Afrikanerne lever 11 år længere end for en generation siden

Rent drikkevand og bedre mad betyder, at afrikanerne syd for Sahara-ørkenen lever længere end nogensinde

I Zimbabwe skar aids hele 13 år af indbyggernes gennemsnitlige levetid, fordi så mange relativt unge zimbabwere døde af sygdommen. Sygdommen betød, at mens en zimbabwer født i perioden 1970-75 kunne forvente at leve i gennemsnit 56 år, så kunne en zimbabwer født i perioden 1995-2000 kun forvente at blive 43 år. Det har ændret sig, og i dag kan en nyfødt zimbabwer se frem til i gennemsnit at blive 62 år gammel.
I Zimbabwe skar aids hele 13 år af indbyggernes gennemsnitlige levetid, fordi så mange relativt unge zimbabwere døde af sygdommen. Sygdommen betød, at mens en zimbabwer født i perioden 1970-75 kunne forvente at leve i gennemsnit 56 år, så kunne en zimbabwer født i perioden 1995-2000 kun forvente at blive 43 år. Det har ændret sig, og i dag kan en nyfødt zimbabwer se frem til i gennemsnit at blive 62 år gammel. Foto: Tsvangirayi Mukwazhi/AP/Ritzau Scanpix.

Det går i den rigtige retning i de afrikanske lande syd for Sahara-ørkenen, når det handler om, hvor længe en afrikaner kan se frem til at leve.

I dag kan en nyfødt afrikaner nemlig se frem til at blive i gennemsnit 61 år gammel og dermed leve hele 11 år længere, end en nyfødt afrikaner kunne i 1990. Dengang var den gennemsnitlige levealder nede på 50 år.

Det viser den nyligt offentliggjorte Human Development Index-rapport fra FN’s Udviklingsprogram, UNDP. Rapporten måler hvert år udviklingen i 189 lande.

Og til trods for, at medierne og faglitteratur om det sydlige Afrika ofte portrætterer regionen som et sted, hvor det ikke går særligt godt, så går det betydeligt bedre på en række områder, end det gjorde for et par årtier siden, fastslår direktør for Human Development Index-rapporten Selim Jahan:

”Der ér problemer, men når man kigger på tallene, er der også tegn på, at der har fundet gode fremskridt sted på en række fronter,” siger han til den britiske avis The Guardian

Den vurdering deler seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen, der forsker i udviklingssamarbejde og fattigdomsbekæmpelse i Afrika.

”Når det gælder velfærdsindikatorer som for eksempel den gennemsnitlige levealder, sundhed, uddannelse og mindsket børnedødelighed, har vi længe kunnet se, at de fattige lande haler ind på de rige,” siger han og peger på, at store vaccinationskampagner og indsatsen for at skabe adgang til rent drikkevand skal have en god del af æren for, at afrikanerne lever så meget længere.

”Men det handler også om uddannelse, for det er her, at folk lærer, hvor vigtigt det er at drikke rent vand,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Bedre ernæring og opfindelsen af antiretroviral medicin er også vigtige medspillere.

Før aids-epidemien slog ud i lys lue i Afrika syd for Sahara i 1980’erne og 1990’erne, levede afrikanerne nemlig betydeligt længere, end da aids-epidemien hærgede værst.

I Zimbabwe skar aids hele 13 år af indbyggernes gennemsnitlige levetid, fordi så mange relativt unge zimbabwere døde af sygdommen. Sygdommen betød, at mens en zimbabwer født i perioden 1970-75 kunne forvente at leve i gennemsnit 56 år, så kunne en zimbabwer født i perioden 1995-2000 kun forvente at blive 43 år. Det har ændret sig, og i dag kan en nyfødt zimbabwer se frem til i gennemsnit at blive 62 år gammel.

Lignende udviklinger gør sig gældende i de fleste andre hårdt hiv- og aidsramte afrikanske lande som Zambia, Sydafrika og Botswana. Undtagelser er dog lande som Swaziland og Lesotho, som fortsat kæmper for at få levealderen op igen og antallet af aidsdøde ned.

Træerne når da heller ikke ind i himlen, fastslår Achim Steiner, der står i spidsen for UNDP.

”Selvom statistikken giver et skarpt billede, fortæller den også tragedierne om millioner af enkeltpersoner, hvis liv bliver påvirket af ulighed og tabte muligheder. Ingen af dem uundgåelige,” konstaterer han i en pressemeddelelse.

Der eksisterer stadig store uligheder i livsvilkår, såvel imellem de forskellige afrikanske lande som internt imellem forskellige samfundsgrupper i de enkelte afrikanske lande, lyder det fra Lars Engberg-Pedersen.

De forbedrede livsvilkår er dog også kommet de dårligt stillede til gode:

”Det er ikke kun de mere velstillede afrikanere, men også de fattige afrikanere, som lever længere end tidligere,” siger han.