Afrika har svært ved at inddæmme terrorisme

Mens antallet af terrorangreb falder globalt, oplever Afrika ikke den samme positive udvikling

Så sent som i tirsdags blev 21 mennesker dræbt i et hotelkompleks i udkanten af Nairobi, Kenya. Her ses en specialsoldat beskytte mennesker på stedet. –
Så sent som i tirsdags blev 21 mennesker dræbt i et hotelkompleks i udkanten af Nairobi, Kenya. Her ses en specialsoldat beskytte mennesker på stedet. – . Foto: Luis Tato/AFP/Ritzau Scanpix.

Antallet af terrorangreb falder i disse år betydeligt på globalt plan. Samme fremgang ses dog ikke i Afrika, hvor mindst 40.000 afrikanere er blevet dræbt i et terrorangreb siden 2011.

Senest skete det igen, da terrorister fra den yderligt- gående islamistiske terrorgruppe al-Shabaab trængte ind på et hotelkompleks i Kenyas hovedstad, Nairobi, hvor de dræbte 21 mennesker og sårede 28. Blandt de døde var en britisk og en amerikansk statsborger.

Kenya er ikke det eneste afrikanske land, som i disse år er midt i en lang, sej kamp mod islamistiske terrororganisationer. Også i nabolandet Somalia hærger al-Shabaab fortsat. I Nigeria og dets nabolande er det Boko Haram, og i Mali Jamaat Nusrat al-Islam wal Muslimin, der spreder død og ødelæggelse.

I alt blev 7500 afrikanere dræbt i et terrorangreb i 2017. Tallet overgås kun af Mellemøsten og Sydasien, hvor der fandt endnu flere terrorangreb sted og blev dræbt flere end i Afrika. Det viser de seneste tal fra den amerikanske globale terrorismedatabase ved Maryland Universitet.

Afrikanske præsidenter har flere gange bekendtgjort, at terrororganisationerne nu var ”tvunget i knæ” eller ”bekæmpet”. Alligevel gennemførte terrororganisationerne 1970 angreb i Afrika syd for Sahara i 2017.

At de er i stand til det, hænger sammen med, at både terroreksperter og de afrikanske magthavere typisk undervurderer de afrikanske, islamistiske terrororganisationer. Det vurderer Stig Jarle Hansen, ekspert i religiøst baserede afrikanske terrororganisationer ved det miljø- og biovidenskabelige Universitet NMBU i Oslo.

”Afrikanske jihadorganisationer er komplekse organisationer, der er i stand til at udnytte lokale problemer til deres egen fordel. De kan overleve i årevis, endda i årtier, ude på landet i de afrikanske lande. Her udnytter de lokalbefolkningen ved at opkræve såkaldte skatter og lever højt på såvel den nationale som den internationale mangel på interesse i at beskytte lokalbefolkningerne,” siger han.

Når afrikanske regeringer har vundet de aktuelle ”kampe” mod en given terrorgruppe, lader de resten af problemerne være, lyder det fra Stig Jarle Hansen.

I Kenya er antallet af al-Shabaabs angreb steget voldsomt, siden Kenya invaderede Somalia i 2011 i et forsøg på at etablere en sikkerhedszone mellem Kenya og det, på daværende tidspunkt, al- Shabaab kontrollerede sydlige Somalia. Men al-Shabaab tager ikke kun hævn for invasionen. De udnytter også, at Kenya nyder relativt stor international opmærksomhed, vurderer Martin Plaut, seniorforsker ved London Universitet med speciale i Afrika Horn og Sydafrika.

”Kenyanske medier har relativ store pressefrihed og skriver vidt og bredt om terrorangreb. Kenya har også en lukrativ turistindustri, der kan udgøre bløde mål for angreb,” konstaterer han i det amerikanske medie Quartz.

Løsningen på Kenyas terrorproblemer skal findes inde i Somalia, vurderer Stig Jarle Hansen.

“Så længe al-Shabaab kan skaffe sig ressourcer ude på landet i Somalia, bliver terrorgruppen ved med at være en trussel,” siger han.