Da præsident Donald Trump og demokraten Joe Biden natten til i går tørnede sammen i valgkampens anden og sidste tv-debat, var der et enkelt spørgsmål, som overskyggede alle andre: Har debatten nogen som helst betydning? Flere end 50 millioner amerikanere – mere end en tredjedel af antallet af vælgere, der stemte ved det seneste præsidentvalg i 2016 – har allerede stemt, og de fleste tilbageværende stemmeberettigede har ifølge meningsmålinger besluttet sig for, om de ønsker endnu fire år mere med præsident Trump eller ej.
Men debatten i Nashville, Tennessee, kan få betydning, for der er stadig nogle tvivlere derude. Og på grund af USA’s særlige valgmandssystem, der giver en håndfuld svingstater uforholdsmæssig stor indflydelse på valgets udfald, kan et meget lille antal vælgere ende med at afgøre, hvorvidt Trump eller Biden indsættes som præsident den 20. januar næste år.
Sammenlignet med den kaotiske tv-debat i Cleveland i Ohio for godt tre uger siden var præsident Trump betydeligt mere behersket og sammenhængende, og han fremstod som en kompetent debattør, der for det meste var i stand til at nedtone sin bombastiske personlighed og lade sin modstander komme til orde. Han fik gentagne gange tvunget Joe Biden i defensiven ved at tegne et billede af Barack Obamas vicepræsident som en skandaleomgærdet, uduelig og ineffektiv karrierepolitiker.
Den 74-årige præsident lovede en snarlig vaccine mod coronavirussen, der nu har kostet flere end 223.000 amerikanere livet, og brugte sin egen oplevelse som raskmeldt coronapatient til at berolige sine sygdomsforskrækkede landsmænd ved at sige, at ”vi lærer at leve med virussen”.
Joe Biden kæmpede imod ved at skildre Trump som en uetisk og inkompentent øverstkommanderende, der har svigtet i håndteringen af coronapandemien, sundhedssystemet, racerelationer, økonomien og indvandring, og han skosede Trump for at bagatellisere pandemien.
”Folk lærer at leve med den? Folk lærer at dø med den,” sagde Biden med henvisning til Trumps bemærkninger om coronavirussen.
Den 77-årige Joe Biden, der nogle gange er vævende og usammenhængende, undgik også at begå den slags alvorlige brølere, der kunne sætte hans betydelige forspring i meningsmålingerne over styr. Han viste ingen tegn på metaltræthed, og det lykkedes heller ikke præsident Trump at få den tidligere vicepræsident på glatis i forbindelse med en nylig historie i avisen New York Post om hans søn Hunter Bidens påståede lyssky handler med udenlandske forretningsforbindelser.
”Jeg har ikke modtaget en øre fra nogen udenlandsk kilde på noget tidspunkt i mit liv,” sagde Joe Biden.
En af debattens mest følelsesladede øjeblikke udspillede sig under en diskussion af Trumps hårde indvandringskurs, der i 2018 førte til, at børn blev adskilt fra deres forældre ved grænsen til Mexico. Ifølge en ny rapport har myndigheder og aktivister været ude af stand til at finde forældrene til 545 af de børn, der blev tvangsfjernet fra deres forældre ved grænsen.
Mens præsident Trump insisterede på, at USA har ”taget sig meget godt af børnene”, reagerede Biden vredt.
”Det krænker enhver forestilling om, hvem vi er som land,” sagde han.
Debatten var sidste gang, at de to politikere mødtes foran et stort tv-publikum inden valgdagen, den 3. november, og meningsmålinger viser, at det er op ad bakke for Donald Trump. Ifølge et vægtet gennemsnit fra statistikhjemmesiden FiveThirtyEight foretrækker 52,1 procent af vælgerne lige nu Joe Biden, mens 42,2 procent bakker op om præsidenten. Selvom han er ved at hale ind på sin modstander, tikker uret stadig hurtigere for Donald Trump. Hans hæderlige debatpræstation kan vise sig yderligere at indsnævre afstanden til Joe Biden, men valgkampens generelle kurs er uforandret efter opgøret i Nashville.