Med folkeafstemningen om det forslag til en ny forfatning, som kong Mohammed den Sjette netop har præsenteret, bliver Marokko det første land, hvor det arabiske forår udmøntes i et demokratisk valg.
Men den nye forfatning møder modstand både fra den islamiske opposition og fra den folkelige 20. februar-bevægelse, som inkarnerer den marokkanske udgave af det arabiske forår. De marokkanske demokrater mener, at den nye forfatning repræsenterer et ufuldstændigt demokrati, og at kongen bevarer det meste af sin magt.
LÆS OGSÅ: Marokkos konge er klar til reformer
Forslaget er ufuldstændigt, for det ændrer ikke Marokko fra et enevældigt til et parlamentarisk, konstitutionelt monarki, udtaler en repræsentant for 20. februar-bevægelsen til fransk presse.
Selvom kongen fremover skal udpege en regeringsleder fra det parti, der vinder parlamentsvalget og ikke længere som nu kan udpege den, han vil, bevarer han en betydelig politisk magt.
Hæren samt forsvars- og udenrigspolitikken er fortsat kongens kompetanceområde og udelukket fra parlamentarisk indflydelse. Og kongen kan stadig afsætte regeringslederen efter forgodtbefindende og udpeger fortsat retspræsidenterne, selvom domstolenes uafhængighed garanteres i forfatningsteksten.
Til gengæld indskrives en række frihedsrettigheder i forfatningen, herunder informationsfrihed, forsamlingsfrihed og forbud mod tortur og diskrimination. Ligestilling mellem mænd og kvinder grundlovssikres, og berberkulturen og -sproget, amazight, som tidligere var forbudt, anerkendes som officielt sprog ved siden af arabisk.
Også landets jødiske og andalusiske rødder får forfatningens blå stempel som kilder til den marokkanske kultur og identitet.
En anden frontlinje er opstået omkring islam. For selvom islam fastholdes som statsreligion i forfatningen, og kongen bevarer sin status som religiøst overhoved, indfører forfatningen en adskillelse mellem hans religiøse og politiske funktioner. Og forfatningen garanterer trosfriheden og retten til at udøve sin religion, uden dog eksplicit at fastslå retten til at skifte religion og forlade islam.
Få dage før offentliggørelsen af forfatningsforslaget truede det islamiske parti Retfærdighed og Udvikling, som er repræsenteret i parlamentet, med at stemme imod forfatningen, hvis den kom til at indeholde en fuld anerkendelse af religionsfriheden. Og partiet har opnået, hvad det ville, ifølge lederen af partiets parlamentariske gruppe, Lahsen Daoudí.
Vi har gjort opmærksom på, at kongen, i sin egenskab af religiøst overhoved og i betragtning af islams karakter af statsreligion, ikke kan anbefale religionsfrihed, erklærer han til fransk presse.
Mere radikale islamiske partier som det illegale Al Adl Wal Ihsane er imod forfatningsforslaget på grund af opblødningen i religionsfriheden. Men de legale partier støtter forslaget, og med kun 10 dage til at føre kampagne er både islamisternes og den demokratiske oppositions chancer for at skabe flertal for et nej minimale.