handle. Og den afdæmpede reaktion skal ikke forveksles med manglende medfølelse, siger han:

”Den afdæmpede reaktion på terroren i Berlin er først og fremmest et sundhedstegn, for det udtrykker en øget kollektiv robusthed, baseret på fornuft frem for følelser. Det gør os bedre i stand til at leve videre i et værdifællesskab, hvor vi ikke lader os lamme og begrænse, men tværtimod signalerer gennem handling, at vi ikke lader os kue af terroristerne.”

Også Keld Molin, selvstændig psykolog og forfatter til bogen ”Terrorangrebets psykologi”, ser de mådeholdne reaktioner på terrorangrebet i Berlin som et resultat af den mæthedsfølelse, som spreder sig i vores forhold til terror. Vi sidder ikke længere klistrede til skærmen, men vender hurtigt ansigtet bort for at holde afstand til de følelser, terroren stadig vækker i os.

”Jeg ser ikke en forråelse af vores følelser, jeg ser en helt naturlig og sund udvikling, hvor vi gennem erfaringer lærer at passe bedre på os selv. Vi lader os ikke på samme måde som tidligere fylde af frygten og vreden. Vi beskytter os selv, så vi kan fortsætte med at leve i den kultur og de værdier, vi mener er bedst for os,” siger han.

I september 2015 foretog TrygFonden en undersøgelse blandt 6000 danskere for at tage temperaturen på danskernes frygt. Fem gange så mange af de adspurgte frygtede manglende pleje i deres alderdom som at blive udsat for et terrorangreb. Det afspejler et sundt forhold til frygten, forklarer Lars Fr.H. Svendsen, norsk filosof og forfatter til bogen ”Frygt”.

”Chokeffekten ser ud til at være mindre efter angrebet i Berlin. Ikke kun i befolkningen, men også blandt politikerne, hvor de politiske udmeldinger i kølvandet virker mere rutineprægede og formelle end tidligere. Det er ikke udtryk for, at vi har vænnet os til terror, men snarere at det ikke længere overrasker i samme grad,” siger han.

På trods af at reaktionen på terrortruslen generelt er afdæmpet, er dens indvirkning dog alligevel til at spore, ikke mindst i den politiske arena. Straks efter mandagens angreb udtalte højrefløjspartiet Alternative für Deutschland, AfD, at ofrene var forbundskansler Angela Merkels døde. Det blev fordømt fra flere sider, men Merkel-mantraet ”Wir schaffen das” runger ikke længere taktfast fra talerstolen. I stedet åbnede hun på en pressekonference i tirsdags for muligheden for at stramme både kontrollen med flygtninge og overvågningen. Og for hvert angreb bliver det sværere at holde fast i opfordringerne til tilbageholdenhed, forklarer Lars Fr. H. Svendsen.

”Hvis der sker stadigt flere angreb, så tror jeg, det både vil manifestere sig i befolkningen og i det politiske liv. Statens grundlæggende eksistensberettigelse er at beskytte sine borgere. Gør den ikke det, vil det føre til politisk destabilisering. Derfor er det svært at forestille sig andet, end at flere angreb vil føre til en hårdere politisk kurs i de enkelte lande. Frygt er et potent politisk værktøj, og den eller de, der kan styre frygtens retning i et samfund, har i vid udstrækning kontrollen.”