Afrika takker nej til det brugte tøj

Danskernes brugte bluser og bukser vil sandsynligvis ikke ende på kroppen af østafrikanerne fremover

Vi dumper netop ikke tøjet gratis på de vestafrikanske markeder, fordi det ville smadre den lokale industri, siger Frelsens Hærs informations- og forvaltningschef om danskernes donerede genbrugstøj.
Vi dumper netop ikke tøjet gratis på de vestafrikanske markeder, fordi det ville smadre den lokale industri, siger Frelsens Hærs informations- og forvaltningschef om danskernes donerede genbrugstøj. .

Fem østafrikanske lande har et fælles nej tak i støbeskeen til genbrugstøjet indsamlet af hjælpeorganisationer i Vesten.

Regeringslederne fra Kenya, Rwanda, Tanzania, Burundi og Uganda har iværksat en ”politisk afklaringsproces, der skal klarlægge, hvordan den lokale tekstil- og læderindustri kan fremmes, og importen af brugt tøj, sko og læderprodukter stoppes”. Det besluttede det seneste topmøde i Det Østafrikanske Fællesskab, EAC.

Indfører de fem EAC-lande et forbud, står de ikke alene. Lige nu har 12 afrikanske lande restriktioner for eller forbud imod import af brugt tøj, heriblandt to af kontinentets største økonomier, Sydafrika og Nigeria.

Danskerne hører til de europæere, der - i bedste mening og i stor stil - donerer aflagt tøj til hjælpeorganisationer som Dansk Røde Kors, Frelsens Hær og Blå Kors. Hvert år indsamler danske organisationer tilsammen cirka 25.000 tons brugt tøj. Det meste bliver gensolgt i Danmark eller solgt til Østeuropa, men en del af tøjet ender hos de afrikanske forbrugere.

Hos Frelsens Hær er videresalg af genbrugstøj til Afrika dog en lille og nedadgående aktivitet, fortæller informations- og forvaltningschef Lars Lydholm. Blot fem procent af det indsamlede tøj, svarende til 3-400 kilo tøj om året, bliver solgt videre til en udvalgt kunde i Vestafrika.

”Vi dumper netop ikke tøjet gratis på markeder, fordi det ville smadre den lokale industri,” understreger han.

Hos Dansk Røde Kors sælger man knapt en tredjedel af det tøj, som organisationen ikke kan sælge i Danmark, til mellemhandlere, der efterfølgende sælger tøjet til lande i Afrika. På nuværende tidspunkt er der ikke noget uetisk ved den handel, mener chef for organisationens kommercielle aktiviteter Tina Donnerborg.

”Vi lægger stor vægt på etikken i handlen og er i konstant dialog med vores opkøbere. Desuden har vi den holdning, at landene skal have et selvstændigt valg. Det ville de ikke have, hvis vi nægter de afrikanske lande, som på nuværende tidspunkt gerne vil importere vores tøj, at købe det,” siger hun.

Og genbrugstøjet er populært hos de afrikanske forbrugere. Det er billigt, kvaliteten er ofte bedre end importvarerne fra Asien - og så er tøjet smart, lyder det fra den 25-årige tanzanier Pendo Joseph Sikawa. Den unge filmproducent klæder sig stort set kun i vestligt genbrugstøj.

”Jeg er en ung moderne kvinde, der går op i mode. Derfor,” siger hun.