65,3 millioner mennesker i verden har set sig nødsaget til at forlade deres hjem på grund af krig, sult, fattigdom eller andre truende forhold. Ud af det rekordhøje antal flygtninge og migranter befinder de mest oversete af dem sig udelukkende i afrikanske lande.
Det konkluderer den norske flygtningehjælp, Norwegian Refugee Council (NRC), i en undersøgelse. Undersøgelsen er baseret på antallet af flygtninge og migranter, donorkroner, omfanget af medieomtale og politisk vilje til at gøre noget ved krisen og medtager alle de lande i verden, hvor mindst 100.000 mennesker er på flugt.
På den baggrund fastslår NRC, at de mest oversete flygtningekriser udfolder sig blandt mindst 12 millioner mennesker i fem lande syd for Sahara: Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Sudan, Sydsudan og Nigeria. NRC peger blandt andet på, at kun 38 procent af den humanitære appel til at hjælpe Centralafrika i 2016 blev doneret, og at det indtil videre ser lige så sort ud i 2017.
Ifølge NRC’s generalsekretær Jan Egeland, tidligere norske udenrigsminister og vicegeneralsekreær for humanitære anliggender i FN, kniber det med penge og opmærksomhed til de fem lande, fordi de fleste af indbyggerne enten flygter til et naboland eller er internt fordrevne i hjemlandet. Derfor mærker europæerne ikke meget til dem, og det bruger vi som en bekvem sovepude, siger han. Det er et problem.
”At de fleste af disse mennesker ikke møder op på vores dørtrin, giver os ikke ret til at lukke øjnene over for deres lidelse og fjerner ikke vores ansvar for at hjælpe,” understreger han i en kommentar.
NRC’s undersøgelse er ny, men organisationens opråb er ikke nyt. Allerede for godt 10 år siden opfordrede den norske flygtningehjælp regeringer og borgere i velstillede lande til at gøre mere for at hjælpe og sætte tidligere ind med hjælpen. Et synspunkt, som NRC langtfra er ene om blandt hjælpeorganisationer.
Det potentielt opmuntrende er dog, at der i dag, for flertallets vedkommende, trods alt er tale om nogle andre oversete flygtningekriser end for 10 år siden, siger seniorråd-giver hos NRC Richard Skretteberg.
”Folk har en tendens til at opfatte ’flygtningekriser’ som en stor stillestående sø af problemer, men det er en forkert opfattelse. Flygtningekriser er en flod i konstant bevægelse, og til trods for at nogle flygtninge forbliver flygtninge i årtier, så kommer utroligt mange andre videre,” siger han.
Som eksempler peger Richard Skretteberg på lande som Elfenbenskysten, Mozambique og Angola, der tidligere var ramt af flygtningekriser.
Uanset om den manglende handling i forhold til oversete flygtningekriser skyldes apati, gennemtænkte politiske standpunkter eller personlige stærke holdninger, holder de ikke vand ud fra et moralsk standpunkt, vurderer Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik og praktisk filosofi ved Roskilde Universitet og medlem af Det Etiske Råd.
Hvis staten og politikerne ikke gør nok, bør vi træde til som individer og hjælpe.
”Da vi kan redde et menneskeliv ved at donere en procent af vores indkomst over 100.000 kroner, uden at det har særlige omkostninger for os, bør vi gøre det. Desuden viser en række undersøgelser, at man får det godt af at give og være gavmild,” siger han.