Med Talebans dramatiske og pludselige magtovertagelse i Afghanistan er hele verdens øjne rettet mod det store, fattige og ufremkommelige land klemt inde mellem Iran, Pakistan, Kina, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.
Fokus er på vestlige landes redningsaktioner af egne borgere og afghanske samarbejdspartnere og ikke mindst den skæbne, som især venter Afghanistans piger og kvinder under Talebans radikale islamiske styreform. I enklaver i den nordlige del af landet lover Talebans modstandere at kæmpe imod til sidste blodsdråbe, og det krigsplagede land går en usikker fremtid i møde.
Den drivende kraft i historien om det moderne Afghanistan er konflikten mellem Taleban på den ene side og den fundamentalistiske bevægelses vestlige og afghanske modstandere på den anden. Men historien om Afghanistan er også fortællingen om et etnisk, religiøst og sprogligt mangfoldigt land, hvor skiftende regeringer har været ude af stand til at hele nationens stammemæssige, etniske og sekteriske skel og skabe national samling.
Etnisk identitet og splittelse har alle dage været en del af Afghanistan, fordi landet består af en række mikrosamfund, hvoraf de fleste har mange grænseoverskridende bånd til nabolandene. Kristeligt Dagblad tegner her et billede af de væsentligste etniske og religiøse grupperinger i Afghanistan.
Der findes ikke nøjagtige tal for afghanernes religiøse sammensætning, idet landet ikke har gennemført en national folkeoptælling i nyere tid. Samtidig har krig og konflikt fordrevet millioner af afghanere.
Ifølge en redegørelse fra USA’s udenrigsministerium og andre kilder er over 99 procent af Afghanistans befolkning muslimer, mens under én procent tilhører andre religiøse grupper. Ifølge den seneste rapport fra det amerikanske kontor for international religionsfrihed udsættes religiøse mindretal i Afghanistan jævnligt for chikane, forfølgelse og vold, herunder drab.
Sunni-muslimer. Omtrent 80-90 procent af afghanerne er sunni-muslimer. Også Taleban-bevægelsen er sunni-muslimsk.
Shia-muslimer. Omtrent 10-15 procent af afghanerne er shia-muslimer. Cirka 90 procent af disse tilhører det etniske hazara-mindretal.
Kristne. Der er et lille kristent miljø i Afghanistan, der ifølge forskellige vurderinger tæller fra mellem 1000 og op til 10.000 personer. Det nøjagtige antal kristne afghanere er ukendt, idet mange holder deres tro hemmelig på grund af frygt for religiøs forfølgelse. Kristne i Afghanistan risikerer blandt andet at blive fængslet og dræbt.
Sikher. Antallet af sikher i Afghanistan menes i dag at tælle færre end 400 personer, og de fleste af disse bor i Kabul. Efter adskillige terrorangreb mod sikh-samfund i 2020 emigrerede flere hundrede sikher til Indien.
Bahai. Omtrent 400 afghanere tilhører bahai-trossamfundet. Ligesom kristne skjuler de oftest deres religiøse identitet.
Hinduer. Der er cirka 100 hinduer i Afghanistan.
Jøder. Der har været jøder i Afghanistan i omkring 2000 år, men tusinder af afghanske jøder er siden slutningen af 1940’erne emigreret til Israel og vestlige lande. Ifølge adskillige medier er der så vidt vides blot en enkelt jøde, Zabulon Simintov, tilbage i Afghanistan. I et interview med nyhedsmediet Arab News siger Simintov, at han har fået et tilbud om at rejse til Israel, hvor hans hustru og to døtre har boet siden 1992, men at han trods Talebans magtovertagelse ønsker at forblive i Afghanistan og værne om Kabuls eneste synagoge.
Pashtunere. Den største etniske gruppe i Afghanistan er pashtunerne, og de har historisk haft den politiske og militære magt i Afghanistan. Over en tredjedel af den afghanske befolkning er pashtunere og taler pashto. De er sunni-muslimer og bor fortrinsvist i den sydlige og østlige del af Afghanistan langs den afghansk-pakistanske grænse. Begge Afghanistans to seneste præsidenter op til Talebans magtovertagelse, Hamid Karzai og Ashraf Ghani, er pashtunere. Det samme er hovedparten af Talebans medlemmer.
Tadsjiker. Den andenstørste etniske gruppe er tadsjikerne. De er bor fortrinsvist i den nordøstlige del af landet langs grænsen til Tadsjikistan, men udgør også flertallet i og omkring Herat i det nordvestlige Afghanistan og Mazar-e-Sharif i den nordlige del af landet. De har også en stærk tilstedeværelse i Kabul. De er fortrinsvist sunni-muslimer og taler dari. Tadsjikerne udgjorde sammen med usbekerne Den Nordlige Alliance, der sammen med USA fjernede Taleban fra magten i 2001. I dag er anti-Taleban-modstandsbevægelsen især koncentreret omkring det tadsjikiske område i det nordøstlige Afghanistan, heriblandt særligt Panjshir-dalen.
Hazaraer. Den tredjestørste etniske gruppe er hazaraerne. De fleste medlemmer af det shia-muslimske mindretal tilhører hazara-mindretallet, der geografisk er samlet omkring Hazajarat i det centrale Afghanistan. De menes at være efterkommere af stifteren af det mongolske kejserdømme, Djengis Khan, og taler en dari-dialekt kendt som hazaragi. Hazara-mindretallet er på grund af deres shia-muslimske identitet genstand for religiøs forfølgelse og sekterisk vold.
Usbekere. Usbekerne er koncentreret i den nordlige og nordøstlige del af Afghanistan og er fortrinsvist landmænd. De taler usbekisk og er sunni-muslimer. Ligesom tadsjikerne udgjorde de en væsentlig del af Den Nordlige Alliance.
Andre etniske grupper tæller blandt andre: aimaqier, turkmenere, nuristanere og balucher.