Afstemningerne i det østlige Ukraine foregik med pistol for panden

Det blev til et ja til russisk annektering under folkeafstemningerne i det østlige Ukraine. Men russiske separatister truede sig til stemmer, lyder det.

Der skal holdes en stor fejring på Den Røde Plads i Moskva fredag oven på folkeafstemningerne i de østukrainske regioner - Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja - og den meget omdiskuterede beslutning om at blive en del af Rusland. Både militæret, den
Der skal holdes en stor fejring på Den Røde Plads i Moskva fredag oven på folkeafstemningerne i de østukrainske regioner - Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja - og den meget omdiskuterede beslutning om at blive en del af Rusland. Både militæret, den . Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix.

På Den Røde Plads i Moskva er der opstillet kæmpe storskærme med reklamer, hvor der står: "Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja, Kherson - Rusland!".

Rusland fejrer, at provinserne i det østlige Ukraine stemte et rungende ja til russisk annektering.

I hvert fald ifølge stemmeoptællingen præsenteret af Rusland.

Indbyggere, som er flygtet til områder kontrolleret af Ukraine, fortæller en anden historie.

Der forlyder det, at folk er blevet truet til at afgive stemmer på åben gade af omvandrende embedsmænd, udpeget af Rusland, eskorteret af mænd bevæbnet med pistoler.

Videooptagelser fra området viser også embedsmændene gå med stemmeurner fra dør til dør.

- De kan sige, hvad de vil. Der var ingen, der stemte for annekteringen på nær nogle enkelte, som skiftede side.

- De gik fra hus til hus. Men ingen kom ud, siger 43-årige Lyubomir Boyko, som bor i byen Golo Pristan i den russisk besatte Kherson-provins, til Reuters.

Russerne påstår modsat, at afstemningerne var helt efter bogen i henhold til international lovgivning. Annekteringerne og afstemningerne er dog ikke blevet anerkendt internationalt.

Ukraine og Vesten har fordømt begge dele og kalder det for ulovlige og falske folkeafstemninger.

Men i Rusland gør man klar til den helt store fejring af annekteringen.

De russisk-udpegede ledere af provinserne er allerede kommet til Moskva. Her vil de formelt bede den russiske præsident, Vladimir Putin, om at indtræde i Den Russiske Føderation.

- Det burde ske inden for en uge.

- Det centrale, folkeafstemningerne, er nemlig overstået. Lokomotivet er kørt afsted. Og det er meget usandsynligt, at det bliver stoppet, siger Rodion Miroshnik, den russisk-udpegede ambassadør i den selvudråbte Folkerepublikken Luhansk.

De fire provinser udgør 15 procent af Ukraines samlede territorium.

Den formelle annektering indledes fredag ved en ceremoni i Kreml, hvor Putin vil holde en stor tale. Det fortæller hans talsperson, Dmitrij Peskov, ifølge AFP.

Således kan det blive en slags gave til præsident Putin, som fylder 70 ugen efter, den 7. oktober.

Når annekteringen træder i kraft, vil regeringen i Kreml se territorierne som en del af Rusland, og de vil således kunne beskyttes af landets atomarsenal.

Putin har advaret om, at han er parat til at bruge atomvåben til at forsvare russisk territorium.

Peskov har desuden sagt, at Rusland som minimum vil fortsætte krigen, indtil hele Donetsk-provinsen er vundet. Ukraine kontrollerer 40 procent af det område.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har i forlængelse af afstemningen appelleret til international støtte mod annekteringen. Han har talt med en række ledere i andre lande, herunder Storbritannien, Canada, Tyskland og Tyrkiet.

- Tak for den klare og utvetydige støtte. Tak for jeres forståelse for vores situation, siger Zelenskyj.

USA har også afsløret en ny våbenpakke med udstyr til 1,1 milliarder dollar, svarende til cirka 8,4 milliarder kroner, som skal sendes til Ukraine.

/ritzau/