Prøv avisen

Afrika går forrest med forbud mod plasticposer

Før den nye lovgivning trådte i kraft, brugte kenyanerne i gennemsnit 24 millioner plasticposer om måneden ifølge BBC. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Udviklingslande står for størstedelen af plasticforureningen i verdenshavene. Kenya og andre afrikanske lande tager radikale midler i brug mod poserne

I det østafrikanske land Kenya er bæreposer af plastic blevet en smuglervare på linje med narkotika og våben. Senest har de kenyanske myndigheder beslaglagt 8,5 millioner plasticposer skjult på en bus, som var i færd med at krydse grænsen fra nabolandet Tanzania, og politiet er nu gået ind i sagen.

”De mistænkte vil blive sigtet for import af forbudte varer,” siger den regionale direktør for de kenyanske miljømyndigheder i havne-byen Mombasa, Stephen Wambua, til avisen Daily Nation.

I februar blev 31 kenyanere anholdt i netop Mombasa, efter at politiet havde fundet folk i besiddelse af plasticposer på store markeder i byen. Et par måneder senere blev to ugandere arresteret for forsøg på at smugle 432.000 plasticposer ind i landet.

Myndighedernes hårde fremfærd er en direkte konsekvens af, at Kenya sidste år indførte verdens hidtil strengeste lovgivning, hvad angår brugen af plasticbæreposer. I dag er al fremstilling, salg og brug af poserne forbudt. Overholdes lovgivningen ikke, vanker der straffe på op imod fire års fængsel og bøder på op til 247.000 kroner.

Mindst 16 andre afrikanske lande har begrænset brugen af plasticposer kraftigt, og Kenya er et ud af fire afrikanske lande, der har indført et totalt forbud.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan udviklingslandene gebærder sig i forhold til plastic. Hovedparten af de massive problemer med plastic-affald i verdenshavene stammer nemlig fra udviklingslandene.

Sidste år offentliggjorde centret for miljøforskning i Leipzig en undersøgelse, der konkluderede, at 90 procent af de otte millioner tons plasticaffald, der hvert år ender i verdenshavene, stammer fra 10 flodsystemer i Asien og Afrika.

Men det er også i selvsamme verdensdele, at der er lande, som er ”meget længere fremme”, når det gælder om at nedbringe forbruget af plasticbæreposer, end europæerne er. Det vurderer professor ved institut for akvatiske ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Torkel Gissel Nielsen.

”I Europa brænder vi fortsat masser af plastic af, og her er der ingen, der indfører et forbud mod brugen af plasticposer, selvom vi har den nødvendige teknik og viden til at gøre det,” siger han.

Før den nye lovgivning trådte i kraft, brugte kenyanerne i gennemsnit 24 millioner plasticposer om måneden ifølge BBC. Fordi Kenya ikke har noget velfungerende renovationssystem, blev poserne enten brændt med luftforurening til følge eller smidt på jorden.

De kenyanske miljømyndigheder er i gang med en større undersøgelse af forbuddets effekt, men allerede nu konkluderer David Ong’are, at forbuddet virker. Han har ansvaret for at håndhæve og overvåge forbuddet for den kenyanske miljøstyrelse.

David Ong’are peger blandt andet på, at vandløbene stopper sjældnere til, at fiskerne på kysten får færre plasticposer i nettene, og at slagteriarbejderne nu kun finder plasticposer i maven på 1 ud af 10 køer. Før fandt de poser i maverne på 3 ud af 10 køer, har han tidligere på året udtalt til den britiske avis The Guardian.

På det seneste har de kenyanske myndigheder dog erfaret, at plasticposer i stigende grad bliver smuglet ind i landet. Det risikerer at ødelægge Kenyas økosystemer, og derfor skruer myndighederne nu op for indsatsen mod smuglingen, lyder det fra Stephen Wambua fra miljømyndighederne i Mombasa.

”Vi vil stoppe forsyningerne af poserne,” siger han til Daily Nation.