Der bliver flere mennesker i Afrika og dermed også flere indbyggere i afrikanske byer i disse år. Samtidig flytter afrikanerne fra land til by i et tempo, der ikke tidligere er set på kontinentet. Udviklingen betyder, at der i 2030 vil bo 350 millioner flere afrikanere i byerne end i dag.
Der er bare hverken boliger eller ressourcer til rådighed i de afrikanske byer til at tage godt imod de mange millioner nye indbyggere, vurderer Vera Songwe, økonom og leder af FN’s økonomiske kommission for Afrika, ECA, samt medforfatter til den seneste rapport om fremtidstrends i Afrika fra den amerikanske tænketank Brooking Institution.
”I 2025 vil alene Nigeria, Egypten og Sydafrika til sammen mangle over 35 millioner boliger, og 90 procent af Afrikas unge befolkning vil bo i en by. I 2017 bør politikerne begynde at fokusere på, hvordan de med succes kan forberede sig på dette voksende behov,” siger hun.
Mange økonomiske eksperter mener, at urbanisering ofte medfører økonomisk vækst, men eksperterne fra Brooking Institution peger i rapporten på, at hvis den øvelse også skal lykkes i Afrikas tilfælde, skal afrikanske regeringer og politikere i gang med at få styr på de hastigt voksende byer nu og finde pengene til at føre planerne ud i livet.
Hvis ikke, risikerer Afrikas enorme slumbyer og den i forvejen store arbejdsløshed at vokse ukontrollabelt i fremtiden, lyder det i rapporten.
Lykkes det til gengæld at sikre boliger og muligheder til de mange nye byboere, kan urbaniseringen ganske rigtigt skubbe udviklingen på kontinentet et væsentligt skridt i den rigtige retning, vurderer Laura Nkula-Wenz, forsker i byudvikling og -planlægning ved det sydafrikanske Cape Town University. Hun har i en årrække forsket i byudviklingen i Afrika syd for Sahara.
”Koncentration af mennesker og kapital i byer betyder, at flere mennesker får nemmere adgang til uddannelse og sundhedsvæsen og nemmere adgang til forbrugermarkeder. På den måde kan livskvaliteten lettere blive forbedret over en bred kam, end det ellers ville have kunnet lade sig gøre,” siger hun.
I dag bor millioner af afrikanere dog fortsat i store slumbyer uden offentlige skoler, sanitet, veje, elektricitet eller indlagt vand. I 2012 boede omkring 1,5 millioner ud af de 2,5 millioner indbyggere i Kenyas hovedstad, Nairobi, i de såkaldte ”uofficielle” boliger. Det svarer til 60 procent af indbyggerne.
Eksperter peger dog på, at hvor de afrikanske bystyrers automatreaktion tidligere har været enten at lade, som om slumbyerne ikke eksisterer, eller at jævne slumbebyggelser med jorden fra den ene dag til den anden, er nogle bystyrer gået i gang med at forsøge sig med nye fremgangsmåder.
Det gælder for eksempel i Kenyas enorme slumby Kibera, der ligger klos op ad Nairobi, og i den store og delvise slumby Khayelitsha i Sydafrika. Begge steder er bystyret så småt gået i gang med at omdanne de uofficielle slumbebyggelser til officielle bydele, blandt andet ved at bygge billige offentlige lejeboliger med indlagt vand og elektricitet, anlægge veje, sikre forretningslivet og eta-blere et offentligt transportnet til indbyggerne.
Det er godt, for problemet opstår først, hvis antallet af skoler, hospitaler og arbejdspladser ikke holder trit med en bys voksende antal indbyggere. Hvilket fortsat gør sig gældende i mange byer i subsaharisk Afrika, hvor bystyret ofte er massivt under-finansieret og ikke kan holde trit med det voksende antal indbyggere, ifølge Laura Nkula-Wenz.
”Bliver der ikke i tide eta-bleret basale sundhedstilbud, og mangler der billige boliger og jobs, risikerer byer at blive kogekedler af fattigdom, ulighed og sårbarhed,” siger hun.