Afghanistan: Et valg på egne præmisser

Dagens præsidentvalg i Afghanistan er en succes alene ud fra den betragtning, at det finder sted. Om det kan kaldes demokratisk, er langt mere tvivlsomt

En valgtilforordnet i Kabul med stemmeurner til dagens præsidentvalg i Afghanistan. –
En valgtilforordnet i Kabul med stemmeurner til dagens præsidentvalg i Afghanistan. –. Foto: Ahmad Massoud/Sipa/.

Det vil blive korrupt, farligt og formentlig forsinket. De færreste kendere af Afghanistan nærer illusioner om, at dagens præsidentvalg vil komme til at indgå som typeeksempel i lærebøger over demokratiske valg. Men det er ikke ensbetydende med, at det afghanske præsidentvalg er overflødigt, endsige meningsløst.

Valget bør måles efter en afghansk målestok, og gør man det, ser det ikke helt skævt ud, siger en diplomat med stor indsigt i Afghanistan.

For trods alle svagheder ved valget og de er mange med millioner af falske valgkort, angreb fra Taleban og bestikkelse som nogle af de væsentligste er afghanerne kommet videre, end de var ved sidste præsidentvalg i 2009.

Der er bred international enighed om, at man er meget længere fremme med de valgtekniske forberedelser: Lovgivningen er bedre, flere vælgere har registreret sig, og de afghanske myndigheder har selv stået for planlægningen af sikkerheden. Samtidig har der de seneste måneder været en reel valgkampagne, hvor de opstillede kandidater både på vælgermøder over hele landet og i tv-debatter har fremlagt deres synspunkter og diskuteret med deres politiske modstandere.

LÆS OGSÅ: Afghanistan sætter milepæl med præsidentvalg

Sammen med registreringen af 3,5 millioner nye vælgere har det givet valgforskere grund til at formode, at valgdeltagelsen denne gang vil komme over 60 procent af de stemmeberettigede vælgere.

Hvis det sker, vil den ligge over valgdeltagelsen i USA, som Peter Berger, sikkerhedsanalytiker ved den amerikanske nyhedsstation CNN, bemærker.

Endelig er der grund til at glæde sig over det helt basale faktum, at hvis valget lykkes, vil det være første gang i landets 265-årige historie, at en folkevalgt leder overlader posten til en anden folkevalgt leder.

Et succesrigt valg vil have tre karakteristika. Højere valgdeltagelse end i 2009, mindre svindel og et resultat, som bliver accepteret af de tabende kandidater, siger Andrew Wilder, vicepræsident ved USAs Institut for Fred til den sikkerhedspolitiske nyhedsside defenseone.com.

Der er nu otte kandidater tilbage i præsidentvalget, og ifølge den afghanske valglov skal vinderen have mindst 50 procent af stemmerne for at blive direkte valgt. Det sker næppe. Derfor vil der formentlig blive holdt en ny valgrunde i juni, hvor de to kandidater, der har fået flest stemmer skal ud i en omkamp.

Ifølge de meningsmålinger, som er blevet offentliggjort forud for valgdagen, er der tre favoritter til præsidentposten: Abdullah Abdullah, Ashraf Ghani og Zalmai Rassoul. De har alle præsenteret sig selv som moderate kandidater, der blandt andet ønsker at fremme kvinders rettigheder og samarbejde med USA om landets sikkerhed. De har også alle lovet at slå ned på korruptionen og i udlandet er der store forhåbninger om, at det vil ske, blandt andet i Danmark, som giver hovedparten af sin bistand direkte til den afghanske regering men det vil næppe ske, som diplomaten siger:

Uanset, hvem der vinder valget, vil vedkommende sidde på toppen af magtpyramiden i Afghanistan, og der sidder man kun, hvis man har råd til at betale sig til de rigtige forbindelser.

Den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger, at det er nødvendigt at have realistiske forventninger til valget, og at det ikke bliver et perfekt valg. Men det er en meget vigtig milepæl på Afghanistans vej til langsigtet stabilitet.

Jeg har stor respekt for de mange vælgere, der vil trodse Talebans trusler og gå til valgsteder landet over for at sætte deres kryds. Dem må vi ikke svigte, og derfor støtter Danmark Afghanistans vej mod demokrati, siger han i en kommentar til valget.