Afrikansk uafhængighed skal styrkes med skat

Flere afrikanske lande vil styrke velfærden. Det skal finansieres ved, at afrikanere i langt højere grad end før betaler skat

Netop nu er de østafrikanske lande Kenya og Tanzania i gang med at indføre nye ambitiøse skattetiltag, der både skal mindske landenes store gæld og gøre det sværere for multinationale og nationale virksomheder at unddrage sig beskatning i landene.
Netop nu er de østafrikanske lande Kenya og Tanzania i gang med at indføre nye ambitiøse skattetiltag, der både skal mindske landenes store gæld og gøre det sværere for multinationale og nationale virksomheder at unddrage sig beskatning i landene. Foto: Legnan Koula.

Et voksende antal afrikanske lande er i færd med at mindske afhængigheden af udviklingsbistand fra donorlande som Danmark. Ændringen sker i takt med, at stadig flere afrikanere betaler skat og dermed er med til at finansiere deres staters offentlige udgifter.

Netop nu er de østafrikanske lande Kenya og Tanzania således i gang med at indføre nye ambitiøse skattetiltag, der både skal mindske landenes store gæld og gøre det sværere for multinationale og nationale virksomheder at unddrage sig beskatning i landene.

Samtidig skal der hentes væsentligt flere skattekroner hjem i den store uformelle sektor af økonomien, som blandt andet tæller små salgsboder. Skatteindtægterne vil gavne alle tanzaniere, oplyser projektleder hos de tanzaniske skattemyndigheder Straton Kimario.

”Et velfungerende skattesystem kan forbedre livet for den almindelige tanzanier, fordi pengene, der kommer i statskassen, kan skabe udvikling ved at blive brugt til at styrke sundheds- og uddannelsessystemet og forbedre vejene og elektricitets- og vandforsyningen,” siger han.

I den øvelse spiller den uofficielle, uregulerede del af et lands økonomi, også kaldet den uformelle sektor, en væsentlig rolle i Afrika. Den Afrikanske Udviklingsbank anslår, at de mange millioner handlende og småfarmere, som arbejder i den uformelle sektor, bidrager med over halvdelen af kontinentets bruttonationalprodukt. I dag er sektoren hovedsageligt ubeskattet, ikke mindst fordi mange, men ikke alle beskæftigede afrikanere i den uregulerede del af økonomien, tjener meget lidt.

Tanzania har allerede taget et tigerspring og øget skatteindtægterne med 1000 procent i perioden fra 1999 til 2012. Nabolandet Rwanda har syvdoblet skatteindtægterne i løbet af syv år frem til 2010 og betaler nu selv 80 procent af sine offentlige udgifter ifølge det britiske internationale tidsskrift The Economist. Burundi har firedoblet skatteindtægterne, og udviklingen går også i den rigtige retning i blandt andet Tunesien, Marokko, Lesotho, Cameroun, Senegal og Elfenbenskysten.

De ekstra indtægter er især hentet hjem på beskatning af olie, gas og mineraler, fortæller politisk rådgiver hos hjælpeorganisationen Oxfam Ibis Morten Blomqvist.

”Mange afrikanske lande har sikret, at en større del af udvindingen af råstoffer bliver beskattet. Dermed kommer Afrikas naturrigdomme befolkningen til gode,” siger han.

Men den stigende økonomiske ulighed på kontinentet gør sig også gældende på skatteområdet, konstaterer Morten Blomqvist:

”Der er en tendens til, at særligt lande med størst økonomisk vækst formår at øge beskatningen, mens de fattigste og konfliktramte lande ikke formår at øge deres.”

Skal flere afrikanske lande have et effektivt skattesystem og få flere penge i statskassen, vil det ofte kræve en ændring af skattelovgivningen, vurderer politisk rådgiver hos hjælpeorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke Hannah Brejnholt.

”Der er lovgivning, som stammer helt tilbage fra kolonitiden. Eksempelvis har Malawi og Storbritannien en dobbeltbeskatningsaftale fra 1955, som Storbritannien ikke overraskende drager større fordel af end Malawi,” siger hun.