Afrikanere: Indsamlinger tegner ensidigt billede

I årtier har hjælpeorganisationer brugt billeder af afrikanere, når de samler ind. Nu har forskere for første gang undersøgt, hvad afrikanerne selv mener om den måde, de bliver fremstillet på i kampagnerne

 til trods for at hjælpeorganisationerne stort set fremstiller krisesituationerne i Afrika rigtigt, når de samler ind til kontinentets fattige, skal de formidle mere håb, inspiration og værdighed i indsamlingskampagnerne, end det er tilfældet i dag, konkluderer deltagerne i ny undersøgelse.
til trods for at hjælpeorganisationerne stort set fremstiller krisesituationerne i Afrika rigtigt, når de samler ind til kontinentets fattige, skal de formidle mere håb, inspiration og værdighed i indsamlingskampagnerne, end det er tilfældet i dag, konkluderer deltagerne i ny undersøgelse. Foto: Mackenzie Knowles-Coursin/Ritzau Scanpix.

Vi kender dem, indsamlingskampagnernes billeder af afrikanske børn klædt i laset genbrugstøj. Vi kender også billederne af mennesker på flugt bærende store tøjbylter på hovedet og billederne af tårevædede småbørn med et målebånd om den spinkle overarm. Et målebånd, der gør det klart for beskueren, hvor kritisk underernæret og undervægtigt barnet på billedet er.

Men til trods for at hjælpeorganisationerne stort set fremstiller krisesituationerne i Afrika rigtigt, når de samler ind til kontinentets fattige, skal de formidle mere håb, inspiration og værdighed i indsamlingskampagnerne, end det er tilfældet i dag.

Det konkluderer deltagerne i den første undersøgelse af, hvordan afrikanerne opfatter den måde, de bliver fremstillet på i indsamlinger til Afrika. Den lille undersøgelse er baseret på interviews med 74 personer i de seks afrikanske lande Etiopien, Ghana, Malawi, Sydafrika, Zambia og Uganda og er et samarbejde mellem den norske hjælpe-organisation Saih og universitetet East Anglia i Norwich i Storbritannien.

Deltagerne i undersøgelsen blev blandt andet bedt om at forholde sig til fotos af afrikanere, som er blevet brugt af en række store internationale menneskerettigheds- og hjælpeorganisationer, heriblandt Amnesty International, Save the Children (Red Barnet) og Unicef. De 74 deltagere skulle svare på spørgsmål som ”fortæller billederne en historie, og fremstiller de personerne som mennesker med unikke erfaringer og oplevelser?”, og ”er menneskene på billedet portrætteret med værdighed?”

Ikke værdighed nok, mener flertallet af de adspurgte, der samtidig efterlyser flere nuancer i billederne. Det konstaterer David Girling, der er adjunkt i international ud-vikling ved East Anglia University og hovedforfatter til rapporten.

”Dén annonce, som deltagerne i undersøgelsen bedst kunne lide, var en, hvor man ser en dreng holde en hjemmelavet legetøjsbil. Teksten til billedet lyder: Jeg kan lære dig at lave en bil ud af en plastickande. Kan du lære mig at læse?”

Især de yngre deltagere i undersøgelsen værdsatte annoncen.

”De kunne godt lide, at drengen ikke blev fremstillet som hjælpeløs, men som en person, der havde noget at tilbyde til gengæld for hjælpen,” siger David Girling.

En 54-årig kvinde fra Malawi er en af de deltagere, som tager kraftigst afstand fra hjælpeorganisationernes fotos. Afrika ”er nødt til at vågne op og forstå, at vi ikke skal bruges i billeder som de her,” mener hun:

”Vi burde gøre noget, og hvis vi så ikke fik succés med det, kunne vi spørge donorsamfundet og sige: Vi har nu forsøgt a, b, c og d, og vi er nået hertil. Kan I hjælpe os videre her fra? Men ingenting bliver gjort. Hver dag har vi brug for hjælp. Hvor længe,” lyder hendes spørgsmål i rapporten.

De fleste deltagere i undersøgelsen forstod ikke, hvorfor hjælpeorganisationernes billeder ikke kunne formidle mere håb eller inspiration til beskuerne i Vesten i stedet for primært at vække en følelse af fortvivlelse, konstaterer lederen af Saih, Beathe Øgård.

”Deltagerne er temmelig ubøjelige i ønsket om, at deres kontinent bliver portrætteret på en mere alsidig måde,” siger hun i en pressemeddelelse, som er udsendt i forbindelse med undersøgelsens offentliggørelse.

Det behøver ikke at være meget svært for hjælpeorganisationerne at formidle flere nuancer, vurderer David Girling:

”I stedet for at stigmatisere fattigdom og fokusere på problemerne kan hjælpeorganisationerne sørge for også at vise billeder af de positive resultater af udviklingsprojekterne,” siger han.

Hos Red Barnet i Danmark gør man allerede meget for at formidle håb og tager ”skarpt hensyn til” børnenes værdighed, når der skal vælges fotos til organisationens indsamlingskampagner, mener organisationen. Men det betyder ikke, at Red Barnet afstår fra at vise danskerne billeder af fattige, syge eller krigsramte afrikanske børn i indsamlingskampagner eller i oplysningsøjemed, understreger Jeanette Ringkøbing Rothenborg, kommunikationschef hos Red Barnet.

”Vi har et højere formål med at vise de fotos frem, vi vælger. Vi mener, at vi er forpligtet til at oplyse om, at den virkelighed findes, og at det er den, vi forsøger at ændre på. Men vi har helt klare retningslinjer for, at brugen af billederne aldrig må ske på bekostning af børnenes værdighed. Med vores fotos vil vi netop gerne vise, at børn altid har et potentiale. Men at rammerne omkring børnene skal forbedres,” siger hun.