Det er med ét slag blevet nemmere at være en homoseksuel mand eller kvinde i Botswana. Indtil for to uger siden risikerede de at blive idømt op til to års fængsel, hvis de kyssede en person af samme køn. Formastede de sig til at gøre andet og mere end at kysse, risikerede de at blive straffet med helt op til syv års fængsel.
Men det gør de ikke længere, efter at en enig højesteret for nylig ophævede kriminaliseringen af homoseksuelle. Det skete med den begrundelse, at kriminaliseringen er forældet og strider imod det sydafrikanske lands forfatning. Alle mennesker bliver født lige, lød det fra retsformand Michael Lebura ved domsafsigelsen, hvor han fastslog, at ”homoseksualitet ikke er en modedille, men en vigtig del af ens personlighed. Alle folk har ret til seksuel selvbestemmelse”.
Og højesterets enstemmige afgørelse vil få ”stor indflydelse på vores frihed”, vurderer Anna Chalmers, leder af Legabibo, den botswanske organisation for lesbiske, bøsser og biseksuelle, over for tv-stationen France 24.
Direktør for FN’s Aidsfond, Gunilla Carlsson, kalder direkte udviklingen for ”historisk”.
”Afgørelsen genopretter LGBT-personers privatsfære og værdighed samt respekten for dem,” siger hun til den britiske avis The Guardian.
I lighed med en lang række andre afrikanske lande har homoseksualitet været forbudt i Botswana siden kolonitiden.
Men det blev klart sidste år, at der var forandring under opsejling, da landets nyvalgte præsident, Mokgweetsi Masisi, i en tale fastslog, at LGBT-personer ligesom alle andre borgere fortjener at få deres rettigheder beskyttet.
Med afkriminaliseringen går Botswanas homoseksuelle den frihed i møde, som kenyanske LGBT-personer ligeledes håbede på, da en landsret i Kenya i maj skulle tage stilling til det samme spørgsmål. I det østafrikanske land valgte landsretten dog at opretholde kriminaliseringen af homoseksuelle.
Når to afrikanske demokratier med så kort mellemrum kan trække i hver deres retning, skyldes det blandt andet, at civilsamfundene i de to lande har meget forskellige syn på LGBT-personer. Det vurderer professor emeritus i Afrika-studier ved Københavns Universitet Holger Bernt Hansen.
”I sin afgørelse lagde højesteret i Botswana netop vægt på civilsamfundets opfattelse af homoseksualitet, og den er så langt fremme, at retten godt kan retfærdiggøre at ophæve kriminaliseringen. Men det ser anderledes ud i Kenya, hvor et flertal af kenyanere fortsat opfatter homoseksualitet som forkert, og derfor opretholdt landsretten her kriminaliseringen af homoseksuelle,” siger han.
Som forklaring på, hvorfor botswanerne er mere tolerante over for homoseksuelle end kenyanerne, peger Holger Bernt Hansen blandt andet på, at Botswana formentlig orienterer sig i retning af de andre lande i den sydlige del af Afrika, hvor der blæser mildere vinde end i Østafrika, når det gælder homoseksuelle.
I 2006 legaliserede nabolandet Sydafrika som det foreløbig eneste land i Afrika ægteskab mellem homoseksuelle, og så vel Lesotho, Mozambique som Angola har alle afkriminaliseret homoseksualitet inden for de seneste syv år.
”Der er heller ikke gået identitetspolitik i spørgsmålet om homoseksualitet i landene i den sydlige del af Afrika på samme måde, som der er det i de østafrikanske lande, særligt i Uganda og Tanzania, men til en vis grad også i Kenya,” siger han.
Endnu er det dog for tidligt at tale om en generel opblødning i Afrika syd for Sahara, hvad angår synet på LGBT-personer, siger Holger Bernt Hansen.
Samtidig understreger han, at den nuværende udvikling på kontinentet ikke ville have været mulig for 10 år siden:
”Til trods for at Kenya ikke afkriminaliserede homoseksualitet, er det vigtigt at huske, hvad landets præsident, Uhuru Kenyatta, udtalte sidste år. Nemlig at den kenyanske befolkning ikke er klar til den debat – endnu.”
Botswanernes tolerance over for homoseksuelle er heller ikke vokset frem fra den ene dag til den næste, understreger adjunkt i religion og afrikanske studier ved Leeds universitet i Storbritannien, Adriaan van Klinken, der også er forfatter til flere bøger om seksualitet og kris-tendom i Afrika.
Tværtimod er tolerancen i høj grad et resultat af de botswanske LGBT-organisationers langvarige kamp for at opnå de samme rettigheder som deres heteroseksuelle landsmænd, vurderer han.
”Den botswanske højesterets afgørelse viser, at langvarige strategiske kampagner og indsatser for at mobilisere en befolkning godt kan føre til succes. Det vil rettighedsorganisationer i andre lande blive opmuntret af, og de vil nærstudere og lære af de strategier, der er blevet brugt i Botswana,” siger han.