I Port Harcourt i Nigeria er bygningsarbejderne i fuld gang med at opføre den seneste kolossale kirke i landet. Når kirken står færdig, vil den have plads til ikke færre end 90.000 kirkegængere. Til trods for, at den sydlige del af det store vestafrikanske land allerede vrimler med store kirker, er der brug for de mange nye stolesæder. Landet har svimlende 87 millioner kristne, og det tal kommer kun til at stige i de kommende årtier, i takt med at befolkningen vokser.
Det er ikke alene i Nigeria, at kristendommens fremtid tegner lyst. Det gør den i hele Afrika syd for Sahara: Omkring 60 procent er kristne, og antallet af kristne vokser. Dermed udgør afrikanere også en stigende andel af verdens kristne.
Hvor 25 procent af verdens kristne i dag er afrikanere, kommer tallet til at stige til 42 procent i 2060. Det svarer til 727 millioner kristne. Det viser en analyse fra den uafhængige amerikanske tænketank Pew Research Center fra 2017.
Udviklingen skal ses i lyset af, at andelen af kristne i de andre verdensdele enten vil forblive stort set uændret eller falde i de kommende årtier. Sidstnævnte gælder særligt Europa, hvor andelen af kristne på globalt plan vil falde fra de nuværende 26 procent til 16 procent i 2060 ifølge analysen fra Pew.
Hovedårsagen til udviklingen skal findes i de modsatrettede befolkningsudviklinger i henholdsvis Europa og i Afrika syd for Sahara. Alt imens der bliver færre europæere, bliver der langt flere afrikanere i de kommende årtier.
Det er et faktum, at kristendommens globale tyngdepunkt har rykket sig til det globale syd. Det fastslår generalsekretær i missions- og hjælpeorganisationen Mission Afrika Henrik Engelbrekt Refshauge.
”Talmæssigt udgør Lagos (en megaby med 24 millioner indbyggere i Nigeria, red.) den kristne verdens navle. Det er her, der bor flest kristne. I Danmark kommer et par tusinde mennesker i kirke hver søndag, men alene den lutherske kirke i Nigeria, som Mission Afrika har grundlagt, er nu oppe på 2,5 millioner medlemmer, der aktivt kommer i kirke,” siger han.
Dermed er udviklingen historisk set vendt på hovedet. Hvor europæiske lande for 100 år siden sendte missionærer afsted til Afrika for at lære kontinentets indbyggere om kristendommen, kan nordeuropæerne i dag lære af den kristne teologi og praksis i Afrika, mener Henrik Engelbrekt Refshauge.
Han mener blandt andet, at afrikanske kristne ofte praktiserer en mere levende og karismatisk kristendom.
”Vi skal lade os berige af den store forskel i forståelsen af Bibelens beretninger, men det er lidt svært for os i Norden,” siger han.
Afrikaniseringen af kristendommen kommer utvivlsomt til at ændre kristendommens globale udtryk – og hvis den næste pave ikke bliver afrikansk, vil det vække et ramaskrig i Afrika. Og det vil være berettiget, mener Dyron Daughrity, professor i religion ved Seaver College i Malibu, Californien, i USA, der også er forfatter til en række bøger om kristendom set i et globalt perspektiv.
”Kristendom kommer i højere grad til at blive forbundet med fattigdom i og med, at Afrika stadig er langt den fattigste verdensdel. Dermed vil de fattiges prioriteter også i stigende grad blive ensbetydende med kristnes prioriteter,” siger han.
Dyron Daughrity peger på, at selvom en stor del af kristendommens vækst i Afrika syd for Sahara skyldes befolkningsvækst, spiller det også ind, at afrikanere har flere og bedre muligheder for at udøve deres tro i praksis, end nordeuropæerne for eksempel har.
”En vigtig del af forklaringen på kristendommens succes i Afrika syd for Sahara er, at de afrikanske lande ikke har nogen statskirker. Derimod har de en religiøs markedsplads og har gavn af den religiøse fornyelse, der følger med,” siger han.