Afrika er det kontinent, der bidrager mest til den globale befolkningstilvækst

Over hele verden føder kvinderne færre børn, men nedgangen er mindre markant i Afrika, end den for eksempel har været i Asien. Frem til 2050 vil over halvdelen af den globale befolkningstilvækst ske i Afrika. Børnene ses fortsat som en pensionsopsparing, siger professor

Der er stadig et behov for og ønske om mange børn, samtidig med at der er mangel på rådgivning og prævention.
Der er stadig et behov for og ønske om mange børn, samtidig med at der er mangel på rådgivning og prævention. Foto: Polfoto.

Rukia Mandera bor i landsbyen Koro i det nordlige Uganda sammen med sin mand og fem børn. Hun venter nummer seks inden for et par måneder. Egentlig havde hun overvejet at begynde at bruge prævention, men det blev ikke til noget, før graviditeten var en kendsgerning. Desuden er mange børn en gave, mener hun.

Rukia Mandera er som sådan hverken atypisk for Uganda eller Afrika syd for Sahara som helhed. I Uganda får kvinderne i gennemsnit 5,8 børn, i Afrika syd for Sahara er gennemsnittet fem børn – hvilket forklarer, hvorfor Afrika frem mod 2050 ifølge FN’s befolkningskontor vil være det kontinent, der bidrager mest til den globale befolkningstilvækst. I 2050 vil i alt 2,5 milliarder mennesker bo i Afrika ud af en global befolkning på 9,7 milliarder. 33 lande skønnes at tredoble deres befolkningstal. Blandt andet Uganda.

Ifølge en ny rapport fra Guttmacher Institute, et amerikansk forskningscenter med fokus på befolknings-udvikling, fortsætter de afrikanske familier med at få mange børn på et tidspunkt, hvor fødselsraten ellers er faldet markant i de fleste andre dele af verden. Ikke blot begyndte fødselsraten at falde senere i Afrika syd for Sahara, men den er også faldet i et langsommere tempo.

”Afrika har haft en anderledes befolkningsudvikling. Andre regioner har set et hurtigere fald i fødselstallet, og faktisk har det langsommere fald overrasket FN’s befolkningskontor,” siger Siri Tellier, der i en årrække har arbejdet med befolkningsudvikling for FN, blandt andet som landechef for FN’s befolkningsfond, UNFPA, i Kina, Nordkorea og Afghanistan.

Hun er i dag ekstern lektor i international sundhed ved Københavns Universitet.

Siri Tellier peger på, at det er en kombination af bevæggrunde, der holder fødselstallet oppe i Afrika. Der er stadig et behov for og ønske om mange børn, samtidig med at der er mangel på rådgivning og prævention.

”Familierne i Afrika ønsker generelt flere børn end i andre regioner, selv når man tager højde for faktorer som fattigdom og børnedødelighed. Men det er også klart, at de ønsker færre børn end dem, de får,” siger hun.

Ifølge Siri Tellier har det formentlig haft en indflydelse på fødselsraten, at der i en årrække fra midt i 1990’erne hen mod 2012 skete et fald i den del af udviklingsbistanden, der gik til oplysning om familieplanlægning. Dermed voksede antallet af kvinder, der ikke fik rådgivning og hjælp til prævention.

Guttmacher-rapporten anslår, at hvis de afrikanske kvinder fik den rådgivning, de selv ønsker, ville antallet af fødsler falde med op til en tredjedel.

Henrik Hansen, professor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet, understreger, at selvom rådgivning spiller en rolle for antallet af børnefødsler, er det først og fremmest familiens egen vurdering, der gør en forskel.

”Det er, når mor og far – især det sidste – beslutter sig for at få færre børn, at fødselsraten falder. Det kræver uddannelse og oplysning, og det kræver ikke mindst, at familien føler sig sikker på, at den kan overleve økonomisk. I dag er det stadig børnene, der er pensionsopsparingen,” siger han.

Foreløbig ser Henrik Hansen ingen katastrofelamper blinke over den afrikanske befolkningsudvikling. Dels skal de langsigtede befolkningsprognoser tages med et gran salt, fordi man aldrig ved, om den kommende generation af unge kvinder vil opføre sig som deres mødre. Dels har Afrika stadig potentiale til at opsuge de ekstra millioner af mennesker.

”Der er nogle gode bevægelser i Afrika. Det gode scenarie er, at Afrika langsomt bliver bedre til at skabe jobs i industrien og udnytte sit landbrug. Der er stadig masser af potentiale i afrikansk landbrug,” siger Henrik Hansen.

Indtil videre stiger presset dog på jorden og ressourcerne, fordi flere mennesker skal deles om det samme areal, siger Rasmus Hundsbæk Pedersen, postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”Afrikanerne har været vant til, at der var god plads til alle. Nu begynder det at betyde noget, hvor skellet går. Men befolkningstilvæksten kan også medføre, at man finder løsninger og måder at håndtere presset på,” siger han.