Mens verdens lande kæmper om at komme først med en effektiv vaccine mod coronavirussen, ser taberen ud til at være udpeget på forhånd. EU-landene håber på at fået en vaccine inden for et år, og USA satser på at begynde at distribuere vacciner allerede fra november. Men for landene på det afrikanske kontinent vil et effektivt værn mod corona formentlig have væsentlig længere udsigter.
”Jeg er bekymret for, at de afrikanske lande ikke kommer godt ud af denne epidemi, og at de kommer til at sidde fast i den væsentlig længere tid end de vestlige lande,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.
Hendes bekymring bunder dels i, at der i det meste af Afrika ikke er en særlig god testkapacitet for corona. Når man ikke har overblik over, hvor udbredt virussen er i et land, forbliver landet lukket for udlændinge, hvilket sætter både udviklingsarbejde og handel i stå. Og dels bunder den i, om verdens rigeste lande vil sikre en fair global fordeling, når der en dag bliver udviklet en vaccine mod corona.
”Hvis afrikanske lande skal få del i en vaccine, kræver det, at nogen går ind og betaler. Men i øjeblikket ser vi takter til, at de rigeste lande først og fremmest tænker på dem selv,” siger Birgitte Qvist-Sørensen og henviser til, at den amerikanske regering i denne uge har meldt ud, at den ikke vil være med i et globalt samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen WHO om at sikre en ligelig fordeling af vaccinen mellem verdens lande.
For nylig kunne man høre rigmanden og filantropen Bill Gates, der har givet milliarder af kroner til vaccinationsorganisationen Gavi og WHO, give udtryk for samme bekymring i det britiske nyhedsmagasin The Economist. Her advarede han om, at lavindkomstlande som de afrikanske risikerer at ende som et reservoir for corona, hvis ikke der bliver gjort noget for at sikre, at de kan få del i en vaccine. I interviewet opfordrer amerikaneren verdens rigeste lande til at købe vacciner til verdens fattigste. Og det handler ifølge Gates ikke kun om velgørenhed. For hvis sygdommen får lov at leve videre i fattige lande, vil den også blive ved med at dukke op i Vesten.
Dermed peger han på et centralt problem i den globale bekæmpelse af corona, lyder det fra Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet. Men penge til doser af vaccine løser ikke alle problemer, tilføjer han.
”Der har været meget fokus på prisen af en kommende vaccine, og den er bestemt også vigtig. Men den er kun en ud af flere faktorer for, om lavindkomstlande får del i den,” siger han.
Flemming Konradsen forklarer, at det i lige så høj grad bliver afgørende, hvilken slags vaccine der bliver udviklet. Nogle af de vacciner imod corona, der i øjeblikket er under udvikling, skal være under konstant nedkøling, lige fra de forlader fabrikken, til de bliver givet til en person. Det stiller krav om en avanceret infrastruktur med kølekæder i hele landet. Der er også vacciner under udvikling, der kræver, at man bliver vaccineret flere gange over en tidsperiode. Det stiller krav til, at et lands sundhedssystem kan håndtere et vaccinationsprogram, der dækker en hel befolkning.
”Hvis lavindkomstlande skal opnå en effektiv vaccinedækning, bliver det afgørende, hvilken slags vaccine der kommer på markedet, hvilken effekt og risikoprofil den har, og om der er personale og infrastruktur til at understøtte programmet. Det kan blive mindst lige så afgørende som prisen,” siger han.
Der er dog allerede nu tegn på, at vestlige lande til en vis udstrækning medtænker fattige lande i bestræbelserne på at få udbredt en vaccine. F
or eksempel har EU sat som krav til fabrikanterne, at de skal reservere en del af produktionen til lavindkomstlande.
”Det ser ud til, at EU bruger sin indkøbsmagt til at presse producenterne af nogle af vaccinerne til at reservere en del af produktionen til lavindkøbslande. Men det sker formentlig i et for lille omfang, og det er uklart, hvordan lavindkomstlande prioriteres tidsmæssigt i forhold til leverancerne,” siger Flemming Konradsen og tilføjer, at WHO tidligere har opfordret de store vaccineproducenter til at opgive ophavsretten til en kommende vaccine til fattige lande, så det bliver muligt for andre at producere den billigt. Det har alle producenterne afvist.
Ifølge Lone Simonsen, epidemiolog og professor ved Roskilde Universitet, behøver det dog ikke at se meget sort ud i forhold til at få en vaccine mod corona ud til fattige lande. Hun hæfter sig ved, at der allerede findes gode eksempler på, at man har fået børnevaccinationsprogrammer mod blandt andet rotavirus og pneumokokker udbredt, til trods for at det er dyre vaccinationer. Her har ikke mindst den Gates-støttede vaccinationsorganisation Gavi spillet en stor rolle i forhold til finansiering.
”Der findes allerede en strategi om at få vaccinationer til de fattigste. Derfor kan man godt være optimistisk om, at det også vil lykkes med covid-19. Jeg vil snarere sige, at det bliver en udfordring at få en vaccine udbredt i mellemindkomstlande såsom Brasilien eller Kenya, der næppe vil kunne få del i samme støtteordninger som de fattigste lande,” siger hun.