Erindringen om nazisternes industrialiserede massemord på seks millioner jøder er ved at blive så udvandet, at de fleste om føje år vil trække på skuldrene, når de hører ordet Holocaust. Det er frygten blandt efterkommere og interessegrupper, efter at vaccine-modstandere i blandt andet Tyskland og Ungarn har demonstreret iført gule jøde-stjerner som dem, nazisterne tvang jøderne til at bære i 1930’erne.
Og corona-demonstranterne er ikke ene om at sætte lighedstegn mellem deres situation og Hitlers diktatur. Klimaforkæmpere taler om ”klimaholocaust”, og dyreværnsaktivister har sammenlignet industrielt landbrug med nazisternes kz-lejre. Den tyske Amadeu Antonio Stiftelse, som arbejder med at bekæmpe antisemitisme, advarer mod en tiltagende forvrængning af Holocaust.
”Under nationalsocialismen blev jøderne forfulgt, interneret og gasset,” siger Judith Rahner fra stiftelsen til tv-stationen ARD.
”At nogen overhovedet kan komme på den idé at identificere sig med de lidelser, som disse millioner af mennesker måtte udholde dengang, er ufatteligt,” siger hun og suppleres af forfatteren Maya Lasker-Wallfisch, hvis mor overlevede Auschwitz:
”Det er et forfærdeligt misbrug af, hvad det vil sige at være jøde,” siger hun.
Ærkebiskop måtte undskylde
På den ene side står Holocaust centralt i europæisk identitet og erindringskultur, og monumenter, mærkedage og konferencer sætter fokus på folkemordet på Europas jøder. På den anden side trivialiseres Holocaust i stigende grad ved demonstrationer, i sociale netværk og endda i musik- og popkulturen. I november sidste år undskyldte ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, for at have sammenlignet klimaændringer med Holocaust på FN’s klimatopmøde i Glasgow. Onlineforhandleren Redbubble undskyldte i 2019 efter hård kritik for at sælge sofapuder, t-shirts og nederdele med billeder af den nazistiske koncentrationslejr Auschwitz. Og dyrebeskyttelsesorganisationen Peta har tidligere vist burhøns ved siden af en udmagret jødisk fange på reklamer med overskriften ”Holocaust på Deres tallerken”. Desuden kan en jødestjerne for ”dieselbilister” købes som klistermærke på internettet.
”I dag kan man finde disse sammenligninger i så stort et antal, både på internettet og på gaden, at man på et tidspunkt bliver afstumpet,” siger Judith Rahner fra Amadeu Antonio Stiftelse til ARD.
”Folk trækker på skuldrene og siger, ’åh, endnu en sammenligning med Holocaust. Det er ikke så slemt’.”
Jødeforfølgelser er det abstrakte onde
Udviklingen rummer en fare for, at folkemordet på jøderne bliver bagatelliseret, fortæller Jakob Egholm Feldt, professor ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i antisemitisme og jødisk historie. I takt med, at de historiske begivenheder kommer på afstand, og de sidste øjenvidner er ved at dø, vokser den historiske uvidenhed og betydningen af Holocaust relativeres, siger han.
Men den udbredte henvisning til Holocaust er også udtryk for, at folkemordet på jøderne er indlejret i hele vores vestlige samfund.
”Vi har set højreekstremistiske grupper ved corona-demonstrationer, som bevidst ønsker at relativere Holocaust, men de er marginale. Det her er først og fremmest udtryk for, at Auschwitz og Holocaust er blevet et centralt symbol i vestlig kultur. Jødeforfølgelserne er hevet op på et højere abstraktionsniveau og står for mange mennesker i dag for det abstrakte onde. Derfor er det også nærliggende for mange, der ikke ved noget om den konkrete historie, at bruge jødeforfølgelserne som symbol i kampen mod vacciner, burhøns eller atomkraft. Også selvom det kan virke langt ude,” siger han.
En bagatellisering af Holocaust kan fremme antisemitisme og gavne dem, der ønsker at omskrive historien eller helt benægte Holocaust, mener Jakob Egholm Feldt. Det er dog ikke i sig selv antisemitisme, når man sammenligner Holocaust med regeringers corona-politik.
”Men det er en ufølsomhed over for mennesker, som har mistet deres familie i kz-lejre. Der er jødiske samfund i Europa, for hvem det her ikke er symboler, men en konkret historie,” siger han.