Prøv avisen

Afdæmpet Juncker sender ansvaret for EU tilbage til medlemslandene

EU befinder sig i en form for eksistentiel krise, sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i sin årlige tale om unionens tilstand. Foto: Vincent Kessler

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holdt i går sin årlige tale om unionens tilstand. Talen vidnede om, at Juncker har taget kritikken af EU til sig, mener kommentatorer. Flygtningekrisen fyldte ikke meget

Det var en noget mere afdæmpet Jean-Claude Juncker end vanligt, der i går holdt sin årlige tale til Europa-Parlamentet som formand for EU-Kommissionen. Hvor han sidste år selvbevidst lagde store planer frem for en mere fast og ligelig fordeling af flygtninge mellem EU’s medlemslande og pegede på behovet for ”mere Europa” og ”mere union” i asylpolitikken, erkendte han i år, at kommissionen ikke kan tvinge solidariteten frem.

”Jeg er overbevist om, at vi har brug for mere solidaritet, men jeg ved også, at den må komme frivilligt. Den må komme fra hjertet,” sagde Juncker.

Kommissionsformanden understregede flere gange, at EU-Kommissionen på ingen områder er stærkere, end de nationale parlamenter gør den til.

”Vi er ikke Europas Forenede Stater. Vores europæiske union er meget mere kompleks. (....) Europa kan kun fungere, hvis de taler, der støtter det fælles projekt, ikke kun bliver holdt i dette agtværdige hus (Europa-Parlamentet, red.), men også i medlemslandenes parlamenter,” sagde den kontroversielle luxembourger, der for mange EU-skeptikere er blevet selve billedet på et elitært og bureaukratisk system.

Julie Hassing Nielsen, postdoc ved Københavns Universitet og forsker ved tænketanken Kraka med speciale i blandt andet befolkningernes holdning til EU, mener, at Junckers tale afspejler, at han har forstået, at jo mere EU-Kommissionen presser på for en central løsning, des mere kan de nationale parlamenter ende med at stritte imod. Det har især vist sig på flygtningeområdet, hvor kommissionen gang på gang har lidt nederlag, når den har fremlagt sine idéer over for stats- og regeringslederne.

”Hver gang det sker, mister kommissionen legitimitet, og det har Juncker set. Derfor forsøger han i årets tale at koncentrere sig om de områder, hvor kommissionen rent faktisk har en mulighed for at påvirke udviklingen. Det er pragmatisk, men det er også visionært på en anden facon end tidligere,” siger hun.

Nogle af de opgaver, som EU efter Junckers mening bør tage på sig, er flere investeringer i vækst og arbejdspladser, større fokus på lige konkurrence for europæiske arbejdere og virksomheder, og oprettelsen af et fælles militært hovedkvarter.

Især markeringen af, at EU bør tage fat på de sociale spørgsmål og sikre bedre vilkår for de europæiske lønmodtagere, tyder på, at Juncker er begyndt at forstå lidt mere af, hvad der skal til for at skabe politisk opbakning til unionen blandt borgerne, mener Stine Bosse, der er formand for Europabevægelsen.

”EU står og falder med, at borgerne bakker projektet op, og det tror jeg, at Juncker er begyndt at kunne se. Derfor forsøger han at være opbyggelig ved at pege på de områder, hvor EU tidligere har vist, at landene kunne arbejde sammen i stedet for at trave rundt i det, der er uenighed om. For eksempel flygtningespørgsmålet,” siger hun.

Torsten Borring-Olesen, professor ved Aarhus Universitet med speciale i EU’s historie, hæfter sig også ved Junckers fokus på de udfordringer, som globaliseringen stiller de europæiske borgere overfor.

”Det er nyt, at han aktivt går ind og siger, at vi har brug for et Europa, der beskytter den velfærd, vi har. Det tyder på en ny erkendelse hos ledelsen i Bruxelles af, at hvis de skal have vendt skuden og vundet folkets tillid, skal de forsvare de trusler, borgerne ser,” siger han.

Torsten Borring-Olesen mener, at talen bærer præg af, at de seneste fem år med økonomisk krise, flygtningekrise og voksende EU-skepsis generelt har været med til ændre holdningen i kommissionen, hvor man er blevet en anelse mere ydmyg og samtidig mere lyttende.

”Den sidste del af talen, hvor Juncker slår på nærhedsprincippet: At EU ikke skal bestemme noget, som nationalstater kan tage hånd om selv – det viser en større ydmyghed, og der signaliseres en større vilje til at være lydhør, end man ofte har hørt i den type taler,” siger han.

Dybest set gør Juncker i talen blot det, som han burde have gjort forlængst: Understreger, at det er EU’s medlemslande, der træffer de afgørende politiske beslutninger, og at kommissionen ikke kan løse problemer uden medlemslandenes opbakning, siger Erik Meier-Carlsen, politisk kommentator, som længe har peget på den skepsis, der udfordrer EU’s fællesskab, fordi systemet ikke tog globaliseringens konsekvenser for jævne mennesker alvorligt.

”Det er klogt af Juncker at minde om, at EU er medlemslandenes ansvar. Det er de enkelte nationalstater, der må forklare og kommunikere EU’s politik over for deres borgere. Det vidner også om, at han har taget skepsissen til sig og åbent erkender, at EU står i en meget kritisk situation. Det er en rigtig drejning,” siger han.

Udlandsredaktør på Berlingske, Anna Libak, skrev i går et åbent brev i avisen til kommissionsformanden, hvor hun efterlyste hans plan for at kontrollere migrationen til EU. Efter at have hørt hans tale er hun ikke imponeret.

”Der er ikke tvivl om, at Juncker får kommunikeret, at han forstår krisens alvor. Men jeg synes ikke, at han i tilstrækkelig grad viser, at han forstår de hovedudfordringer, unionen står overfor. Han kommer i hvert fald ikke med tilstrækkelige svar,” siger Anna Libak.

Efter hendes mening lykkes det ikke for Juncker at nå de EU-skeptiske borgere.

”Han skal ikke overbevise borgerne om situationens alvor. Den forstår vi alle sammen. Han skal overbevise borgerne om, at EU løser og ikke forværrer problemerne, og han skal forholde sig til problemerne, selv i de tilfælde, hvor han ikke har svarene endnu. For så ved man, at han i det mindste arbejder på sagen,” siger hun.

Hun finder det påfaldende, at han ikke nævner problemerne med EU’s skrøbelige flygtningeaftale med Tyrkiet.

”Han taler heller ikke om, hvordan man løser problemet med tilstrømningen af migranter til Italien, men kun om, at integrationen af flygtninge er et problem. Og så taler han i tunger. Han siger, at solidaritet på flygtningeområdet skal komme frivilligt. Han kunne have sagt lige ud, at ’vi har droppet tvungne flygtningekvoter’.

Jean-Claude Juncker deltager i morgen i et uformelt topmøde med lederne fra alle EU’s lande bortset fra Storbritannien i den slovakiske hovedstad, Bratislava. Her er emnet først og fremmest, hvordan EU skal forholde sig til det britiske nej til fortsat medlemskab, men EU-præsident Donald Tusk har i sin invitation til topmødet også opfordret de 27 stats- og regeringschefer til at give de europæiske borgere svar på, hvorvidt ”de politiske eliter er i stand til at genoprette kontrol over begivenheder og udviklinger, som overvælder, desorienterer og nogle gange skræmmer dem”.