I en tid, hvor flere afrikanere end nogensinde risikerer livet og hele storfamiliens formue og forsøger at migrere til Europa i håbet om at skabe sig et bedre liv end i hjemlandet, virker det umiddelbart selvmodsigende, at en nylig offentliggjort spørgeundersøgelse fra det uafhængige amerikanske analyseinstitut Pew Research Center viser, at afrikanere og latinamerikanere angiveligt har markant flere ”gode” dage, end europæerne har.
I spørgeundersøgelsen blev 42.000 mennesker fra 38 forskel-lige lande i verden bedt om at svare på, om den pågældende dag havde været en ”typisk”, en ”dårlig” eller en ”god” dag.
Og betydeligt flere afrikanere og latinamerikanere end for eksempel svenskere, tyskere, japanere, sydkoreanere og indere synes, at dagen har været god, konkluderer seniorforsker ved Pew Research Center Courtney Johnson.
”Lige omkring halvdelen af afrikanerne og latinamerikanerne i undersøgelsen svarede, at deres dag havde været ’god’. I andre dele af verden svarede et overvældende antal, at deres dag havde været ’typisk’. Det gælder især for Europa, hvor 73 procent af de adspurgte beskrev deres dag som typisk, mens kun 22 procent af europæerne beskrev deres dag som særlig god,” konkluderer hun i Pew-undersøgelsen.
Undersøgelsen er ikke den første til at pege på, at afrikanere i lande som Nigeria, Ghana og Tanzania generelt ser lysere på livet og fremtiden end europæerne.
Siden 2012 har en række uafhængige eksperter hvert år udarbejdet en såkaldt lykkerapport, The World Happiness Report, og sidste år fastslog rapporten, at til trods for at Afrika var verdens mindst lykkelige kontinent målt blandt andet ud fra arbejdsløshed, økonomi, korruption, uddannelse og sundhed, så så afrikanerne lyst på fremtiden og ud-viste ”globalt set enestående niveauer af optimisme og modstandskraft”.
Pew-undersøgelsens resultater fortæller ikke, hvordan europæere, latinamerikanere eller afrikanere definerer en ”god” dag, eller hvad der får dem til at svare, som de gør.
Og selvom begreber som glæde, tilfredshed og lykke er kendt verden over, er de samtidig diffuse og relative størrelser, som mennesker ikke forstår det samme ved. Eksempelvis er det brugerbaserede onlineleksikon Wikipedias nuværende definition af ”lykke” resultatet af ikke færre end 6000 omskrivninger udført af 3000 personer i løbet af de 17 år, Wikipedia har eksisteret.
Men når europæerne ikke oplever, at deres dag har været lige så god, som afrikanerne oplever, at deres har været, kan det indirekte hænge sammen med europæernes materielle velstand – for den betyder, at europæere stiller større krav til begreber som glæde, lykke og tilfredshed, vurderer Michael Kihara, der er adjunkt i psykologi ved United States International University i Kenyas hovedstad, Nairobi:
”Det er de mennesker, der har fået deres basale fysiske og tryghedsmæssige behov dækket, der ’aktivt’ søger lykke,” siger Michael Kihara til det amerikanske on- linemedie Quartz.
Først når mennesker har fået de basale behov i form af ernæring, tag over hovedet, økonomisk tryghed og sundhed dækket, begynder de at beskæftige sig med at få dækket mindre basale behov som behovet for at have et godt selvværd eller behovet for at føle sig lykkelig.
”Når lykken så bliver mennesket nægtet, er det så smertefuldt,” siger Michael Kihara til Quartz.
Men den smerte undgår mange afrikanere, fordi deres basale behov endnu ikke er blevet dækket. Derfor afhænger deres positive følelser heller ikke – endnu – af et godt selvværd eller en følelse af indre lykke, mener Michael Kihara.
Andre eksperter peger samtidig på, at selvom urbaniseringen har fuld fart på i Afrika, og de traditionelle storfamiliemønstre er under opbrud i disse år, er trivsel i højere grad fortsat et fælles projekt for afrikanerne, end det er for europæerne. Andre undersøgelser peger på, at et stærkt familiebånd i en storfamilie kan være med til at hjælpe en afrikaner igennem svære tider med fattigdom og sygdom.
Afrikanernes tætte forhold til religion øger sandsynligvis også deres optimisme, lyder det fra Michael Kihara.
Han henviser til en tidligere Pew-undersøgelse af religionens rolle i forskellige dele af verden, der i 2010 slog fast, at for tæt ved 9 ud af 10 afrikanere spiller religion ”en meget vigtig rolle” i deres liv.
Til sammenligning spiller reli-gion kun ”en meget vigtig rolle” for færre end hver 10. svensker eller tjekke. Undersøgelsen konkluderede også, at Afrika er det kontinent i verden, hvor flest er religiøse.
Michael Kihara mener, at afrikanernes religiøsitet er med til at give afrikanere et andet syn på problemer og ulykke:
”De taler om, at det godt kan lade sig gøre at føle glæde, til trods for at du er ulykkelig,” siger han til Quartz.