Prøv avisen

Aftale med Nigeria letter hjemsendelse af asylansøgere

Nigeria er et af de seneste eksempler på et land, som det er lykkedes at få en aftale om hjemsendelse med. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er overbevist om, at aftalen vil have ”en dæmpende effekt” på omfanget af asylansøgere fra Nigeria. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

9 ud af 10 asylansøgere fra Nigeria bliver ikke anerkendt som flygtninge i Danmark. Hvor det tidligere kunne være svært at sende de pågældende hjem, har det været uproblematisk, siden regeringen sidste år indgik en aftale med Nigeria

Muligheden for at kunne sende alle uønskede udlændinge hurtigt ud af Danmark igen er et af de helt centrale elementer i det kursskifte, regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om med vedtagelsen af finansloven for 2019. Blandt andet fortsætter man bestræbelserne på at kunne sende asylansøgere, der ikke er blevet godkendt som flygtninge af de danske myndigheder, hjem hurtigst muligt.

Nigeria er et af de seneste eksempler på et land, som det er lykkedes at få en aftale om hjemsendelse med. 9 ud af 10 nigerianere får afslag på deres ansøgning om asyl i Danmark, og sidste år forhandlede den danske regering og regeringen i Nigeria sig frem til, at Nigeria skulle tage imod alle dets afviste statsborgere. Samtidig fik Nigeria bevilget 13,2 millioner kroner til et elektronisk sagshåndteringssystem i fem internationale lufthavne i landet ud af en ny pulje på 125 millioner kroner til fremme af hjemsendelser.

I dag forløber hjemsendelserne af afviste nigerianske asylansøgere ”uden nævneværdige udfordringer”, lyder meldingen fra Rigspolitiet, der håndterer udsendelserne.

I 2017 og frem til den 31. oktober i år søgte 92 nigerianere om asyl i Danmark. Siden aftalen blev underskrevet i august sidste år, er 17 nigerianere blevet sendt tilbage til Nigeria, og andre nigerianere, hvis asylproces er undervejs i Danmark, vil ligeledes blive sendt hjem, hvis deres ansøgning bliver afvist, oplyser Rigspolitiet.

Sagsbehandlingstiden varierer meget, men kan dog nemt komme op over et og til tider to år, hvis en sag skal igennem både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er overbevist om, at aftalen vil have ”en dæmpende effekt” på omfanget af asylansøgere fra Nigeria.

”Hvis folk ved, at de ikke har et beskyttelsesbehov, og at de dermed vil få deres asylansøgning afvist i Danmark, så vil aftaler om tilbagetagelse fraskynde folk at rejse hertil,” siger hun.

Når det hidtil langtfra har været en selvfølge, at afviste nigerianske asylansøgere er rejst hjem igen, skyldes det blandt andet, at de ikke havde nogle identifikationspapirer på sig. Et faktum, som tidligere kunne få de nigerianske myndigheder til at nægte at tage imod en afvist asylansøger.

Med 39.000 asylansøgere i 2017 og 47.000 året før er Nigeria et af de afrikanske lande, hvorfra der kommer flest asylansøgere til EU. Dertil kommer et uvist antal mennesker, som rejser til Europa for at søge arbejde uden at have lovlige indrejse- eller opholdstilladelser. FN har også peget på, at det vestafrikanske land i årevis har ligget i top som oprindelsesland for ofre for menneskehandel i Europa.

Omkring 90 procent af de nigerianske asylansøgere får dog deres ansøgning afvist i EU, viser tal fra Eurostat.

Hidtil har det været særdeles vanskeligt for Danmark og de øvrige EU-lande at sende afviste asylansøgere tilbage til eksempelvis Nigeria. I praksis har et svagt udsendelsessystem betydet, at asylsystemet i mange tilfælde er blevet benyttet af økonomiske migranter som en måde at få fodfæste på i Europa.

Det vurderer migrationsekspert med særligt fokus på illegal migration og menneskesmugling, Morten Lisborg, der i en årrække har været ansat i Udlændingestyrelsen og arbejdet i udlandet for blandt andet Dansk Flygtningehjælp og FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR. I dag er han medejer af konsulentfirmaet Migration Management Advice, der blandt andet har rådgivet Socialdemokratiet.

”Flere og flere migranter er rejst irregulært ind, fordi de ved, at de kun sjældent sendes ud. Det øger naturligvis motivationen for potentielle migranter, når de ved, at de ikke bliver sendt hjem,” siger han.

Netop derfor skal Danmarks hjemsendelser af nigerianere også ses som en brik i et større billede, understreger Ulla Tørnæs.

”EU spiller en stor rolle i at fremme tilbagetagelse til en række lande ved at forhandle aftaler om tilbagetagelse og imødegå den irregulære migration gennem udviklingsbistand,” siger udviklingsministeren.

Men forbedrede hjemsendelsesaftaler har en begrænset effekt i det samlede migrationsbillede, vurderer seniorforsker i global regulering og international migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), Nauja Kleist. Hvis potentielle afrikanske migranter skal vælge at blive hjemme, er de nødt til at kunne se realistiske og attraktive fremtidsmuligheder i Afrika for dem og deres familier.

”De kan have en regulerende effekt på nogle typer af migration, typisk på de højtuddannede migranter, som har muligheder. Det er dem, som kun rejser med visa og ikke kunne drømme om at krydse Sahara-ørkenen og Middelhavet,” siger hun.

Nauja Kleist tvivler på effekten i forhold til den irregulære migration til Europa.

”Disse migranter ved i forvejen, at det er risikofyldt at rejse uden de påkrævede papirer. Et fåtal af dem vil sidde i Nigeria og ræsonnere, at ’i Danmark har de en hjemsendelsesaftale, så der tager jeg ikke til’,” siger hun.

Foreløbig er knap 5000 asylansøgere blevet sendt ud af Danmark i år, mens andre omkring 1000 afviste ansøgere stadig bor på et udrejsecenter. Her venter de på, at deres hjemlande vil tage mod dem. I nogle tilfælde kan der gå årevis, før det sker. Blandt andet er det meget vanskeligt at få Iran til at udstede rejsepapirer, så afviste ansøgere kan sendes hjem.