Europa er ikke alene om at forsøge at begrænse indvandringen fra Afrika. Også afrikanske lande som Libyen, Niger, Algeriet og Etiopien kæmper med problemet med de mange mennesker, der sætter liv og lemmer på spil i overfyldte både på havet i håbet om at skabe sig en bedre tilværelse uden for kontinentet.
Derfor er der skruet op for visakravene, grænsepatruljeringen og -kontrollen bliver intensiveret, og nordafrikanske og subsahariske myndigheder arbejder sammen om sende migranter, der er strandet i de nordafrikanske lande på vejen til Europa, hjem til deres respektive landsbyer igen.
I nogle lande griber både regeringen og borgerne til kontroversielle metoder i forsøgene på at mindske udvandringen fra kontinentet. I det østafrikanske land Etiopien ventes parlamentet således snart at vedtage en ny streng lovgivning, der lægger op til markante udvidelser af strafferammen for menneskesmugling.
Ifølge lovforslaget skal menneskesmuglere, der er ansvarlige for deres ofres lemlæstelse eller død, kunne idømmes dødsstraf. Lovforslaget blev fremsat, efter at mindst 30 kristne etiopiere i april brutalt blev henrettet af Islamisk Stat i Libyen under deres forsøg på at nå til Europa. Et ukendt antal etiopiere er druknet i bådforlis på Middelhavet, ligesom der var etiopiere blandt de mistænkte menneskesmuglere, som i den forgangne uge sammen med 300 migranter blev anholdt under razziaer i den libyske havneby Tripoli.
Summen af ulykke har fået den etiopiske regering til at skrue op for forsøgene på at beholde landets borgere i landet, og lovstramningen er kun et første skridt.
Allerede nu sætter den etiopiske regering ifølge det britiske BBC nemlig hårdt ind for at stoppe menneskesmuglingen over landets 700 kilometer lange grænse til Sudan. Regeringen hævder allerede at have stoppet 200 menneskesmuglere ved hjælp af intensiveret patruljering og grænsekontrol.
Grænsebyen Metema i det nordvestlige Etiopien var tidligere et knudepunkt for smuglere og sudanske og eritreiske migranter med kurs mod Europa. Da presset var størst, blev det anslået, at 250 migranter dagligt krydsede den etiopisk-sudanske grænse. Også mange etiopiere udvandrede, og derfor har regeringen fået fuld opbakning til sin nye grænsepolitik, siger Metemas borgmester Teshome Agmas.
”Det var og er et stort problem i Metema. Smuglerne lokker unge og gamle og efterlader dem, eller dræber dem sågar, i ørkenen, hvis de ikke kan betale det, det koster at fuldføre rejsen. Vi blev nødt til at gøre noget,” siger borgmesteren til BBC.
Ud over øget kontrol har den etiopiske regering også indledt en massiv oplysningskampagne om risiciene ved den farefulde rejse, og etiopierne fik ifølge BBC i en periode forbud mod at rejse til Mellemøsten efter en række sager om udnyttelse og mishandling af etiopiske borgere i blandt andet Saudi-Arabien.
Længere nordpå er en radikalt anderledes indsats i gang for at dæmme op for menneskesmuglingen.
Den libyske havneby Zuwara har i årevis været et omdrejningspunkt for storsmugling af benzin, narkotika, alkohol - og i stigende grad mennesker. Men for nylig er indbyggerne begyndt at tage loven i egen hånd for at stoppe menneskesmugleriet, skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal.
I august kæntrede flere både fyldt med migranter ud for Zuwaras kyst, og 183 lig skyllede op på de nordafrikanske strande. Tragedien blev dråben for indbyggerne, der i årtier har affundet sig med, og deltaget i, menneskesmugling, fortæller den 25-årige Adam Absa.
”Det var nærmest in at have en smugler i familien,” siger han til The Wall Street Journal.
Blandt andet fordi byens rigeste og mest indflydelsesrige familier var involverede i kriminaliteten, og fænomenet var så almindeligt, var der ingen, der gjorde noget, indtil de mange døde blev bjærget fra stranden. Samtidig var der heller ikke noget politi i byen, der var blevet efterladt i et lovmæssigt tomrum, efter at den libyske diktator, Muammar Gaddafi, blev væltet og dræbt i 2011.
Men nu ændrede indbyggerne syn på kriminaliteten.
I forvejen havde den 32-årige Aymen Algafaz med byrådets tilladelse oprettet et lokalt vagtværn, der forsøgte at sikre lov og orden i byen. Men heller ikke det havde gjort noget mod menneskesmuglingen.
”Vi følte ikke, at vi kunne arrestere hinandens fætre eller brødre,” siger han til The Wall Street Journal.
Efter druknekatastrofen i august fik vagtværnets 125 mand efter et møde med 15 af byens mest fremtrædende personer grønt lys til at gå målrettet efter menneskesmuglerne. Få timer senere blev tre kendte storsmuglere og siden også 12 andre medlemmer i menneskesmuglernes netværk anholdt. Og indsatsen har åbenbart gjort en forskel.
En menneskesmugler, der tidligere skibede migranter af sted fra Zuwara, fortæller til den amerikanske avis, at han i stedet har ”genopbygget sin forretning” i en anden libysk kystby, Sabratha, mens smuglerne indtil den forgangne uges razziaer fortsat opererede forholdsvis frit i hovedstaden, Tripoli.
I Etiopien har regeringens oplysningskampagner gjort et dybt indtryk på den 26-årige kvinde Alemtsehay Gebreselassie.
”Jeg så videoerne, der viser farerne ved illegal udvandring. Jeg har ikke lyst til at gøre forsøget. Jeg er meget gladere her, selvom livet er hårdt,” siger hun til BBC.