Denne artikel er en del af serien ”Det nye Mellemøsten”, hvor Kristeligt Dagblads korrespondent ser nærmere på den nye virkelighed i regionen. Få en mail, hver gang der er nyt i serien, ved at skrive dig op her.
Når Donald Trump pludselig skruer op for retorikken mod Iran kort før sin afgang, er det ikke, fordi han løfter sløret for nyheder, men fordi han ønsker at gøre det så vanskeligt som muligt for Joe Biden at forhandle med Iran.
I løbet af den forgangne uge har den afgående amerikanske regering rettet sit skyts mod Iran på to måder. Først besluttede USA at føje Houthi-bevægelsen i Yemen til listen over terrororganisationer. Et skridt, der skal svække bevægelsen og dermed også dens hovedsponsor, det shia-muslimske ayatollahstyre i Iran. Siden sagde udenrigsminister Mike Pompeo ifølge al-Jazeera i en tale til den nationale presseklub i Washington, at al-Qaeda – terrororganisationen, der udførte angrebene mod USA den 11. september 2001 – har fundet et nyt hjemsted. Ikke Pakistan, Afghanistan, Filippinerne eller Afrika. Men derimod Iran.
Pompeos udtalelse er blevet modtaget med skepsis af mange – og med hån hos endnu flere.
”Nu skal vi høre den slags igen,” skriver Belen Fernandez, redaktør for det amerikanske venstrefløjsmedie Jacobin Magazine, i en klumme til al-Jazeera.
Hun sammenligner Pompeos udtalelser med den amerikanske kurs under præsident George W. Bush, der i starten af 2000’erne hævdede, at Iraks Saddam Hussein gemte masseødelæggelsesvåben. Hun kalder den afgående udenrigsministers tale for ”den sidste hallucination” og antyder, at udsagnet om, at Iran huser al-Qaeda-terrorister, er amerikansk propaganda af værste skuffe. For hvordan kan Iran og al-Qaeda have et samarbejde, når de er svorne fjender? Det shia-muslimske Iran er i krig med sunni-muslimske organisationer som Islamisk Stat og al-Qaeda.
Men dokumenter fundet i forbindelse med USA’s likvidering af al-Qaedas leder Osama bin Laden i Pakistan i 2011 og en likvidering af en anden al-Qaeda leder i Irans hovedstad, Teheran, i august 2020 antyder, at der rent faktisk eksisterer et forhold mellem Iran og al-Qaeda. Det eneste sted, Mike Pompeo tager fejl, er, at det ikke er noget nyt. Der er ikke tale om et nyt hjemsted, men om et netværk, der med det iranske styres velsignelse har fået lov til at udvikle sig siden 2009.
En brevudveksling mellem bin Laden og en højtstående al-Qaeda-aktivist giver ifølge det israelske terrorforskningscenter Meir Amit Intelligence and Terrorism Information Center et detaljeret indblik i, hvordan forholdet mellem Iran og al-Qaeda har udviklet sig. Der er tale om 17 breve, som er en del af de 6000 dokumenter, der blev beslaglagt af den amerikanske hær i forbindelse med Osama bin Ladens likvidering.
I brevene, der er dateret mellem 2006 og 2011, beskrives det, hvor dyb al-Qaedas skepsis er over for Iran.
Men brevene beskriver ifølge det israelske terrorcenter også Irans løsladelse af en række al-Qaeda-medlemmer i 2009 og en angivelig indvielse af en iransk rute, som al-Qaedas netværk kunne benytte sig af, mens det iranske styre vendte det blinde øje til.
The New York Times beskrev for nylig med fire amerikanske efterretningskilder likvideringen af al-Qaeda-medlemmet Abu Muhammed al-Masri i Teheran den 7. august 2020. Al Masri var eftersøgt for deltagelse i angrebene mod de amerikanske ambassader i Nairobi og Tanzania i 1998 og blev angiveligt likvideret af to motorcyklister, der affyrede fem skud mod hans bil i det nordlige Teheran.
Der er tre forklaringer på, at forholdet mellem Iran og al-Qaeda er i stand til at eksistere. Den første er, at Iran ved at tilbyde al-Qaeda tålt ophold forhindrer terrorbevægelsen i at vende sig mod iranske mål. Den anden er, at Iran og al-Qaeda kan samarbejde mod fælles fjender som USA, Israel og nogle af de arabiske regimer i regionen. Den tredje forklaring er, at Iran også sikrer sig adgang til de områder i Afghanistan og Pakistan, hvor al-Qaeda står stærkt.
Så når Mike Pompeo udtaler, at Iran er al-Qaedas nye hjemsted, er det kun en halv sandhed. Da det ville være en falliterklæring for ham at fortælle, at forbindelsen også eksisterede under Donald Trump, bruger han ordet nyt. Han sender problemet videre til Joe Biden i håb om, at det vil gøre det vanskeligere for den nye præsident at genoplive atomaftalen med Iran.
Denne artikel er en del af serien ”Det nye Mellemøsten”, hvor Kristeligt Dagblads korrespondent ser nærmere på den nye virkelighed i regionen. Få en mail, hver gang der er nyt i serien, ved at skrive dig op her.