Afrika er verdens ulykkelige, men optimistiske kontinent

Afrikanerne er de mindst lykkelige af beboerne på de syv kontinenter. Deres modsvar er en ”enestående” tro på bedre tider, viser undersøgelse, der peger på religion som en af forklaringerne

Afrikanernes ”helt usædvanlige” fremtidstro hænger formentlig sammen med verdensdelens barske historie, vurderer en af rapportens forfattere, Valerie Møller, professor emer. i livskvalitetsstudier ved Rhodes Universitet i Grahamstown i Sydafrika.
Afrikanernes ”helt usædvanlige” fremtidstro hænger formentlig sammen med verdensdelens barske historie, vurderer en af rapportens forfattere, Valerie Møller, professor emer. i livskvalitetsstudier ved Rhodes Universitet i Grahamstown i Sydafrika. Foto: Ben Curtis/AP.

Mens lykken angiveligt stortrives i Danmark, Norge og Island, gør det modsatte sig gældende i hovedparten af de afrikanske lande. Afrika er det mindst lykkelige af verdens syv kontinenter, og med korruption, fattigdom, sygdom, arbejdsløshed og manglende uddannelsesmuligheder skorter det da heller ikke på problemer.

Til gengæld ser afrikanerne ”exceptionelt” lyst på fremtiden sammenlignet med kinesere, amerikanere og, sandsynligvis, resten af verden. Det gælder ikke mindst de unge afrikanere.

Det konkluderer den nyligt offentliggjorte World Happiness (verdens lykke)-rapport, der har kortlagt lykkeniveauet i 155 lande på baggrund af Gallup-interviews. Rapportens Afrika-kapitel bygger på interviews med omkring 44.000 personer i alderen 15 år og opefter fordelt på 44 afrikanske lande.

Afrikanernes ”helt usædvanlige” fremtidstro hænger formentlig sammen med verdensdelens barske historie, vurderer en af rapportens forfattere, Valerie Møller, professor emer. i livskvalitetsstudier ved Rhodes Universitet i Grahamstown i Sydafrika.

”Det kom virkelig bag på os, hvor robuste afrikanerne syd for Sahara er, og hvor optimistiske de er angående fremtiden, når man tager i betragtning, at de ligger langt nede på den internationale lykkeskala. Vi udlægger det delvis som en overlevelsesmekanisme, der er blevet perfektioneret af århundreders barske omstændigheder,” siger hun.

Et liv i dyb fattigdom eller under et autoritært regime medfører således ikke automatisk et mørkt syn på fremtiden.

Forklaringen på optimismen skal også findes i, at mange afrikanere opfatter lykke som et kollektivt projekt og i mindre grad som et individuelt projekt, mener psykologen Eunice Olawo, der driver praksis i Kenyas hovedstad Nairobi i det østlige Afrika.

”Vores lykke er tæt knyttet til familiens eller lokalsamfundets lykke. Den er et fælles ansvar,” siger han til nyhedssiden Quartz, der henvender sig til det globale erhvervsliv.

Men også troen på, at der er noget i livet, som er større end det enkelte menneske eller familien og lokalsamfundet, spiller afgørende ind på afrikanernes fremtidssyn, pointerer Valerie Møller.

”Religion har en stor betydning for mange mennesker i Afrika,” siger hun.

I 2010 svarede 9 ud af 10 afrikanere syd for Sahara i en stor undersøgelse fra det amerikanske forskningscenter Pew Research Centre, at religion er ”meget vigtig” i deres liv.

Både som idé og erfaring har religion sandsynligvis betydning for afrikanernes optimisme, vurderer Karen Lauterbach, adjunkt ved Center for Afrikastudier i København.

”For eksempel i form af en forestilling om, at ens liv ikke nødvendigvis altid vil følge den samme bane, men at Gud kan gribe ind og hjælpe med at gøre livet bedre. Det, at fremtiden ikke kun er afhængig af ens egen indsats og ikke kun ligger i ens egne hænder, betyder noget. Samtidig er religion eller tro en måde, hvorpå mennesker kan håndtere den usikkerhed, som fremtiden også repræsenterer,” siger hun.

Psykolog Eunice Olawo mener, at afrikanernes tro hjælper dem med at bevare en taknemmelighed for tilværelsen.

”Der er hele denne forestilling om, at Gud er højerestående og livets centrum, og om, at uanset hvad jeg kæmper med, så har Gud, omend han måske nok ikke har givet mig alt, jeg ønskede, gjort meget på mange andre områder,” siger han til Quartz.