Prøv avisen

Ai Weiwei: Min kunst er altid politisk

I fem år tilbageholdt de kinesiske myndigheder Ai Weiweis pas. Mens hans værker har fået lov at rejse ud, så har han hidtil været tunget til at blive i Beijing. I disse dage er han dog i London, hvor der i morgen åbner en stor udstilling med hans værker siden 1993 på Royal Academy of Arts, heriblandt værket ”Kulørte Vaser” fra 2015. - Foto: Scanpix

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei fortryder ikke, at hans systemkritiske tale og kunst har kostet ham fængselsstraf og udrejseforbud. Men han beklager konsekvenserne for sin familie

For første gang i fem år har den kinesiske kunstner, arkitekt og ikke mindst åbenmundede systemkritiker Ai Weiwei fået lov til at forlade hjemlandet. Han er nu i London, hvor Royal Academy of Arts i morgen åbner en storstilet udstilling med hans værker.

Pressemødet forud for udstillingen handler i langt højere grad om politik end kunst. Manden, der er blevet kåret til verdens mest indflydelsesrige kunstner, fortæller her åbent om, hvordan det var at sidde fængslet i 81 dage uden anklage, og hvordan han konstant skal stå til rådighed for det kinesiske politi.

Men han understreger også, at han ikke er på en enkeltbillet til Vesten, og at han tager tilbage til Beijing, hvor han har sit atelier.

”Som kunstner taler man mest med pressen. Men jeg taler med politiet. Det sker ugentligt og til tider dagligt. Det kan være møder eller over telefon eller sms,” fortæller den 58-årige kunstner.

Han understreger, at de samtaler stort set aldrig handler om kunst:

”Det er om min frihed til at tale og til at kritisere, men ikke om mine værker. Bortset fra et par undtagelser, når de mener, at et værk handler om ytringsfrihed. Så er de interesserede.”

Ai Weiwei lægger ikke skjul på, at hans værker er politiske.

”Jeg adskiller aldrig min kunst fra det politiske. Det er integreret i mit arbejde. Hvis værket gør indtryk, så er det politisk.”

Udstillingen i London viser således værker, som er inspireret af store begivenheder i Kina som jordskælvet i Sichuan i 2008, hvor myndighederne forsøgte at skjule, hvor mange der var omkommet. Men der er også værker, som er inspireret af de 81 dage i 2011, da han sad fængslet, men aldrig blev anklaget. Seks udgaver af Ai Weiweis celle i halv størrelse viser, hvordan han konstant var overvåget af to betjente i den lille celle.

”Jeg kunne ikke få svar på, hvorfor jeg var fængslet,” fortæller kunstneren, hvis nærmeste også var påvirket af fængslingen.

”Det er svært at tale om sine følelser. Det påvirkede dem, der kender mig, og min familie. Min søn fik mareridt. Han mistede totalt sin tillid (til omverdenen, red.), og min mor blev ældre så hurtigt,” forklarer han om sønnen, der nu er seks år, mens moderen har passeret 80 år.

Men det er ikke omkostninger, som får ham til at fortryde, at han har været så kritisk over for det kinesiske styre.

”Jeg har aldrig fortrudt noget. Uanset straf og andre omkostninger. Og hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, så ville jeg gå ned ad den samme rute. Vi har i livet så mange sorger og glæder, og det er, hvad livet handler om. Det er ikke et eventyr, det er en kamp,” fastslår Ai Weiwei, hvis far var poet, men som blev sat i tvangsarbejde under formand Maos kulturrevolution.

”Jeg er vokset op under meget svære forhold, hvor far skulle rengøre offentlige toiletter. Det giver en stor styrke.”

Ai Weiwei tror, at holdningen i Kina nu er ved at ændre sig.

”Ellers ville jeg aldrig have fået lov til at rejse til London. De satte ikke nogen betingelser, men jeg sagde, at jeg ville have retten til at komme tilbage. Det er i Beijing, jeg har mit atelier og kontor,” siger Ai Weiwei.

Han har vænnet sig til at være under konstant overvågning af de kinesiske myndigheder. Hans kunstneriske modsvar er blandt andet en kopi af et overvågningskamera udført i hvid marmor.

I fem år har de kinesiske myndigheder tilbageholdt Ai Weiweis pas. Så mens hans værker har fået lov til at rejse ud, så har han indtil nu været tunget til at blive i Beijing. Foto: Harry Pearce/Pentagram
I Beijing er Ai Weiwei under konstant overvågning. Hans modsvar er en kopi af overvågningskameraerne udført i dyr hvid marmor, som under Mingdynastiet var et af de mest værdifulde materialer. Foto: Ai Weiwei