Prøv avisen

Afrika er det nye vækstkontinent

Vækstmotorer som Sydafrika og Nigeria står på spring for at trække den afrikanske økonomi ud af årtiers stagnation. Flere andre afrikanske lande oplever ligeledes vækst. Her er det en metrolinje under konstruktion i Etiopiens hovedstad Addis Ababa. Foto: Tiksa Negeri/Reuters

Selvom Afrika samlet set kun har nået tre ud af de otte 2015-mål, har kontinentet en af verdens højeste vækstrater og potentiale til at blive det næste vækstkontinent efter Asien

Afrika er mere og andet end det kontinent, hvor ekstrem fattigdom rammer det største udsnit af befolkningen.

Billederne af udspilede maver må i stigende grad vige for succeshistorier om økonomisk fremgang og vækst. Afro-optimismen er ved at afløse det traditionelle pessimistiske syn på Afrikas fremtidsudsigter.

Sidste år havde kontinentet en vækst på 4,4 procent mod 1,5 procent på verdensplan. Flere afrikanske lande, med Etiopien i spidsen, har nu højere vækst end Kina og Indien med vækstrater på over otte procent.

”Afrikas høje og vedvarende vækstrater gennem det seneste årti får analytikerne til at argumentere for, at Afrika står ved et vendepunkt i sin historie og på tærsklen til at spille en langt større rolle i verdensøkonomien,” skriver for eksempel FN's handelsorganisation, CNUCED, i sin 2014-rapport om Afrikas økonomi.

Investorerne er i stigende grad parate til at skyde penge i den afrikanske økonomi. I 2014 blev der investeret 50 procent flere penge i Afrika syd for Sahara sammenlignet med året før.

Vækstmotorer som Sydafrika og Nigeria står på spring for at trække den afrikanske økonomi ud af årtiers stagnation. Og jagten på Afrikas naturressourcer er ikke længere den eneste drivkraft. Investorerne skyder i stigende grad penge i for eksempel telekommunikation og infrastruktur.

”Flere og flere får øjnene op for, at Afrika allerede repræsenterer en middelklasse på 350 millioner mennesker. Alle disse mennesker vil få brug for kommunikationsudstyr og elektronik, for forbrugsvarer og fødevarer, men også for finansielle serviceydelser. Afrika vil, som Asien, kunne tiltrække produktion takket være lave lønninger,” siger investeringsrådgiver Dogad Dogui, der er født i Elfenbenskysten og har grundlagt konsulentfirmaet Africa SMB i Paris, som blandt andet organiserer investeringsmesser for afrikanske og europæiske forretningsfolk.

Tekstilgiganten Hennes & Mauritz viste vejen i 2013 med sin meddelelse om, at en del af tøjimperiets produkter fremover vil blive fremstillet i Etiopien.

Også udviklingen i lande som Ghana, Uganda, Mozambique og Elfenbenskysten skaber forventninger om, at Afrika vil kunne opleve samme økonomiske fremgang som Asien.

”Vi kan pege adskillige lande ud med høje vækstrater, som kan kopiere den asiatiske vækstmodel. Og vi ser også en ny generation af unge afrikanere, der er dynamiske og arbejdsomme og præget af entreprenørskab. De er med til at skabe en begyndende lokal produktion, der kan erstatte den hidtidige import af forbrugsvarer og i stedet lægge grunden til en lokalt forankret økonomi,” siger Stig Eduard Breitenstein, lektor ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

Men Afrika er også et kæmpemæssigt og komplekst kontinent med store forskelle mellem de enkelte lande og internt i de enkelte lande, pointerer han.

”Konflikter og politisk ustabilitet, men også klimaforandringer udgør en trussel mod Afrikas økonomiske udvikling og bremser private investorer,” siger Stig Eduard Breitenstein.

Han peger på, at Afrika i modsætning til Asien er præget af svage stater, der har svært ved at etablere de stabile rammer, som virksomhederne har brug for, hvis de skal investere. Men som også er nødvendige, hvis den økonomiske vækst skal komme den afrikanske befolkning og ikke kun en lille, i nogle tilfælde korrumperet elite til gode.

Afrika har kun opfyldt tre af de gamle 2015-mål, og stort set ingen afrikanske lande har nået målet om at halvere andelen af ekstremt fattige indbyggere. Kampen mod fattigdommen i de næste 15 år vil især blive udkæmpet i Afrika.

”I Asien har stærke stater været med til at sikre i hvert fald en vis nedsivning af velstand til de fattigere befolkningsgrupper. I Afrika har de internationale institutioner siden den afrikanske gældskrise i 1990'erne krævet, at staterne skulle slankes. Hvis den økonomiske vækst i Afrika også skal komme afrikanerne til gode, forudsætter det stater, der er i stand til dels at skabe stabile rammer, dels sikre, at virksomhederne betaler deres skatter og handler ansvarligt med både arbejdskraften og miljøet,” siger Stig Eduard Breitenstein.